Her er sexlegetøjet til solferien

Sådan pakker du den frække rejsetaske

Joan B pakker den frække rejsekuffert. Den bliver stor.
Joan B pakker den frække rejsekuffert. Den bliver stor.

Solferie betyder gerne en opblomstring af de seksuelle lyster, og derfor er en god ide at forberede de frække krydderier hjemmefra.

Sexlegetøjsekspert JoanB kommer med konkrete bud på frækt krydderi til rejsetasken - og hjælper dig med at undgå pinlige sexlegetøjs-episoder i lufthavnen. 

- Det er mange år siden, at jeg ikke selv har haft en erotisk gadget eller to med på ferie og andre rejser. Lysten kan som bekendt jo komme over en når som helst og hvor som helst. Men visse typer af sexlegetøj er altså mere smart at pakke i kufferten end andre, forklarer JoanB.

På sin blog kommer hun med en række helt konkrete bud på, hvilke sexlegetøjsprodukter du med fordel kan krydre den kommende solferie med.

Skjult og multifunktionelt legetøj
- Langt de fleste foretrækker et enkelt eller måske to produkter, og gerne helt små vibratorer og andet, der af udseende netop ikke ligner sexlegetøj alt for meget. Jeg selv ynder at omtale som det som skjult sexlegetøj. Vi er jo trods alt ude i meget intime produkter.

- Desuden er det en god ide at tage et sexlegetøjsprodukt med, der både er vandtæt og multifunktionelt. Altså hvor man med et og samme stykke legetøj kan lege og stimulere på rigtig mange måder, om man hygger solo eller sammen med en eller flere partnere.

Joan anbefaler for eksempel den lille vibrator, Bmine.

'Så skal man nemlig ikke slæbe oplader med, lige som man kan have sin lille hjælper boende i fx toilettasken. Og skulle man endelig ende med at brænde batterierne af undervejs, så er det nemt at købe nyt brændstof på feriestedet.'

På sin blog kommer JoanB med bud på blandt andet 'skjult sexlegetøj,' samt hvad du som mand eller kvinde på solferien og/eller musikfestivalen kan gøre for at øge dine muligheder for at fremstå endnu mere scorelækker. Som fx et forfriskende pust under mandens bæltested og nul røde knopper mellem benene. Og ikke mest en Safe Sex Festival Kit:

'Perfekt til både solferien og festivalen. Udover gummi indeholder safe-kittet nemlig også glidecreme og vådservietter beregnet til efterfølgende rengøring af intimområdet. Så behøver man heller ikke rejse hjem fra ferien med den lurende tanke i baghovedet, at man måske har raget noget kedeligt til sig i forbindelse med engangsknaldet i strandkanten.'

Første stop lufthavnen
Det er sket før, endda flere gange, og det vil med garanti ske igen: En person bliver stoppet i securityen i lufthavnen, da man i scanneren har observeret en granat- eller våbenlignende genstand i vedkommendes kuffert. Men hvor det heldigvis viser sig 'blot' at være et harmløst stykke sexlegetøj. I dag kommer sexlegetøj nemlig i alle typer af fysiske udformninger.

- Jeg har selv prøvet at stå i situationen og med røde ører, dog trods alt ikke med en granat-vibrator, og jeg kender også andre, der har været i samme pinlige situation. Men det kan altså undgås, lige som man super nemt kan undgå at blive årsag til, at ens fly holdes tilbage på grund af bombefare. Hvis man nu altså bare lige havde husket at pille batterierne ud af yndlingsvibratoren, inden man kastede den i kufferten, siger JoanB, der her giver dig gode råd til, hvordan du undgår de pinlige sexlegetøjskiks i lufthavnen.

  Se også: Stoppet i lufthavnen med sexhåndjern

- I dag er sexlegetøj heldigvis ikke så tabu mere, og slet ikke blandt os danskere, så hvorfor lade sin yndlings-vibrator blive hjemme i skuffen, når man tager 14 dage sydpå, hvor lysten lige såvel kan komme over en? Sol, varme og afslappet feriestemning under eksotiske himmelstrøg plejer jo ikke ligefrem at lægge en dæmper på de erotiske lyster.

SEXPERT-TV: Sådan gør ferien dit forhold frækkere

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere