Her er din kærestes største turn offs

Mænd og kvinder tænder af på nogle vidt forskellige ting…

Det er med Dan Turells ord ikke let at være nogen. For skal man tro på en ny og ganske uvidenskabelig liste om mænd og kvinders største turn offs ved det andet køn i seksuel kontekst, så går vi i ret små sko overfor hinanden - og så er det sgu ikke let at være hverken mand eller kvinde.

En australsk juvelforhandler(!) forktip.com har udarbejdet en undersøgelse om sex og dette emne med 5000 deltagere. Og de svarede blandt andet på, hvad der virkelig tænder dem af.

Og mænds fire største turn offs peger på, at mænd er meget kropsfikserede og ret fucked up:

  • For slap (skede).
  • Larmer for meget i sengen.
  • For små bryster.
  • For lille røv.

På mange måder er kvinder ikke mindre fucked up, for deres turn offs ved mænd ser således ud:

  • Laver mærkelige lyde.
  • For lille penis.
  • Kommer for hurtigt.
  • Skifter stillinger hele tiden.

Måske kan man med lidt god vilje sige, at mænd i nogen grad kan rette op på nogle af 'fejlene' - i hvert fald kan han holde sig til et par enkelte stillinger, grynte ned i puden og afprøve diverse 'sådan holder du længere' metoder.

Fordele
De samme elementer går igen, bare med modsat fortegn, når vi ser på de to køns foretrukne sexrelaterede fysiske fordele:

Kvinder vil gerne have en mand, som er/har:

  • En stor penis.
  • Atletisk og i god form.
  • Høj.

Og mænd drømmer så om en kvinder med

  • En sund skikkelse.
  • Stor røv.
  • Faste bryster.

Se også: Syv danske mænd: Sådan elsker vi kvinden(s)

Forundret

Lidt forundrede over mænd og kvinders tilsyneladende ret utaknemmelige holdning til det modsatte køn tog vi fat i den danske sexolog og parterapeut Bastian Larsen:

- Danske mænd og kvinder har naturligvis også ting, de godt kan lide ved en potentiel partner - og ting, de virkelig ikke kan lide. Men den her undersøgelse virker mere overfladisk og subjektiv end sædvanligt. For hvad betyder 'underlige lyde'? Lille penis er jo altid relativt i forhold til skedens størrelse, og hvad er for tidlig sædafgang i det her tilfælde? Den kliniske definition er et par minutter efter indføring af penis i skeden.

- Og det kan da være irriterende for kvinden, hvis manden skifter stilling hele tiden, hvis hun lige er midt i noget rart. Men man skal tænke på, at manden sandsynligvis gør det for at glæde kvinden, fordi han har hørt, at variation er godt. Så hvis hun gør opmærksom på, hvad hun gerne vil eller ikke vil, så er problemet løst, siger Larsen til Ekstra Bladet.

Ophidset
- For mandens vedkommende er 'slap skede' typisk et udtryk for, at kvinden ikke er ophidset. Når hun først er ophidset, så bliver skeden fleksibel og strammer typisk mere, så sørg for mere forspil, så er det ikke et problem, siger Larsen, der igen påpeger, at nogle af begreber er uklare:

- For hvad er 'sære lyde'? Hvad der er underligt for en, kan være naturlige lyde af ophidselse for andre.

- Små bryster og ingen bagdel kan naturligvis være lidt kedeligt, hvis man virkelig tænder på kvindelige kropssymboler, men hvis man er forelsket eller fascineret af en person, så betyder de ting ingenting. Så her er der tale om ting, man ser i forbindelse med engangsknald, mener Bastian Larsen.

Dating
Indenfor datingverdenen, som Larsen arbejder en del med, er der naturligvis også forskellige 'første dates'-indtryk, som fungerer godt eller dårligt for mænd og kvinder:

Dette er Larsens liste over, hvad kvinder generelt tænder på:

  1. Ordentlig personlig hygiejne, et godt look og lugt: Når du tager dig selv alvorligt, betyder det, at du tager den kvinde alvorligt, som du skal mødes med.
  2. Hvis du sidder med krøllet tøj, sved i skægstubbene og stinker af billig cologne, så er det hele tydeligvis ikke vigtigt nok for dig eller, du er bare altid en sjuft, der ikke engang har styr på dit udseende.
  3. Old school gentleman: Vær opmærksom og hensynsfuld. Hold døren, stolen, bestil drinks, smigr kvinden overfor dig. Nogle af de dyder, der er forsvundet med ligestillingsprocessen og derfor er sjældne og spændende herhjemme.
  4. En mand, der kun er opmærksom på sig selv, eller eventuelt andre kvinder i rummet, er ikke værd at samle på.
  5. Lyt og ros: Tal 25 procent og lyt 75 procent. Spørg ind til kvinden og hør hende. Vis, at du interesserer dig for hende, virkelig ser hende og anerkender, hvad hun siger.
  6. En mand der kun snakker om sig selv og eventuelt praler af sin bil, vil aldrig kunne være der for dig i det lange løb.
  7. Højde, drøjde og dyb rolig stemme og kropssprog: Signalerer fundamental maskulinitet. Han kan passe på dig, hvis det bliver farligt og er et fast holdepunkt, både nu og på den lange bane.
  8. En ranglet lille fyr, der sidder uroligt på stolen og har en høj fistelstemme er ikke noget man kan bygge noget på, og hans testosteronniveau er desuden for lavt.

Her er Larsens liste over, hvad mænd generelt tænder på:

  1. Kvindelige former: Selvfølgelig betyder det noget, at kvinden har et feminint udseende, men hele kropssproget er faktisk vigtigere. Rolig sensuelt kropssprog viser, at kvinden er godt tilpas i sin krop, og derfor sandsynligvis er god sex.
  2. Hård knoglet kropsform og et neurotisk kropssprog signalerer både manglende frugtbarhed, femininitet og et problematisk forhold til sin krop og derfor sandsynligvis dårlig sex, hvilket mænd generelt ikke kan lide tanken om.
  3. Stort smil: Hvis en kvinde er positiv og imødekommende, slapper manden mere af med hende, kan bedre være sig selv og møde hende, i stedet for at føle, at det skal være en præstation, hvor han skal leve op til nogle udefinerede krav. Hun kan rumme ham, og han kan nu koncentrere sig om at gøre hende glad.
  4. Kvinder, der ikke smiler eller anerkender mandens opmærksomhed og tilnærmelser på en positiv måde, skaber usikkerhed og giver generelt en følelse af, at han ikke gør det godt nok, hvad det nu end er. Hvis hun helt holder op med at tale, ved man som mand, at den er helt gal, hvad den nu end er.
  5. Kvindelig stil: Selvom mænd generelt tænker mindre over tøj og stil end kvinder, så betyder det helt klart noget, at hun har gjort noget ud af sig selv. Det er dog ikke skoene, som kvinder altid tror, men til gengæld meget mere håret, duften og tøj, der gør, at man kan fornemme kvinden under.
  6. Kvinder, der kommer i store uldtrøjer, uformeligt tøj, effektiv arbejdsfrisure og lugter af Rexona, signalerer igen dårlig kontakt til deres krop og derfor sandsynligvis dårlig sex.
  7. Slap af og tag imod: Husk at tage imod rosen og opmærksomheden fra manden overfor dig. Ligestillingen har ødelagt meget af dynamikken mellem kvinde og mand i Danmark, så når en mand tilbyder hjælp eller smigr, så tag imod det og vær glad for det. Det får manden til at vokse på mere end en måde.
  8. Mange moderne kvinder har meget brug for at fortælle, at de kan klare alting selv og ikke har brug for nogen eller noget. De kan sikkert også klare sig selv, men hvis det er temaet, så er der jo ikke ret meget plads til manden på den anden side af bordet. Så vil en mand hellere videre til en kvinde, der rent faktisk er interesseret i at have en mand i sit liv, også om det så kun er for en nat.

Se også: Danske piger: Sådan vil vi have den...

Her er læserpanelets største turn offs:

Morten: For skemalagt
Noget, der virkelig kan ødelægge en fræk oplevelse for mig, er, når der går ritualer i det hele, spontaniteten forsvinder, og det skal være alt for planlagt. Det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke virkelig ser frem til en aften, hvor vi har planlagt en aften i romantikkens eller seksualitetens tegn.

Men når vi så først er begyndt at hygge, så skal det altså ikke køre efter en ’gennemkneppet’ drejebog - først gør jeg sådan, så gør hun sådan, så ender vi sådan og tager de der to stillinger, inden vi slutter sådan...

Hvis spontaniteten forsvinder, så mister jeg interessen og går fuldstændig kold. Så vil jeg hellere tage en spiller, så jeg kan fantasere mig til noget andet en rutine-sex. Så derfor prøver jeg selv at undgå ritualerne - både ved selv at være - men også opfordre min partner til at være spontan og bruge fantasien.

Jette: Bryster
I sengen er den største dræber, hvis han snakker samtidigt eller tror, at vores bryster kan rives af. Det kan de ikke, så lad dem lige sidde. Fyren må meget gerne røre mig bryster, men han skal ikke rykke dem af. Det er mine, jeg er glad for dem og vil ikke af med dem.

Bliv en honning-fælde: Seks ting der gør en kvinde sexet 

Malene: 'Jeg kommer - jeg kommer!'
Sexdræber hos mig er absolut, når fyren spørger under sex, om det er godt for mig, og om jeg kan lide det, han gør, eller om han skal gøre noget anderledes. Og når han kommer, skal han ikke sige 'jeg kommer, jeg kommer.'

Maiken: Kræve og ikke yde
Den største synd, en mand kan begå mod en kvinde, er, at ’han vil have det sådan og sådan’, mens kvinden til gengæld ikke får orgasme. Manden glemmer helt at tilfredsstille kvinden, så snart han er mæt.

Rikke: Samme procedure
Den største sexdræber for mig er, hvis det er samme procedure hver gang eller flere gange i træk. I gider jo heller ikke æde det samme hver dag, selv om I spiste op i går? Så skriv en opskriftsbog til dig selv eller få damen til det, så kan du se i den for inspiration.

Steffan: Hun skal nyde det
Den største dræber er, hvis pigen giver mig indtrykket af, at hun kun dyrker sex, fordi jeg presser hende. Hvis det hele modvilligt handler om mig, så bliver jeg skuffet. Selv hvis hun gør noget for mig, skal hun nyde det, hun gør ved mig. Det handler jo om, at begge får en dejlig oplevelse ud af det

Melanie: Kan ikke finde klitoris
Hvis manden siger mit navn under sex, det er vildt turn off for mig, eller hvis han famler rundt på min krop og tror, han har fundet klitoris, men han er faktisk fem centimeter fra.

Det værste er nok, hvis man hjælper ham med at finde de gode punkter og guider ham til, hvad han skal gøre, og han så ikke gør det, så kan jeg lige så godt opgive at komme, for jeg irriterer mig over, at han ikke magter at høre efter.

Jan: Passiv
Turnoff i sengen: At hun er passiv og forventer, at jeg gør alt arbejdet - med mindre vi har aftalt, at jeg skal kommandere med hende. At hun lugter. At hun er lydløs og uden signaler. At hun ikke vil give bjowjob. At hun snakker. Enhver rejsning kan snakkes ihjel. Hun skal kun sige noget, hvis hun vil have mig til at gøre noget andet. Ellers skal hun bare stønne og hyle.

Herunder fortæller sexologen, hvad der gør en mand sexet:

Undersøgelsen fra den australske juveler har en del andre interessante resultater:

Situationer du mindst sandsynligt vil have sex med din partner i:

  • Lige besøgt familien
  • Tømmermænd
  • Sulten

Deltagerne angiver disse sextegn på, at et forhold er ved at dø:

  • Mindre sex
  • Problemer med at præstere i sengen
  • Ingen oralsex
  • Ingen morgensex
  • Hellere porno/onani end sex
    Igen fælles morgenmad

30 procent af kvinder og 40 procent af mændene har været deres nuværende partner utro. De hyppigst angivne årsager til utroskab:

  • For lidt sjov og leg.
  • For lidt sex.
  • partneren var først utro.
  • Utilfredsstillende sex.

 

Se også: Seks ting jeg hader ved dig

Se også: Sådan undgår du sexdræberne

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen