Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Gør sexdukker sexarbejdere arbejdsløse?

Nyt sexdukkebordel i Aarhus ryster ikke hverken sexarbejder eller sexdebattører

Det er dukker ikke ulig denne, man kan købe sig adgang til i Aarhus. Foto: Dateadoll.dk
Det er dukker ikke ulig denne, man kan købe sig adgang til i Aarhus. Foto: Dateadoll.dk

En geskæftig jysk herre åbner i disse dage et bordel, hvor kunderne i stedet for kvinder af kød og blod kan vælge mellem forskellige sexdukker af silikone.

Det har givet voldsom debat, hvor nogle mener, at det er synd for sexarbejderne, som nu måske kan se frem imod arbejdsløshed, mens andre anser det som udtryk for et afskyeligt kvindesyn eller første skridt på vejen mod voldtægt og pædofili.

Vi tog fat i tre danske seksualitetsdebattører for at høre om deres mening:

Legetøj til alle
Nina Søndergaard, historiker og medstifter af det (prosex-)feministiske onlineforum prosexfeminisme, regner ikke med, sexarbejdere bliver arbejdsløse:

- Deres erhvervs død er blevet spået et par gange, i hippietiden fx hvor alle ville begynde at knalde gratis. Det skete ikke helt. Så det nyåbnede bordel skal nok få kunder i butikken, om ikke andet så nysgerrige, der skal prøve en dukke - eventuelt inden de selv køber sådan én. De er ikke ligefrem billige. Og hvorfor ikke, sex med flere er vældig populært, men både dyrt og besværligt, og der er en dukke ekstra med i sengen da en nem og billigere løsning.

- Jeg synes, det er helt fint, at der findes legetøj til alle! Men du ved, at der er bekymrere derude, der ser dukkerne som en glidebane: At dukkernes passivitet lærer mænd, at de bare kan slå og voldtage kvinder. Mon dog! Det er den samme sure omgang fiktion versus virkelighed, som har hærget til alle tider, og hvor overvoksne er bekymrede for, om børn og ubefæstede sjæle også kan klare mosten. Det kan så langt de fleste godt.

Søndergaard går dog i rette med manden bag det nye dukkebordel, Odin, når han hævder, at han med sit virke vil afhjælpe problemer med trafficking:

- Det er lidt irriterende, når han hiver klichéer frem om trafficking. Det er jo altså en myte, at sexarbejde skulle være så meget mere belastet af tvang end andre brancher. Landbrugssektoren har en del mere reel trafficking, det er bare ikke særlig sexet at redde - østeuropæiske - mænd...

Se også: Så mange vil knalde en sexrobot

Devaluere
Nina Søndergaard skrev for blot en uge siden et indlæg om sexdukker, hvor hun blandt gør opmærksom på, at sex alle dage har givet anledning til bekymring:

'Og nu, takket være teknologi, er turen kommet til ting. Ting. Sexdukker. Som påståes at forrå og devaluere alle køn.

Disse påstande ligner til forveksling al anden foregående dæmonisering af sex og køn, og naturligvis mener jeg, at alle (de forholdsvis få) interesserede der måtte være, skal have lov til at udleve deres lyster i fred.

Endnu engang ligner det en sygeliggørelse af mænds seksualitet. Hvis en mand køber en dukke, der er formet som en kvinde, er det åbenbart alt fra klamt til frastødende til et tegn på psykopati og det som er værre. At en kvinde køber en dildo er neutralt/ok/prisværdigt, at hun tager ansvar for sin egen seksualitet.

Det er også bare ok til lattervækkende, hvis en kvinde har sex med en He-man dukke, en legofigur (bind snor i!), mannequindukke eller en fotostat af Elvis. Men puha, hvis en mand boller en dukke! Det leder jo til voldtægt af ægte kvinder og krig og alt muligt….

Legesyge og fantasi er med andre ord kun ok for det ene køn, nemlig det gode kvindekøn, det eneste køn i stand til at skelne legetøj fra levende mennesker. Not,' skriver Nina Søndergaard, der i øvrigt fejrer Kvindernes internationale kampdag 8. marts med at guide nysgerrige turister og andet godtfolk rundt i København på sin Prostitutionstur.

Undervejs får man info om prostitutionen i København 1874-1906. Hør om alfonser, dyre og discount damer, hospitalet og værnehjem.

Se også: Sexrobot - avanceret sexlegetøj eller 'stakkels' sexarbejder?

Sexarbejderen
En rundringning til adskillige danske massageklinikker, der alle melder, at de IKKE er interesserede i at komme i medierne, fordi de altid bliver sat i dårligt lys, så kunderne derefter udebliver, ender hos Lillan Thurah, der som Domina Dark driver sin egen S/M-klinik i Smørum uden for København:

- Jeg vil aldrig kunne blive fornærmet over, at nogen påstår, at dukkerne kan overtage mit job. Jeg kan med garanti sige, at der aldrig vil være noget, der kan sammenlignes med den intimitet, som gives i en relation som den, jeg har med mine kunder og slaver.

- Jeg tænker, at det er helt fint, der er nogen, der vil forsøge sig med dukker, og at der skal være plads til det hele, at vi kan eksperimentere og få vores lyster og ønsker opfyldt. Jeg er sikker på, at der vil være en del, der er nysgerrige i den første tid, og det skal afprøves. Der vil helt sikkert også være enkelte, der tænder på materialet og den identitetsløse relation, der vil være i akten.

- Men vi sexarbejdere er og vil blive her for altid, uanset hvad der ellers vil opstå af normer og regler og love og dukker, siger Lilian Thurah.

Potentiale
Seksualitetsdebattør og sexrobotelsker Lucy Vittrup kan sagtens se potentialet:

- Jeg mener principielt, at ethvert sted, som giver mennesker mulighed for at udforske og udleve fantasier på en konsensuel måde er velkomment.

Men er det ikke en glidebane, så mænd tror, de bare kan behandle kvinder som, nåja, sexdukker?

- Der er en generel misforståelse af sammenhængen mellem udforskning og udlevelse af seksuelle fantasier og vores adfærd uden for det seksuelle rum. En mand, der elsker at bliver pisket eller domineret seksuelt, går jo ikke rundt og beder sin chef eller bedste veninde om at piske sig, mens han lige er ved at lave mad.

Vil du besøge et dukkebordel?

- Det tænder mig ikke personligt at have sex med dukker. Jeg har før udtalt, at jeg synes, at tanken om robotkæreste er interessant. Men det er ikke som sexlegetøj. En robotkæreste er først interessant for mig, når der er udviklet kunstig intelligens nok til, at den kan servicere i hjemmet fx og blive trænet til at have dialog etc., siger Vittrup.

- Dukkebordeller taler ikke til mig personligt. Men jeg velkommer dem, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at mennesker har seksuelle frirum - mange mænd og kvinder i langvarige forhold oplever fx, at deres partnere fordømmer deres seksuelle fantasier. Her kan dukkebordellet også bidrage - og hvem ved, måske afværge utroskab.

- Personligt vil jeg hellere sende min kæreste til dukkebordel end til sexarbejdere, som lever og arbejder under umenneskelige vilkår. Den etiske udfordring ser jeg udelukkende i spørgsmålet om børnelignende dukker. Pædofili i fantaseret eller virkelig form bør ingen virksomhed danne ramme om eller til. Heller ikke dukkebordeller.

- Det har længe været min vision, at vi som samfund erstattede alt sexarbejde, der overskrider menneskerettighederne, med dukke og robotsexarbejde. Og dette synes at være første skridt på den vej.

- Tager det arbejdet fra de sexarbejdere, som elsker deres job? Måske. Men til det, kan jeg kun sige velkommen i klubben. Robotterne kommer, og de tager vores jobs, uanset om vi lever af at give blow jobs eller lave hjerteoperationer.

HERUNDER Laver Sexperten sin egen blowjobdukke:

Danske Per elsker sine dukker

Danske Per har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at han har droppet at forsøge at date rigtige kvinder, så nu har han sex med sine dukker:

Per er ikke træt af kvindeligt selskab, men er dødtræt af at blive afvist af kvinder. Dette fik for et lille års tid siden ham til at investere i sin første bolledukke. En på daværende tidspunkt desperat og lidt latterlig handling, som Per selv udtrykker det. Men det var altså dengang.

- Som ung prøvede jeg et af de her bollefår i plastik og følte mig vildt dum – og fik heller ikke noget positivt ud af oplevelsen. Siden er der heldigvis sket meget med hensyn til udviklingen af bolle- og sexdukker. I dag kan man få bløde og bøjelige dukker, der opleves endda meget livagtige at være sammen med. Specielt dukker, der er produceret i superblødt cyberskin-materiale, er meget livagtige, siger Per.

- Når jeg er sammen med en eller flere af mine dukker, så er det næsten som den ægte vare. Specielt når man har lært at abstrahere fra, at det 'kun er dukker'. Og da jeg pt. har det fint med at leve alene og ikke savner en kvinde i huset, så er dukkerne en fin erstatning, men kun rent seksuelt. De kommer sgu ikke med i bilen og en tur i biografen, siger Per med et stort grin.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Dagens frække fra Side6.dk
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen