Frygt ej: Penis bliver ikke mindre følsom af at blive omskåret

Et nyt studie antyder, at penis godt kan være følsom, selvom den er omskåret

Ifølge et nyt studie kan penis godt være følsom, selvom den har været under kniven. (Arkivfoto: AP)
Ifølge et nyt studie kan penis godt være følsom, selvom den har været under kniven. (Arkivfoto: AP)

Mænd, der blev omskåret som spæde, har ikke mindre følsomhed i penis end andre mænd. Det konkluderer et canadisk forskerhold fra Queen's University i et nyt studie, skriver Queen's University i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

- Vi fandt, at selvom forhuden var mere følsom over for små berøringer, var den ikke mere følsom over for anden stimuli, som vi brugte, og disse stimuli er med større sandsynlighed afgørende for seksuel nydelse,- siger ph.d. Jenn Bossio fra Queen's University i pressemeddelelsen.

Hun er medforfatter til det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet The Journal of Urology.

Læs mere på Videnskab.dk: Omskæring: Hvad skal forhuden egentlig bruges til?

62 mænd på mellem 18 og 37 år deltog i studiet. Ud af dem var de 30 omskårede. Forskerne udså sig fire forskellige steder på deres penis, hvor de testede mændenes følsomhed over for berøring, smerte, varme og smertefølelse ved varme.

Omskæring er et kontroversielt emne i Nordamerika, hvor American Academy of Pediatrics tidligere har udmeldt, at fordelene ved at omskære nyfødte drengebørn opvejer de potentielle risici.

Læs mere på Videnskab.dk: Omskæring af mænd giver lavere risiko for kønssygdomme

Tidligere forskning har i høj fokuseret på de helbredsmæssige konsekvenser af omskæring, men der har ikke været det samme fokus på mændenes sexliv, mener Jenn Bossio.

- Vi bliver nødt til at bruge en mere mangfoldig tilgang til dette indgreb, før vi fælder brede konklusioner over det politisk. Mange mænd vælger at få foretaget omskæring for at rette seksuel dysfunktion - men denne forskning indikerer, at det formentlig ikke vil hjælpe. Slutteligt bør forældre til nyfødte drenge være fuldt informerede, før de træffer beslutningen om at omskære deres sønner eller ej,- siger Jenn Bossio i pressemeddelelsen.

Canada har en langt stærkere tradition for at omskære drengebørn end Danmark. I 2015 anslog Canadian Paediatric Society i en undersøgelse, at 32 procent af de nyfødte drengebørn i Canada blev omskårede.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Aarhus-forsker vil bruge fem år på én ligning

Er sex-orgasmer sundere end onani?

Forskere finder 13 genetiske superhelte

41 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere