Har du også denne sjældne sexlidelse?

Seriøs nedtur efter sex rammer op imod fire procent af alle mænd

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Postcoital dysfori lyder ikke rart, og det er det skam heller ikke. Det handler om, at man kommer i en depressionslignende tilstand efte endt samleje.

Og her taler vi ikke bare en sådan lidt lad ‘hm, nu er jeg lidt søndagsblå, og der er langt til næste orgasme,’ som man kan opleve lige efter ejakulationen, men endecideret grådlabil ked af det-hed og udpræget irritabilitet.

Nyt australsk studie ser nærmere på, hvor udbredt det er blandt mænd og hvad det betyder.

1208 mænd fra hele verden deltog i undersøgelsen. Og hele 41 procent meldte, at de på et eller andet tidspunkt i livet har oplevet postcoital dysfori. Mellem tre og fire procent fik jævnligt nedtur efter sex.

De fleste mennesker melder jo ellers om afslappet tilfredshed, når en knalde har været godt. S hvorfor får nogle mænd det psykisk dårligt efter sex, som ellers er forbundet med en masse positive følelser?

Intimitet
Postcoital dysfori også påvirke parforholdet negativt både kortvarigt og på længere sigt, idet forskning har vist, at den cuddling og intimitet, man typisk har efter sex er med til at vedligeholde forholdet. Så hvis den part har det elendigt i den process, er der basis for stress og konflikter.

Ydermere ligger der ifølge forskerne et normativt pres på mænd i forhold til sex, hvor det forventes, at manden altid kan lide sex og efterfølgende skal føle lidt stolt over veludført arbejde og bare have det godt. Det kan så få de dysforiske mænd til at føle. at de ikke lever op til normerne med mulig forværing til følge

Her er de faktorer, som hænger sammen med mænds seksuelle dysfori.

Mellem 32 og 37 procent af de mænd som melder om dysfori har på et eller andet tidspunkt haft en depression og/eller angst.

Næsten 13 procent havde oplevet sexovergreb som børn og ni procent som voksne.

Manglende sexlyst samt for tidlig afgang var også udbredt blandt det de seksuelt dysforiske mænd. Forskerne forestiller sig, at dysforien kan give manglende sexlyst og præmatur ejakulation, mens kausaliteten kan kan lige vel gå den anden vej. Sandsynligvis fodrer de to hinanden.

Men det er kun en af de mulige sammenhænge, idet mange af mændene melder om seksuelt dysfori uden de to seksuelle problemer.

Forskerne konkluderer:

‘The results have implications for the general community’s understanding that the male sexual experience varies and that the time immediately following sex may not always be experienced positively. Males who experience PCD, and their partners, may find it comforting to know that they are not alone in their experience and that negative postcoital experiences may simply reflect normal variation in human sexual response.’

Kvinder får så sandelig også nedtur efter sex. Det har de samme forskeren påvist i studier, hvor 46 procent havde oplevet. mellem 5 og 10 procent havde haft de i de seneste uger og 2 gennem hele livet. For kvinder er det nogenlunde de samme faktorer, som er forbundet med lidelsen:

Psykologiske problemer som angst og depression, tidligere overgreb og seksuelle dysfunktioner.

Se også: Højt at flyve, dybt at falde: Får du også nedtur efter sex?

Syg af egen sæd

Forskerne oplyser, at postcoital dysfori ikke skal forveksles med post-orgasmic illness syndrome, POIS.

Du har måske også hørt tale om om kvinder, som har udviklet allergi overfor sæd, der kan give irritation, klør, svie ved vandladning og eksem, og i de mest ekstreme tilfælde kan mødet med sæd udvikle sig til en potentielt dødelig allergisk reaktion.

Men har du hørt om de få, men virkeligt uheldige mænd, som lider af Post-Orgasmic Illness Synndrome - POIS?

Efter udløsning får nogle mænd influenza-lignende symptomer, der kan vare en hel uge. Feberagtig træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær, ondt i halsen, irriterede øjne, svimmelhed og irritation begynder fra få minutter til et par timer efter udløsning, og det er dermed ganske hæmmende for de ramte mænd.

Mange fravælger således sex og masturbation, hvilket kan give voldsomme konsekvenser i forhold til kærlighed og parforhold. Andre forsøger at planlægge seksuel og masturbatorisk aktivitet til dage, hvor de efterfølgende ikke har for mange forpligtelser.

Desværre har man endnu ikke fundet en kur - men visse undersøgelser peger på, det kan dreje om en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler, i dette tilfælde mandens egen sæd. Dog ikke på selve sædcellerne - men mere sandsynligt på stoffer i sædvæsken, som udskilles i mandens prostata.

Nogle studier viser, et stor del af de ramte mænd også lider af for tidlig sædafgang.

Men hvad kan de stakkels mænd så gøre?

Ifølge den hollandske forsker bag de mange POIS-studierne foreligger ikke andre behandlinger end: Lad være med at få udløsning.

Men der er håb om, at man med tiden kan udvikle en behandling, som man bruger overfor visse allergier. Desensilibisering hvor man giver patienten små mængder af det allergifremkaldende stof over en længere periode, så kroppen vænner sig til det.

Det er dog vældigt dyrt, og da syndromet endnu ikke er en officielt anerkendt sygdom, har det lange udsigter.

12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere