Forleden fremgik det, at blogunuiverset tumblr fremadrettet vil censurere al porno, og nu kommer facebook med nyere og strammere retningslinjer omkring seksualitet
Det skabte ramaskrig blandt seksualitetsdebattører i USA, da det meget brugte blogunivers Tumblr forleden meldte ud, at pornografisk materiale vil bruge fjernet.
Tumblr tog skridtet i kølvandet på, at de var blevet fjernet fra Apples App Store, samt en sag, hvor der var fundet børneporno på tumblr, der har cirka 440 millioner konti.
Kritikere af de nye regler på Tumblr mener, at porno-folket og LBGT-miljøet i særlig grad vil lide, fordi de har brugt platformen til vidensdeling i bred forstand, og samtidig har facebook indført nye og skrappere retningslinjer.
Du må ikke slå følgende op:
Indhold, som forsøger at koordinere eller rekruttere til seksuelle handlinger for voksne, herunder, men ikke begrænset til:
- Filmoptagelser af seksuel aktivitet
- Pornografisk aktivitet, stripklubshows, seksuelle liveforestillinger og erotisk dans
- Seksuel massage, erotisk massage eller tantramassage
Indhold, der omhandler eksplicitte seksuelle opfordringer ved at bl.a. tilbyde eller anmode om:
- Sex eller sexpartnere
- Sexchat eller -samtaler
- Nøgenbilleder
Indhold, der omhandler implicitte seksuelle opfordringer, som kan identificeres ved benævnelse af en seksuel handling og andre elementer med seksuelle undertoner såsom:
- Vage udsagn med seksuelle undertoner såsom "leder du efter lidt sjov i aften"
- Seksualiseret slang
- Brug af seksuelle hints såsom benævnelse af seksuelle roller, sexstillinger, fetichscenarier, seksuel præference/sexpartnerpræference, seksuel ophidselse, samleje eller seksuel aktivitet (seksuel penetration eller onani), typiske seksuelle områder på kroppen såsom brysterne, skridtet eller balderne og kønsdeles eller balders hygiejne
- Indhold (håndtegnet, digital eller virkelig kunst), der afbilder eksplicitte seksuelle handlinger eller personer i stillinger med seksuelle undertoner.
Censur
Den queer-pornografiske stjerne Jiz Lee kobler tumblr-sagen, Facebooks nye retningslinjer og en FOSTA-lovgivning, der forbyder sexarbejdere at reklamere online på fx Craigslist (en slags Blå Avis) og trækker linjer til det dystopiske kvinde- og seksualitetsfjendske univers i bogen og serien ‘A Handmaid’s Tale:’
Hyklerisk
Anders Kjærulff, der er vært på Radio 24Syv programmet ‘Aflyttet,’ er forarget, over Facebooks retningslinjer, men ikke overrasket:
- Det er jo vildt hyklerisk, at et socialt medie som Facebook, der faktisk spørger ind til brugernes seksualitet, på den måde begrænser alle seksuelle ytringer og udtryk. Men det er jo desværre en tendens, vi ser på alle sociale medier, siger Kjærulff.
- De er bange for at blive taget med bukserne nede og blive afsløret i et eller andet lyssky. Fx startede Tumblr-sagen med fundet af nogle børnepornosider. Og Facebook har store image-problemer efter sager om, hvordan de har solgt brugerdata, så de frygter konsekvenserne, hvis det pludselig kommer frem, at folk bruger facebook til at udveksle seksuelle ydelser eller det, der er værre, mener Kjærulff.
Han påpeger, at mange sexarbejdere - prostituerede, campiger og pornomodeller samt pornosites - bruger de sociale medier som reklamesøjler, og det er nu blevet ekstra svært for dem at skaffe trafik. Twitter er snart det eneste sted, der ikke blokerer den slags indhold.
Pornosite censurerer anti-censur-porno
Strange days
Den danske seksualitetsdebattør fra Seksualpolitisk forum, Steen Schapiro mener, at det er en virkelig mærkelig tid, vi lever i:
- Først opdager vi alle de gode muligheder ved, at vi allesammen kan koble os på ‘sociale medier’, lave profiler og dele vores liv, anbefale kultur og finde events - og derefter bliver friheden indskrænket år efter år. Både om hvad man må tale om og hvad man må sige, men den helt store synder, det helt forfærdelige, er åbenbart: Sex, flirt og nøgenhed.
- Noget af det dejligste og mest naturlige i livet, bliver gjort til noget vi skal skjule, fra brystvorter og nøgenhed til erotik eller flirt. Det burde være helligbrøde sådan at censurere og udskamme kroppen og lysten - men det bliver gjort i moralens navn, siger Schapiro.
Han mener, at det slemme ikke kun er, at vi pludselig ikke kan dele noget om lyst, krop og sex uden at risikere at blive bandlyst fra fællesskabet, men:
- Det er også, at Facebook på den måde lærer os, at sex og krop er skamfuldt og noget, vi skal censurere!
Sexforum censurerer kinky grupper for at tækkes pengemænd
Kultur
Steen Schapiro påpeger, at det især går ud over alle de, som gerne vil dele noget om erotisk kultur - og dem som gerne vil date og i kontakt med hinanden:
- Kan man nu f.eks. gøre folk opmærksom på en ny bog om pornoens frigivelse? Eller en erotisk filmvisning, eller en debat om noget erotik, man har set, eller anden kunst?
Disse nye begrænser med seksuelle udtryk og ytringer på sociale medie, sker ifølge Schapiro, fordi tech-giganterne bliver mere og mere bekymrede over at blive retsforfulgt i USA for at opfordre til sex, og især kommerciel sex.
- Hvilket vil sige porno, strip, sexsalg og andet sexarbejde. I USA hærger et enormt og helt overdrevet hysteri for ‘trafficking’ og udnyttelse af mindreårige, selvom der er relativt få tegn herpå. Reelt handler den moralske panik nok lige så meget om at lukke ned for sexarbejdernes muligheder for at annoncere - således er flere store websites blevet lukket ned af myndighederne i løbet af det sidste år.
- Herved gør man sexarbejde endnu mere stigmatiseret og farligt - for nu kan de ikke længere annoncere lovligt og screene deres kunder, siger Schapiro.
Krænkelseskultur
Han påpeger, at de nye grænser, som ingen ved, hvordan vil blive håndhævet, også begrundes med, at ingen må blive ‘stødt:’
- Brugerne må ikke risikere at møde et seksuelt sprog eller en flirt eller noget erotika, for så kan det være over deres grænser. En ting er, at det er ufedt at dele hård porno midt i en fælleskabsflade, fint nok. Men når man slet ikke må anbefale, flirte, fortælle eller dele noget om sex for ikke at støde en eller anden person et eller andet sted i verden - er det den moderne nypuritanske krænkelseskultur, der er gået helt amok.
Fodfetich for fræk til youtube
Tantra
Trine Tao underviser i og giver blandt andet tantramassage, som Facebooks nye retningslinjer også er rettet imod:
- Hvad tænker du om de nye tiltag - der giver vel både problemer i forhold til at skrive om dine kurser og massager, men vel også for alle brugere af tantra- grupperne, hvor seksualitet er i fokus?
- Hvis disse retningslinjer bliver håndhævet, er mine og mange af mine kollegaers dage nok talte. Man skal heller ikke gøre sig så afhængig af facebook. Jeg ville ellers gerne gå skridtet videre og undervise i sex. Behovet er der.
- Vi mangler i den grad fora, hvor man kan reklamere for sex på den ikke-lumre måde. Ellers er vi tantrabehandlere jo henvist til fora som annoncelight, der primært lægger op til købesex. Eller de sidste sider i Ekstra Bladet.
- Det er vel også problematisk, at oplag, der handler om sex - også når det ikke er med salg for øje, men med informationsdeling - ser ud til at blive slettet fremadrettet?
- Et stort problem set fra, hvor jeg står. Og det er ikke engang, fordi jeg vil reklamere uden at betale, for jeg har forsøgt at lægge betalte reklamer op. Men så snart ord som tantra eller seksualitet optræder, bliver de afvist af facebook.