-- Over artiklen relateret Sexpert-tv: Holder dit forhold? Se tjeklisten! --
I den perfekte verden går folk i parterapi, FØR problemerne bliver til konflikter, som fører til næsten uoverkommelige situationer. Men det gør de færreste par, selv om terapeuter igen og igen anbefaler det forebyggende samtaleforløb.
Nu er I så der, hvor I selv skal give parforholdet et grundigt eftersyn. Hvis du kan genkende disse fem krisetegn, beskrevet på psychologytoday.com, er næste skridt voldsomt, men enkelt; Søg hjælp eller søg væk.
I undgår hinanden
Enten du eller din partner trækker sig. Det kan være mentalt og i overført betydning, men det kan sagtens vise sig helt fysisk, som at undgå for megen tid ansigt til ansigt. Måske tager du altid mobilen frem, når kæresten vil tale, måske sørger han for at lave planer, der begrænser muligheder for langvarig interaktion. Det kan være, at I forklarer det med, at der er behov for at få lidt ro på og ikke skabe unødige konflikter. Men hvis I rent faktisk er ude på at redde forholdet, duer det ikke at lege struds.
Fem tegn på du i virkeligheden er træt af din kæreste
Op i en spids
De mindste uenigheder kammer lynhurtigt over i arrig konflikt. Når du irriteres grænseløst over kærestens små vaner, og du lader ham forstå det, er det tid til at tænke sig grundigt om. Det kan være, at I som (krise-)løsning forsøger at vælge punkt 1 og undgå hinanden. Men det er heller ikke holdbart.
Ud på et sidespor
Som par er det hensigtsmæssigt at tage store beslutninger sammen eller i hvert fald vende dem med hinanden. Så hvis du ikke længere føler, det giver mening at tale om, at du søger nyt job, eller han ikke mere deler sine bekymringer om sin mors helbred eller børnenes skoleskift - så er I begyndt at tænke jer selv som singler. I har hver især kørt jer ud på et sidespor, hvor fællesskabet er underordnet.
Ændrer adfærd
Når man har svært ved at erkende eller tale om svære ting og følelser med partneren, kommer problemerne gerne til udtryk i en ændret adfærd. Undgår I fysisk kontakt, herunder sex, ignorerer du din partner, og fokuserer du på dine egne ting, egne behov, egne mål, og virker din kæreste fraværende og optaget andetsteds?
Sådan er det bare!
Har du eller din kæreste sagt eller gjort det tydeligt, at der ikke er mere at tale om, at 'sådan er det bare, så må du tage det eller lade være.' I værste fald er det et manipulerende magtspil, man kommer ind i med den adfærd. I bedste fald mener man det og har ikke tænkte sig at ændre på noget. Uanset hvad er det meget markant tegn på, at skilsmissen er jer forestående, og kun terapi kan måske hjælpe.
Her er hemmeligheden bag det lykkelige forhold
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.