Her er landets frækkeste by

Kan du gætte, hvor man køber mest sexlegetøj? Find din egen by på det uartige Danmarkskort

I 2015 fik Frederikssund den ære, at være den by i Danmark, hvor der blev set mest porno. Se reportagen her

Beboerne i dette postnummer købte i 2016 1,89 gange så meget sexlegetøj som landsgennemsnittet. Og derfor kårer sexlegetøjsshoppen sinfuld.dk byen som Danmarks frækkeste:

Vi taler hverken om Tarm, Lem, Balle eller Sæd, men derimod Aalborg.

Sinful.dk bygger deres sexkort på de seneste 100.000 bestillinger sat i forhold til byernes indbyggertal.

Hele landets sexolog Joan Ørting har et bud på, hvorfor Aalborg topper listen:

- Det overrasker mig ikke, at Aalborg er blevet Danmarks mest sexede by i år. Jeg er ofte i byen for at holde foredrag, og jeg oplever generelt, at folk er meget nysgerrige og seksuelt eksperimenterende. Min oplevelse er, at Aalborg er en åben og rummelig by, med en dejlig form for vildskab.

Marketingschefen for turistforeningen VisitAalborg Peter Asboe-Hermansen griner højt, da vi fortæller ham, at Aalborg er Danmarks mest sexede by:

- Det er jeg da dybt beæret over. Det er jo klart den fedeste af de tre titler, Ingen har vel lyst til at være den mest usexede by. Og den mest kinky - Rønne - ja, det kan jo ligesom tolkes på flere måder. At være den mest sexede har en cool appel, som vi i en noget bredere fortolkning hver dag arbejder hårdt på at leve op til. Jeg synes også, at det hænger godt sammen med, at vi for nylig er kåret som Europas lykkeligste by i en borgerundersøgelse fra Europa Kommissionen. Aalborg udvikler sig meget i disse år med mange unge, mange studerende og masser af oplevelseslystne turister. Det tror jeg kan have en betydning, lyder det fra VisitAalborgs marketingchef, der glæder til landets måske mest sexede karneval, der løber af stablen 21.- 28. maj.

- Der vil helt sikkert være mange, som vil være klædt ud som sexlegetøj.

I Rønne på Bornholm køber de forholdsmæssigt mere BDSM-legetøj.

Den mindst frække by i Danmark er Nordborg, hvor indbyggerne med en score på 0,30 kun køber en omkring en tredjedel af landsgennemsnittet. Sammenligner man med Aalborg, svarer det til, at hver gang Nordborg køber 1 dildo, køber Aalborg 6 dildoer.

Danskerne køber generelt mere sexlegetøj i byerne end i landområderne.

Du kan finde din egen by på kortet her

Sidste år, da sinful lavede en lignende opgørelse, endte Aalborg på en 20.-plads. Det år blev Randers kåret som Danmarks mest sexede by.

Og nu vi er ved statistik om sexshops og danskernes sexliv: winkwink.dk, der ligesom sinful.dk pusher dildoer i stor stil, har spurgt 2000 af deres brugere om, hvor meget tid de bruger på at dyrke sex.

Svaret er: I gennemsnit knalder deltagerne i undersøgelsen 39 timer om året. Det svarer til 45 minutter om ugen eller godt seks minutter om dagen.

HERUNDER TV: Dette er Danmarks pornoby nummer 1:

Se også: Her er dit pornoforbrug

Se også: Her er dit pornoforbrug

1 af 3 Beboerne i Aalborg er angiveligt særdeles brunstige. Som byens vartegn Kimbrertyren. (Foto: visitaalborg.dk)
2 af 3 
3 af 3 
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen