Falsk kendis-porno er en juridisk gråzone

Med Deepfakeporno kan du se hvem som helst i din favoritfantasi

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Scarlett Johansson ligger på alle fire og ser lummert på dig, mens hun penetreres bagfra.

Det er ikke en mainstreamfilm fra den store drømmefabrik i Hollywood, og det er heller ikke en lækker snas fra stjernens private og hackede optagelser, men det er muligvis din fantasi, og det er i hvert fald et ægte eksempel på såkaldt deepfake-porno. 

Ved hjælp af software, fx en app som FakeApp, har nogen lagt Scarlett Johanssons ansigt på en pornofilm. Det ligner den ægte vare.

Det er allerede blevet så udbredt, at verdens største pornosite pornhub.com har meddelt, at de vil fjerne deepfake-videoer, så snart de bliver anmeldt af brugerne.

Talsmænd fra pornhub forklarer ifølge techsitet Motherboard, at filmene bryder deres regler omkring porno uden samtykke.

Der kan også være ballade i forhold til copyright-rettigheder på både foto/videoen af kendissen og selve pornofilmen, ligesom der ligger mulige juridiske slagsmål omkring æreskrænkelse - på vegne af kendissen. Eller hvem der nu er på lagt ind i pornofilmen.

Se også: Sådan vil sexrobotter gøre dit sexliv bedre

Hvem som helst
Men det forhindrer ikke folk i at lave pornoen. Et forum på reddit.com kaldet  r/deepfakeservice tilbyder, at man kan bestille computergenereret porno med hvem som helst over 18 år.

Det vil sige, at det kan også være din nabo, din chef eller din mor. Kun din syge fantasi sætter grænser. Du skal blot sende en grundvideo på to minutter samt foto af personen, du vil se i pornofilmen.

Betalingen skal falde i bitcoins.

Angiveligt har forummet modtaget adskillige bestillinger; En vil gerne se Ivanka Trump i et gangbang, en anden drømmer om Disney-stjernen Ariana Grande. Popstjerner er i høj kurs.

Deepfake-videoerne ligger ifølge eksperterne i en juridiske gråzone. Men når produktionen bliver kommerciel - nogen betaler og andre tager betaling - er der mere at komme efter. Og ifølge Wired.com er det snarere copyright-delen af deepfakeporno, som vil blive omdrejningspunktet for eventuelle søgsmål.

Som andet online-indhold vil deepfakeporno givetvis være til stede for altid, når det første er komme på nettet. Så har du lavet deepfakeporno med din favoritkendis eller med en person, du vil skade, og delt det, vil det dukke op igen og igen.

Hvilket kan betyde at personen, der optræder i den falske porno, igen og igen vil blive konfronteret med det og igen og igen forsøge at afvise videoen som snyd. 

Se også: Se porno med god samvittighed

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen