Annonce:
Annonce:

Feriepenge bruges på at booste sexlivet

Sexshops fortæller, at salget af legetøj er steget potent efter frigivelsen af feriepengene

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Annonce:
Følg Sex & Samliv

Mange brancher har set frem imod, at millioner af danskere kunne få adgang til tilbageholdte feriepenge. Penge som, regeringen håber, vil stimulere den coronaplagede økonomi.

I sidste uge fik danskerne så muligheden, og på to døgn blev der 'bestilt' 30 milliarder kroner feriepenge.

Det har givet travlhed hos Skandinaviens største sexshop, sinful.dk, der ellers har oplevet en for dem sløv september:

Det oplyser marketingchef Thomas Bundgaard til Ekstra Bladet.

- Feriepengene tikkede ind på danskernes konto fra i fredags, og siden har vi set en vild vækst i salget.

- Vi er på omkring 100 procent vækst hver dag lige siden, og mandag var den helt oppe på 131 procent i forhold til sidste år. Til sammenligning var de fire dage op til udbetalingen på omkring 15 procent i vækst i forhold sidste år - så noget er der sket over weekenden.

Annonce:

Sådan påvirkede corona-udbruddet sexbranchen

Bundgaard fortæller, at det blandt andet er sinfuls altid populære julekalender, der har solgt som lune klejner.

- Vi har den ikke promoveret nogle steder, så det er også kommet lidt bag på os, at der er så mange, som allerede i starten af oktober er købeklare til en kalender. Vores medietryk på kalenderen kommer først om nogle uger.

Bundgaard regner med at indkalde mere pakkepersonale, idet han tror, at der stadig er mange feriepenge, der brænder i danskernes lommer.

Klitoris-stimulatoren Satysfier Pro2 hitter lige nu. PR-foto
Klitoris-stimulatoren Satysfier Pro2 hitter lige nu. PR-foto
 

Dette kinky undertøj coronahitter

Bliver i DK
Nu er mange økonomer jo meget interesserede i, at de rette brancher får noget ud af feriepengene - især i forhold til hvor mange af dem, der ender i udlandet. Underforstået: Køb af et tv sender flere penge til Asien end køb af dansk produceret kød eller en tur på restaurant.

- Hvad tænker sexchefen om det?

Annonce:

- Sinful er 100 procent danskejet, så pengene bliver i landet. Det giver også flere danske arbejdspladser, hvis vi bliver ved med at vækste. Det er bedre end at købe hos Amazon eller en anden udenlandsk webshop.

- Men mange af vores produkter er naturligvis fremstillet i udlandet, så lidt vil jo ende i udlandet.  Men det er vel det samme for rigtig mange brancher. Med mindre man har en restaurant, hvor der kun serveres lokal mad.

Dansk psykolog giver sextips til coronakulrede par

86 procent
På danske temptations.dk, der også sælger sexlegetøj (og erotiske noveller), er medejer Jesper Nørskov Jensen også begejstret over danskernes brug af feriepenge.

De daglige salgstal for de første dage her i oktober har været 86 procent højere end i september:

- Vores forretning har eksisteret siden 2018, og hvis alle feriepengene endnu ikke er brugt, og tendensen fortsætter, tyder meget på, at indeværende måned bliver en af de bedste nogensinde, siger Jensen i en pressemeddelelse.

De har ikke brugt flere kroner på marketing i oktober, end de plejer.

Annonce:

- Faktisk har vi ikke gjort noget som helst anderledes, som vil kunne forklare den ekspressive stigning, så alt tyder på, at de nuværende høje omsætningstal ene og alene skyldes, at en masse indefrosne feriepenge er kommet ud at arbejde.

Til Ekstra Bladet oplyser medejeren, at de umiddelbart ikke ser nogen større tendens om, at noget har solgt meget mere end andet.

- Glidecremer, vibratorer og bækkenbundskugler har dog solgt godt, kan jeg se. Men det er heller ikke atypisk for de produkter.

Sådan bliver sexlivet efter coronaen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: