-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sådan holder du længere i sengen --
Præmatur ejakulation er en kilde til stor pinagtighed, angst og ærgrelse for mange mænd.
Hvor fysiologisk betinget impotens i nogen grad kan afhjælpes med potenspiller som Cialis og Viagra, er løsningerne for mænd, der skyder den af i løbet af få minutter eller endda sekunder, mere begrænsede og mindre effektive, om de så er lokalbedøvende cremer, knibeøvelser, SSRI-produktet Dapoxetine eller onani med start-stopteknik med en vibrator.
Nu har amerikaneren Jeff Bennett opfundet en gadget, der måske kan hjælpe de op mod 30 procent af alle mænd (og deres partnere), som kommer hurtigt. På den store elektronikmesse i Las Vegas CES 2020 har Bennett netop præsenteret sin opfindelse, Morari.
Det er ikke altid dårligt at komme hurtigt
Plaster
Morari er et lille app-kontrolleret plaster, som placeres på mellemkødet, perineum. Det er udstyret med elektroder, der sender elektriske signaler til mellemkødet, hvor de i teorien forstyrrer de nervesignaler, der ellers inducerer udløsningen.
Den tekniske betegnelse er neuromodulation, som er en ændring af nerveaktivitet gennem målrettet levering af en stimulus, såsom elektrisk stimulering til specifikke neurologiske steder i kroppen.
Vil du holde længere i sengen? Der er ingen hurtige løsninger
Op og ned
Der kan skrues op og ned for styrken via mobilen, og både manden selv eller partneren kan gøre det.
- Ved at levere elektrisk energi her forvirrer vi grundlæggende set nerverne. Vi prøver at skrue ned for følsomheden og nervernes signaler, siger Bennett, der regner med, at Morari kommer på markedet i midten af 2021 til en pris på omkring 25 dollars pr. styk.
Og det er vel at mærke for et engangsprodukt.
- Vores indledende research har vist, at mænd er villige til at gøre hvad som helst, og prisen er ikke afgørende.
Så tænker du sikkert, at hvis det er et plaster, gør det sikker nas, når man river det af. Men limen er en gel, som også fungerer som strømleder, og som ikke river hår med, når man tager det af.
Foreløbig har Bennett og hans hold kun testet det på fem mænd, der dog alle var meget positive.
Behov
Verdens største sexundersøgelse, danske Sexus, hvor 60000 mænd og kvinder deltog, viser, at cirka 10 procent af danske mænd lider af decideret problemvoldende, præmatur ejakulation.
Men før du jubler alt for meget ved udsigten til plastret, skal du vide, at fagfolk anfører, at kilden til præmatur ejakulation ikke altid er rent fysiologisk. Der er ofte elementer af præstationsangst indover: Frygten for at komme for hurtigt udløser så at sige udløsningen. Her vil et plaster næppe være nok i sig selv.
Ledende overlæge på Sexologisk center på Aalborg Universitetshospital, Astrid Højgaard, stiller sig da tvivlende overfor Morari:
- Jeg har lidt svært ved at se, hvordan dette skulle kunne hjælpe, men der findes hundredvis af metoder, der er afprøvet. Der mangler noget videnskabelig dokumentation. Men jo mere fortvivlelse og jo ringere behandling der findes, desto mere frit spil for fantasifulde løsninger.
Mænd, der dyrker motion, holder længere i sengen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.