Her får du sex til Kulturnatten

Fredag er kulturnat i København. Vi har fundet de frækkeste arrangementer

Fræk fredag. (Foto: shutterstock.com)
Fræk fredag. (Foto: shutterstock.com)

Tør du begive dig ud blandt de kulturhungrende, oplevelsesfetichistiske horder fredag aften og nat, hvor Kulturnatten i København med mere end 250 events løber af stablen, kan du med lidt held også få lidt sex - eller i hvert fald sexede oplevelser.

VI har samlet en lille vifte af de frækkeste arrangementer:

Seniorsex
Sexologiskolen, den der af ledet af Yazmin Fox, ikke Joan Ørting, kan du komme til en hel række foredrag fra 19 til 01. En perlerække af sexologer fortæller om alt fra seniorsex til sex- og pornomisbrug, fra lystoplysning til skedeinformation, fra åbne forhold til fordelene ved parterapi.

Arrangementet foregår på Sexologiskolen, Gunløgsgade 1. 2300 København S.

Sexrevolution
Frederiksberg Bibliotek har besøg af sexkendsissen Jakob Olrik, der har skrevet to bøger om sex og været rektor på Joan Ørtings sexologuddannelse.

Denne aften vil Olrik gerne starte en sex- og kærlighedsrevolution i Danmark. Vi er for reserverede, flirter for lidt i det offentlige rum og har et alt for urealistisk seksuelt billede af os selv, mener han.

Netop sammenstødet mellem drømmen om prinsen på den hvide hest og virkelighedens verden er i fokus, når Jakob Olrik inviterer til debat om parforhold og kønsroller.

Arrangementet finder sted på Hovedbiblioteket, Falkoner Plads 3, kl. 20.45-21.30.

Elskovsmidler
Nu er det ikke kun sexologer af alle afarter, der optræder på slap line denne kulurnat. På Naturmedicinsk Museum åbner en udstilling om afrodisiaka - elkovsmidler. Udstillingen viser planter og dyreorganer, som alle har været anvendt som elskovsmidler. For eksempel Spanske flue, der været anvendt som potensmiddel. Spiser du fluen, får du stoffet cantharidin, der irriterer de perifære blodkar i svulmelegemerne og kan medføre en flere dage lang og smertefuld erektion.

Udstillingen finder du her: Indgang i bygning 22, ved Jagtvej 160. Museet ligger på 3. sal.  Den åbner 9. oktober, kan ses fra 18. til 22. Og i almindelig åbningstid frem til marts.

Live sex
Teknisk set er dette ikke en del af Kulturnatten, men det foregår i København fredag nat, så med lidt god vilje...

Natklubben Sunday holder to-årsfødselsdagfest: 'Huset fyldes til bristepunktet klokken 22, hvor der bydes ind til Viagra sjusser, gratis cocktails, live performance af Sophus Ritto, der med sin krøllehjerne vil skabe kunst, der sætter sig fast på nethinden! Ydermere vil der være live sex (ja, du husker nok de berygtede tider på Simons), tattoobiks, bodybuildere, ulve, Surpriseact, grise og en helvedes masse andet lir!' som der står på deres facebookside.

Om grisene og sex er på samtidig, må du selv se på Lille Kongensgade 16, 1074, København, kl 22 til 05.

Maratonsex
Ude i Vanløse, som med yderligere god vilje kan betragtes som København, holder swingerklubben Adam & Eva maratonsexaften.

'Kom og få de vildeste fantasier indfriet i en verden fyldt med liderlige piger, par og fyrer, som giver den max gas og hvor musikken, champagnen og safterne koger over,' står der på hjemmesiden. Og så må det jo være sandt.

Det sker her: Skjulhøj alle 8 b, Vanløse, kl. 20 til 02.

Vinsmagning
Ude på Amager holder City Swingers til. Og de indbyder til noget så finkulturelt som vinsmagning:

'Hold pause fra ræset og del lidt gyldne dråber og lidt frækt samvær med os. Kom ned og vær med når Fru Z tegner og fortæller om de lækre, pirrende dråber, som vinens verden bidrager med. 

Denne gang tager vi fat i et respektivt udvalg af Hvidvine - og Fru Z tager også et par fade lækre snitter med til vinen. Kom og vær med til at sætte præcedens for en lækker aften og få udvidet jeres horisont på flere planer. Vi smager på druen kl 21 og i en times tid - derefter smager vi på hinanden.

Smag vin og andet på Øresundsvej 55, 2300 KBH S

Se også: Leder du efter ny tjans? Bliv swingertester  

9 kommentarer
Vis kommentarer