Her er den lumre læsning til din ferie

I 'Udsøgt' er vinderne af DRK's erotiske novellekonkurrence samlet

Så er der lidt lummer læsning til ferien. (Foto: shutterstock.com)
Så er der lidt lummer læsning til ferien. (Foto: shutterstock.com)

'Jeg har to mænd. Allerede dér er jeg ved at tabe dig, ikke sandt? Det er en kliché, du har hørt det før. Og måske har du ret, men ikke sådan her, tror jeg. Må jeg fortælle dig om dem? Ja? Så må du lade mig gøre det på denne måde, du må ikke afbryde mig, for hvis du gør, ved jeg ikke, om jeg har modet til at sige det hele, sige det åbent. Fortælle det, som jeg lige nu ved er sandt. Jeg må stå her sammen med dig, måske lidt for tæt, og lade ordene komme til, mens jeg kan, og de vil. Mens de flyder, presser sig op og ud ad min mund, der kan tage mere, end du tror.'

Sådan lyder det i 'Pavlovs Prinsesse' af Stephanie Caruana, en af de ni noveller i 'Udsøgt.' En samling af de bedste erotiske fortællinger i den konkurrence, som DRK udskrev sidste år.

Formålet med konkurrencen var at vise, at erotisk litteratur ikke er underlødig og kan have udsøgt sproglig kvalitet.

Foruden de tre vindernoveller fra Andrea Hansen (nr. 1.), Reiner Aksel Wiese (nr. to) og Ida Hejlskov Larsen (nr. tre) er der også bidrag fra etablerede forfattere som Rune Stefansson og Stephanie Caruana.

De ni fortællinger er udvalgt blandt cirka 600 indsendte bidrag.

Erotiske bøger har de seneste år oplevet en opblomstring, hvor især trilogien om s/m-millionæren Christian Greys behandling af jomfruen Anastasia Steele fik succes. '50 Shades' har lige fået et appendix, hvor man følger samme fortælling, bare fra Greys synspunkt.

Udsøgt udkommer 22. juni 2015 og udgives i samarbejde mellem de to uafhængige forlag Byens Forlag og Metropolitan eBooks. Vejl. pris: 199,- Sider: 124
Udsøgt udkommer 22. juni 2015 og udgives i samarbejde mellem de to uafhængige forlag Byens Forlag og Metropolitan eBooks. Vejl. pris: 199,- Sider: 124

Se også: Her er de bedste frække bøger


Ekstra Bladet spurgte sidste sommer i forbindelse med lanceringen af app'en Lace, om danskerne interesserede sig for for erotisk litteratur (produceret af: Sarah Stilling Skrivergaard)

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere