Har du også mistet lysten til sex? Sådan får du den tilbage

Læserpanelet afslører, hvad de gør, når den ene har lyst til sex end den anden

Sexpert-tv med Jakob Kærgaard: Få gnisten tilbage i forholdet
Følg Sex & Samliv

Det sker i næsten alle forhold: Den ene har mere lyst til sex end den anden.

Lystdiskrepans er et af de hyppigste problemer, som sexologer og parterapeuter møder i deres arbejde, men hvordan takler helt almindelige danske par, når den ene vil mere end den anden?

Vi har fået vores læserpanel til at svare på det.

Inge: Undgå pres
Manglende sexlyst kan man tackle på flere måder. Er det, fordi personen er syg, så må man jo snakke om det og finde ud af som partner at undvære eller gøre det selv, indtil personen kan igen.

Men er det, fordi lysten mangler, så kan man jo prøve at snakke om at udvide de ting, man gør sammen, så det ikke kun er missionærstillingen, der er i spil. Gøre sex sjovere.

Undgå pres på den, der ikke har lyst, da det dræber lysten endnu mere. Planlægge lidt ferie eller en weekendtur, hvor man kommer væk fra hverdagensstress og kan få tid til at fordybe sig og få ro.

Det kan også sætte gang i tingene. Parterapi eller terapi for den enkelte kan også være rigtig godt. Har selv prøvet lidt af det hele, så ville i dag klart starte med at få sat ord på hvorfor lysten er væk.

Min mand er god til at få sagt højt, hvis tingene ikke lige kører og han for eksempel er mere træt i en periode. Men samtidig er han også god til at gøre opmærksom på, hvis det er fordi der mangler noget i forholdet.

Så han taler meget med mig, hvis det er ham, der ikke har lyst. Og nogen gange har han måske bare brug for en dag eller to for sig selv - noget som jeg desværre tit oplever, at kvinder ikke er ret gode til at lade deres mand få.

Jonas: Tage skridtet
Det er meget forskelligt. Nogle gange så gælder det om at tage skridtet  jeg har endnu aldrig fortrudt at have dyrket sex med min partner. Men nogle gange kan det godt være svært at tage skridtet, især hvis ikke du lige har lysten. Men lyst avler lyst, så når først man har taget hul på bylden, så fungerer det fint jo.

Når min partner har mere lyst end mig, 'overtaler' hun mig. Der skal som regel ikke så meget til. Det handler jo om kommunikation, og hvis hun siger, hun har lyst, så er det ikke tit, at jeg faktisk heller ikke har lyst. Ellers er det jo bare at sige, hvorfor man ikke har lyst.

Det bedste hun kan gøre er at tage skridtet og sige: 'Ved du hvad, makker, du har ikke noget valg.' Eller bare tage sagen i 'egen hånd, so to speak. Man skal være standhaftig for ikke at få lyst, når der ligger en kvinde ved siden af en og leger.

Det værste hun kan gøre er at blive sur og fornærmet. Det hjælper ikke noget andet end at bidrage til en dårlig stemning.

Hvis jeg har lyst, lader hende ikke få valget. Som regel får hun jo lyst, hvis hun melder klart ud, at det bliver ikke i dag, så kan jeg godt finde på bare at se en pornofilm, og så lege alene. Altså, det samme som jeg også ønsker, hun skulle/skal gøre. Virker nogle gange, andre gange så virker det ikke.

Silja: Åbent forhold
Jeg kan sige så meget, at øjeblikket er min liderlighed på det højeste, da jeg tør-ammer mig selv (erotisk laktation) - det kan i hvert fald sætte godt gang i lysten hos mig, hvis den er lidt væk i en periode.

Nu er jeg jo single og har været det i 11 år, så jeg kender ikke rigtig til det, at min partner ikke har samme lyst som mig, for som single plukker man jo bare rundt til, man får sin lyst opfyldt.

Men når det er sagt, så tror jeg, at jeg ville blive frygtelig ked af det, hvis ikke den partner, jeg engang får, ikke har samme lyst som mig, så kunne jeg godt forestille mig, at jeg vil foreslå et åbent forhold, hvor vi havde besøgsvenner, eller at vi blev swinger i en decideret klub.

Jeg aner ikke, hvordan jeg vil reagere, hvis en partner havde mere lyst end mig - det tror jeg ikke helt, at jeg har oplevet, jeg kan i hvert fald ikke huske det. Jeg tror, det ville være rart at prøve, så der kom lidt mere lighed i liderligheden.

Men hvis det skulle ske engang med tiden, at jeg kom ind i en periode, hvor sexlysten var lidt væk, så skulle han give mig lidt mere romantisk opmærksomhed, et romantisk weekendophold, små frække sms'er i løbet af dagen eller en erotisk sms-julekalender, hvor han sendte frække ting til mig imens han var på arbejde.

Det værste du kan gøre, når du vil have sex med din kvinde

Morten: Massage
Som regel er det mig, der udfylder rollen som den mest liderlige, men en gang imellem er situationen omvendt, og det var endnu mere problematisk i starten af vores forhold.

Vi var så vant til, at jeg bare altid var klar, at min kæreste tog det personligt, når jeg måtte sige nej. Så vi har snakket om det, og håndterer det nu på samme måde, som når hun ikke lige er i humøret: I stedet for bare at give op, prøver vi aktivt at skabe lysten. For hende virker massage og kæleri bedst, mens det for mig er ord og fræk påklædning.

Nogle gange smider vi også noget porno på. Selv om det kan virke underligt først, så bliver vi begge liderlige efter lidt tid, og så går det ellers slag i slag.

Det lyder måske lidt underligt at skulle tvinge det igennem, men for os er det et arbejde og en investering i vores forhold, på linje med at indføre datenight eller begynde til en hobby sammen.

Dybe kys og flere eksperimenter - og andre ting I burde gøre oftere for at bevare gnisten i forholdet

Søren: Intet virker
Jeg har med min nuværende partner ikke oplevet, at det er hende, der har en større sexlyst end mig. Jeg kan heller ikke umiddelbart forestille mig en situation, hvor det vil være aktuelt, og jeg ville skulle afvise hende. Dog oplever jeg meget det modsatte. Sex siger ikke min partner noget, og det er ikke noget, der fylder for hende.

Jeg har forsøgt forskellige taktikker eller fremgangsmåder for at få lidt gang i hende. Ingen af dem har desværre virket. Jeg har forsøgt at lade som ingenting, men jeg bliver for utålmodig i længden. Jeg har forsøgt at presse hende, men det gør, at det sex, vi så har, bliver fantasiløst og intetsigende. Ofte når hun indvilger i at have sex for husfredens skyld, så bliver jeg irriteret alligevel, fordi det ikke er, som jeg ønsker.

Jeg har ligeledes forsøgt at tage den romantiske tilgang til det og give hende blomster, både på arbejde og derhjemme - dette har dog heller ikke givet nogle resultater.

Alt dette resulterer i en meget frustreret mand, som endnu ikke har fundet de vises sten i forhold til sexlivet med sin kone.

Louise: Ændre sin tankegang
Jeg havde en længere periode for tre-fire år siden, hvor jeg overhovedet ikke kunne klare tanken om at skulle have sex eller bare modtage intim fysisk berøring fra min kæreste. Det førte til, at jeg afviste ham mange, mange gange og ellers nogle gange bare bed det i mig og så fik det bedste ud af det.

For mig handler manglede sexlyst om flere ting. Det handler om én selv og ens partner. Man kan selv være stresset, syg eller i en periode bare ikke have overskud til sex, men samtidig handler det om tankegangen omkring det, der skal til at ske, og hvordan man tænker om sig selv og min partner.

Har man det ikke godt med sig selv, og det man selv skal bidrage med i akten, så tror jeg, at man vil have svært ved at nyde det, som den anden part giver til en - i hvert fald fuldt ud.

Derfor er det for mig vigtigt- at jeg skruer min tankegang ind på mere sexede og frække emner. Jeg gjorde det- at jeg begyndte at læse en masse erotiske romaner og leve mig ind i den tankegang- som den pågældende hovedperson havde. Derved lærte jeg at udleve og vække den mere drilske og frislupne del af mig selv.

Der ud over lærte jeg igennem de erotiske noveller, et par tricks eller to, som jeg har taget med i sengen.

Min kæreste er meget forstående og god til ikke presse mig til sex, hvis jeg ikke har lyst. Men efter at jeg er kommet mig over min tørkeperiode, så er det faktisk omvendt. Jeg har stort set lyst til sex og fysisk kontakt/berøring hele tiden, så nu må jeg blive afvist engang imellem, hvilket også er okay.

Jeg gik med nogle fantasier, som jeg ikke havde fortalt min kæreste om, så vil jeg faktisk gerne have, at han bare tager teten, hvis jeg ikke rigtig kan komme i humør og så får mig i humør. Det kan lyde grimt, men vi kender hinanden så godt, at vi ved, hvornår det er okay, og hvornår et nej skal accepteres.

Sådan får du hende til at sige JA til sex

Dette får gang i kvinders lyst

HERUNDER SEXPERT-TV: Forvirret? Sådan viser hun sin sexlyst:

 

Sexpert-tv: Her er kvindens signaler

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.