Her er porno roden til alt ondt

Pornografi er en trussel mod samfundet, mener politikerne i mormonstaten Utah

Sexpert-tv: Kan unge tåle porno?

-- Over artiklen her relateret Sexpert-tv: Så farlig er din porno --

De har et ret ambivalent forhold til porno i den amerikanske delstat Utah: Selv om de ifølge visse undersøgelse er en af de mest pornoglade stater, har Repræsentanternes hus netop vedtaget en stærkt antipornografisk resolution.

Her anklages 'porno-epidemien' for at være en trussel mod folkesundheden med kraftige negative følger for samfundet og for individet.

Her er nogle af anklagerne:

- porno gør børn og unge sex- og pornoafhængige.

- porno er skyld i negativt kropsbillede.

- porno øger risikoen for risikofyldt seksuel adfærd og lavt selvværd

- porno får unge til at sexdebutere tidligere.

- porno gør kvinder til objekter og får mænd til at behandle dem som sådanne.

- Porno normaliserer vold og overgreb på kvinder og børn

- porno er med til at øge efterspørgslen på handlede kvinder, prostitution og børneporno.

- porno kan give hjerneskader.

- porno kan gøre dig afhængig på et biologisk niveau.

- porno er skyld i utroskab og utilfredshed med ægteskabet.

Osv.

Roden til alt ondt? (Foto: shutterstock.com) Sex & samliv - 25. nov. 2015 - kl. 18:57 Påstand: Porno dræber kærligheden

Sex & samliv - 1. apr. 2016 - kl. 21:27 Så meget porno ødelægger dit forhold

Alt det vil vil den lovgivende forsamling i den konservative mormonstat nu gøre noget ved ved hjælp af uddannelse, forskning, forebyggelse og lovændringer, Disse er dog endnu ikke formuleret - men delstaten foretrækker vanligvis abstinence only-undervisning til børn og unge, der således bare får at vide, at de skal vente med sex, til de bliver gift.

Tidligere har forskning vist, at konservative ser mere porno, og ligesom der er en forbindelse mellem sexafhængighed og skedekramper og traditionelle værdier. Skam er således raketbenzin på problematisk sexadfærd.

I sin artikel om emnet på thedailybeast.com kommer den tidligere pornomodel Aurora Snow med et bud på, hvad lovgivere skal gøre fremadrettet i forhold den fri udbredelse af netporno:

De burde samarbejde med pornobranchen, der jo i den grad er presset økonomisk af de gratis tubesider. Begge parter føler, at gratis porno er roden til alt ondt.

Også herhjemme er pornoen blevet skydeskive, senest efter den voldsomme sexvideo, der blev delt på gymnasier i Nordsjælland.

Se også: Rene hænder får styr på sexmoralen

Se også: Bange for sex

Se også: Porn in the USA: Se hvem pornofolket stemmer på

Se også: Kristent sexråd: Dyrk sex med din kone, selvom hun ikke vil

HERUNDER RELATERET SEXPERT: Det burde alle unge vide om sex

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere