Forskerne har fundet formlen på det perfekte passionerede sexliv

Er du besat af sex?

Følg Sex & Samliv

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sådan bevarer I passionen i parforholdet -–

I begyndelsen er det ikke så kompliceret, det der sexliv. Der knalder man bare lystigt deruda, som var der ingen dag i morgen.

Men i morgen kommer, og med den også stilstand, rutine, hverdag og almindelig stress og jag.

Dog kan det lade sig gøre at have et dejligt og passioneret sexliv i et længerevarende parforhold. Og det handler i høj grad om indstilling og personlighed.

Det har forskere undersøgt – og sat på formel.

I studiet i ‘Journal of Personality and Social Psychology’ ser canadiske forskere på, hvad harmonisk seksuel passion er for en størrelse.

De har undersøgt, hvordan et passioneret sexliv kan være en harmonisk integreret del af livet med minimale konflikter. Det kan udtrykkes i udsagn som: Sex er i harmoni med andre ting i mit liv, Sex er velintegreret i min liv, Sex er i harmoni med andre aktiviteter i mit liv.

I modsætning hertil er obsessiv seksuel passion, ifølge forskerne. Her er seksualiteten ikke godt integreret i resten af tilværelsen. Og det fører til mere snævre mål, for eksempel umiddelbar seksuel tilfredsstillelse (læs: orgasme), og følelsen af at sex er et mål i sig selv, hvor man performer og ikke er i kontrol over sin seksualitet.

Denne tilstand kan udtrykkes i udsagn som: Sex er en besættelse for mig, Sex er det eneste, der virkelig tænder mig og Jeg føler, at sex kontrollerer mig.

Under sex er den obsessive seksuelle passion relateret til negative følelser og uden for sengen forbundet med uønskede tanker om sex, konflikter i forhold til andre mål i livet, fokus på ’alternative’ partnere og koncentrationsproblemer, når man blev præsenteret for seksuelle stimuli.

Obsessiv seksuel passion var også forbundet med at opfatte seksualitet i ord, der ellers ikke eksplicit er seksuelt ladede (fx sygeplejerske, uniform, hæle), samt en større sandsynlighed for at parforholdet går i stykker over tid.

Formlen
I en række mindre delstudier fandt forskerne frem til at de to seksuelle passioner - den harmoniske og den besatte - adskiller sig signifikant i måden seksuelle informationer bearbejdes, og på måden seksuelle oplevelser erfares:

Den harmoniske seksuelle passion er bedre integreret med kærlighed til selvet og andre aspekter af livet.

Deltagerne skulle i et af eksperimenterne skrive så mange ord, de kunne på et minut, som de associerede til sex: De personer, som er meget seksuelt harmoniske, de havde en mere balanceret ordvalg af rent seksuelle udtryk – fx penis, vibrator, bryster - og ord, der er mere relaterede til sex som en del af et forhold, fx intimitet, kærtegn, samleje.

Og her kommer vi så til formlen: Seksuelt harmoniske bruger højst to af de rent seksuelle ord for hvert mere relationelt ord. Når ratioen var mere end 2 til 1, var personen den obsessive type.

De personer, som scorede højt på harmonisk seksuelle passion, viste også større kontrol over deres begær. For eksempel kunne den type person bedre koncentrere sig om en opgave, når vedkommende blev forstyrret af en seksuel stimuli.

Forskerne konkluderer, at man sagtens kan have et aktivt og udadvendt sexliv og samtidig være harmonisk, hvis man lærer at acceptere sin seksualitet og dyrke den på en måde, der bringer glæde, vitalitet og åbenhed i alle livets aspekter.

Langt mellem ideal og virkelighed

Vi har formlen: Så langsomt er det perfekte erotiske kærtegn

Her er formlen på den perfekte kvinde

7 fejl alle laver i faste forhold

Ja, sex er godt for parforholdet

Her er hemmeligheden bag et godt sexliv i det lange forhold

Parforhold er gift for sexlivet

13 ting alle par med godt sexliv gør

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.