Fræk Netflix-komedie om BDSM får smæk af dominaer

Dog morede danske Domina Dark sig fint, da hun så den nye serie. Se trailer til BDSM-komedien Bonding her

For krænkelsesparate er visse ting for alvorlige til at blive behandlet humoristisk. Vi nævner i flæng: Kræftsyge børn, holocaust og dyremishandling. Nu kan man så tilføje BDSM og dominaer.

I hvert fald møder en ny serie på Netflix, Bonding, kritik fra professionelle dominaer i USA. De mener, at den fremstiller branchen utroværdigt, ligesom serien angiveligt også peger fingre af folk, mens de har bukserne nede.

Bonding handler om den sexarbejdende domina Mistress May, som hedder Tiff i sit civile liv som studerende, der får sin lidt blufærdige ven Pete til at agere assistent.

Så følger man det umage par, som tager sig af Mays klienter og deres forskellige lyster lige fra urinsex til dominans.

I rollingstones.com er dominaen Mistress Couple, der er lidt af en autoritet på området - hun leder bl.a. verdens ældste BDSM-skole, ærgerlig, idet hun mener, at noget halter i produktionen:

- Mistress May skal forestille at være en af bedste dominaer i New York, men hun arbejder i en kælder med gulvtæpper, hvilket er uhygiejnisk. Det er virkelig svært at finde en sexkrypt med gulvtæppe.

Foto: Shutterstock.com Sex & samliv - 6. mar. 2019 - kl. 20:34 Lyst til sort sex? Så gå all in!

Samtykke
Andre kritikere er mere bekymrede over, hvad serien IKKE viser, nemlig de helt obligatoriske og nødvendige samtaler om grænser og samtykke, som ellers er reglen blandt BDSM-udøvere. FX synes dominaen Megan McCord, at det en skandale, at almindelige 'vaniljemennesker' skaber en serie om BDSM:

Og så er mange kede af, at serien, som markedsføres som sex-positiv og intesseret i alternativ seksualitet, i deres perspektiv i høj grad pusher skadelige stereotyper omkring feticher og sexarbejde.

Især det at Mistress May fremstår som traumatiseret og iskold er en kliche af de værste, mener blandt andet sexskribent og sexabejder Kitty Stryker.

Se også: Golden showers - ikke kun noget for Trump

Domina Dark
Vi tog fat i den danske domina Lillan de Thurah, der kalder sig Domina Dark, når hun er på arbejde i sin klinik på Frederiksberg,

- Jeg har da set den og morede mig helt fint. Og det gjorde min kollega Miss Sasha også. Det er jo bare en komedie, som man ikke skal lægge for meget, siger den 52-årige Thurah

- Den er selvfølgelig karikeret på de fleste områder, men den har nogle fede karakterer og sød humor. Der sker nogle ekstreme ting, men det gør der jo også her, lyder det dominaen, der har arbejdet med den sorte seksualitet i syv år.

Se også: Miranda var professionel domina i syv år: Her er mit bedste sextrick

På trods af det kan Thurah godt se, hvad kritikken går på, idet hun tror, at den ville have set anderledes ud, hvis folkene bag havde konsulteret fagfolk som hende.

- For eksempel er May er ret kold. Og sådan er jeg ikke med en slave. Der er faktisk følelser med i det. Og selvfølgelig taler vi en hel masse om grænser og lyster, før vi leger sammen. Kommunikation er et nøgleord. Men igen, man skal ikke tage den for alvorligt, det er jo ikke en dokumentar. Og derfor skal man ikke være bange for at grine af den.

- Vi griner jo aldrig af kunderne og deres lyster i virkeligheden. Vi er ikke hånlige, men derimod empatiske. Jeg er heller ikke så bekymret for klicheen om, at dominaen er iskold og skadet. Jeg kommer selv fra en harmonisk kernefamile uden traumer.

- Jeg kan bare godt lide denne form for seksualitet, jeg er nysgerrig, og jeg får indblik i det menneskelige sind. Men serien er jo harmløs og for sjov, siger Lillan de Thurah, der også privat er domina.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere