Fræk dating for en 400 millioner

Mens pornobranchen stønner over manglende omsætning, er der tilsyneladende mange penge at hente i uartig dating. Plus: Kristen pornodating

Du møder ham på kristendating.dk, og du tror, han er interesseret i noget ophøjet og fint, men i virkeligheden er hans interesserer meget beskidte... (Fot0: colourbox.com)
Du møder ham på kristendating.dk, og du tror, han er interesseret i noget ophøjet og fint, men i virkeligheden er hans interesserer meget beskidte... (Fot0: colourbox.com)

For 45,1 millioner pund sælger det britiske børsnoterede datingselskab Cupid sine seks uartige datingsites til en af firmaets skabere.

Ifølge xbiz.com vil Cupid i stedet satse på den mere lødige del af markedet:

'Uforpligtende dating kan føre til områder med porno, hvilket Cupid har prøvet at undgå,' står der i en meddelelse til firmaets aktionærer.

Se også: Nyt datingsite kun for ærlige

De små 400 millioner kroner, som Max Polyakov må lægge, giver ham ret til CheekyLovers, BeNaughty, Flirt, WildBuddies, ClickAndFlirt and QuickFlirt. Ifølge Cupid omsatte de for 51,1 millioner pund in 2012.

Polyakovs firma Grendall, der i forvejen ejer en række andre datingsites, er indregistreret på de Britiske Jomfruøer.

Se også: Pornoens største... udfordringer

Kristen pornodating
At der er penge og ikke mindst forvirring i sammenblandingen af porno, sober dating og den mere saftige slags dating, viser en undersøgelse af datingfirmaet Datingfactory, som den danske singleguideside singlespot.dk har lavet.

Her fremgår det, at du kan lave en profil på et kristent site, hvorpå dit billede og profil kan optræde på et af selskabets absolut ukristelige, fx scatdating, der ikke noget med jazz at gøre - derimod mere med afføring. Det omvendte kan selvfølgelig også ske - altså at din lorteprofil pludselig kan findes hos de kristne.

- Den seneste tid har vi set flere og flere datingsider med danske domænenavne, der er en del af et internationalt datingnetværk, som det internationale firma Datingfactory.com står bag, fortæller Pia Damsgaard Bach, der står bag singlespot.dk, som skriver om events og livsstil for singler.

Se også: Så meget tjener datingsiderne

Ifølge hende gør Datingfactory det nemt for alle at lave et datingsite og blive medlem af deres netværk af datingsites. På den måde kan du og alle andre på kort tid og uden de store udgifter have et fuldt fungerende datingsite med masser af medlemmer fra netværkets andre datingsites.

Kristendating.dk er et eksempel på en datingside fra Datingfactorys netværk. I de meget lange betingelser for brug af datingsiden står der også - på engelsk - at din profil og billede kan blive brugt på andre af netværkets datingsider. Der står dog ikke, hvilken type datingsider du kan risikere at ende på. Det kunne eksempelvis være lesbiskdating.dk eller sexdatingside.dk, som også er datingsider lavet med Datingfactorys værktøjer.

Se også: Date en cougar eller kristen

Kritik
- Jeg synes, det er kritisk, at man kan oprette sig eksempelvis på en kristen datingside og ende på en sexdatingside, siger Maria Jensen, der er jurist hos e-mærket, den danske mærkningsordning for sikker nethandel, til singlespot.dk.

- Det første, jeg lægger mærke til, er, at der er mange stavefejl. Korrekt sprog er altid en god målestok for, om en side er troværdig. Desuden har jeg svært ved at finde ud af, hvem der står bag datingsiderne. Det gør mig også mistænksom.

Se også: Datingsites er digitale stamcafeer

Jurist Maria Jensen har disse gode råd til, hvordan du undgår de mistænkelige datingsider.

- Læs altid betingelserne igennem. Det skal være tydeligt oplyst, hvis dine oplysninger videregives til andre.

- Undersøg, om det klart fremgår, hvem du kan kontakte med spørgsmål eller klager. Prøv evt. at sende et spørgsmål til kontaktpersonerne for at se, hvor hurtigt de svarer. Tjek desuden, at der er en fysisk adresse på firmaet.

Se også: Netdating mere populært end porno

Pas på
Singlespot.dk har lavet denne liste over de danske datingsider, som er en del af Datingfactorys netværk:

Kristendating.dk
Lesbiskdating.dk
Diskretdating.dk
Cougarzone.dk
Voksenkontakt.dk
Voksendate.dk
Naturistdating.dk
Perfectdate.dk
Xxxdating.dk
Naturist-dating.dk
Sexdatingside.dk
Tattooed.dk
Fucks.dk

Se også: Kvinder kan også lide engangsknald

Desuden er der i netværket også datingsider, der har internationale domænenavne som .com eller .net, men som er skrevet på dansk og dermed henvender sig til danskere. Det drejer sig bl.a. om:

Titsdating.com
Scatdating.org
Hivdate.org
Gonorre.com

Der findes flere andre lignende netværk - også kaldet white label dating - der fungerer på nogenlunde samme måde som Datingfactory.

Se også: Netsex bedre end by-knald

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Dagens frække fra Side6.dk
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen