Heteroseksuelle Rune: Det er fuldfed forkælelse, når kæresten tager mig analt

30-årige Rune nyder at blive taget analt med blandt andet en strap-on-dildo. Du burde give det chancen, er hans opfordring til andre heteroseksuelle mænd

- Når jeg er den modtagende part i sengen, og det hele bare spiller, så oplever jeg seancen som den ultimative forkælelse. Det burde alle mænd med jævne mellemrum unde sig selv, siger Rune. Arkivfoto: shutterstock.com.
- Når jeg er den modtagende part i sengen, og det hele bare spiller, så oplever jeg seancen som den ultimative forkælelse. Det burde alle mænd med jævne mellemrum unde sig selv, siger Rune. Arkivfoto: shutterstock.com.

I numsen? På manden? I seksuelt regi? Argh, analsex, hvor manden er modtager, er vist lige skamfuldt nok at nyde endsige fortælle om.

For på trods af stigende aftabuisering omkring emnet, og at sexlegetøjssælgere oplyser, at efterspørgslen på produkter til stimulation af manden anus er stigende, samt at mange sexarbejdere tilbyder den ydelse, så er det svært at finde mænd, der vil fortælle om, hvorfor de nyder at blive taget analt. Heldigvis har vi fundet singlefyren Rune, der er 30:

- For mig handler det særligt om to ting, når det kommer til at blive taget analt af en kvinde - og begge dele betyder lige meget for helhedsoplevelsen. For det første så er jeg 100 procent til at modtage analsex. Det rent fysiske ved at blive taget med en dildo eller en strap-on-dildo tænder mig.

- Lige så vigtigt er dog spillet, eller rettere det seksuelle samspil i forbindelse med ‘at bytte roller i sengen’ - og her er det vigtigt, at hun ikke udelukkende gør det for min skyld. Hun skal med hud og hår være til at give analt – og samtidig skal hun kunne mærke på mig, at jeg helt tænder på hende.

- Altså at jeg ikke blot bruger hende som et slags redskab for at blive taget analt, men at jeg i den helt store stil tænder på at være seksuelt sammen med hende. Er disse faktorer til stede, så er der garanti for en ret så fantastisk oplevelse - for både den givende og den modtagende part, forklarer Rune fra København, der til hverdag arbejder med administration.

Se også: Læsermænd: Sådan føles analsex

Du burde prøve det
Om man tænder på at modtage analt, er vidt forskelligt fra person til person, men kan i høj grad påvirkes af ens første oplevelser ud i genren. For gør anal-debuten mere ondt end godt, så står man måske af for altid. Dette gælder naturligvis både mænd og kvinder.

Til gengæld har det overhovedet intet med homoseksualitet at gøre, at man som mand tænder på at modtage analt. Dette er en gammel fordom, som dog så småt er ved at blive lagt i graven.

Læs her om sexbloggeren Mill, der testede en potent strap-on-dildo på en mandlig bekendt

- Når jeg er den modtagende part i sengen, og det hele bare spiller, så oplever jeg seancen som den ultimative forkælelse. Det burde alle mænd med jævne mellemrum unde sig selv.

- For når man i forbindelse med sex er vant til at bruge en masse energi og spænde op i hele kroppen, så er det helt fantastisk bare at kunne læne sig tilbage i dynerne. Være 100 procent passiv og afslappet i hele kroppen, mens hun så knokler på, griner Rune, der gjorde sine første erfaringer med at modtage analt for snart 10 år siden.

- De første gange, jeg var den modtagende part, der kunne jeg ikke slappe helt af med det, men det er nok meget normalt. Alligevel var oplevelserne så fantastiske og givende for mig, at jeg vedblev at modtage analt - og lige så langsomt lærer man at give sig helt hen til hende, man er sammen med. Er hun så samtidig typen, der (også) er til at styre og kontrollere, når det først går løs, så er det bare endnu nemmere at give sig hen til oplevelsen, er min erfaring. 

Rune har dog også været sammen med kvinder, hvor det bare slet ikke fungerede - altså hvor hun ikke var tryg med at være den, der bestemte slagets gang.

- Noget sådan fornemmer man lige med det samme, hvorfor den form for sex heller aldrig kommer til at fungere vildt godt, siger Rune.

- Hvis man ønsker at gå i mit fodspor, så sørg for at gå lige så forsigtigt frem. For er man næsten udelukkende vant til at give, så ER det altså lidt af en omvæltning at vænne sig til det modsatte. Desuden skal man som mand naturligvis tænde på at modtage analt, lige som hun i det mindst skal være positivt indstillet på at være den givende i sengen. 

Kommer man sammen over den ‘hurdle’, så er der faktisk også en ekstra lille sidegevinst ved indimellem at bytte roller i sengen, mener Rune:

- Man får nemlig er rigtig godt indblik i, hvordan det lidt mere generelt er at være det modsatte køn seksuelt - og det er slet ikke så ringe endda, kan jeg godt love, siger Rune.

Se også: En rigtig mand ta'r den selv bagi

Sexlegetøjseksperten: Det kræver sin mand at modtage analt
Sexlegetøjsblogger JoanB tror, at mange ikke tør sige det til sexpartneren:

- Rigtig mange mænd, er mit bud, har svært ved at bryde isen over for kæresten med hensyn til, at de godt kunne tænke sig at modtage analt. Og det er både synd og ærgerligt. For mange kvinder, er jeg overbevist om, er da med på legen - om da ikke andet for at prøve det af. Om det så fungerer for begge i praksis, det må selvfølgelig komme an på en prøve. Men bare det at bringe muligheden på bane, selv her i 2018, kræver da uden tvivl sin mand. 

Når det kommer til forskellige typer af sexlegetøj til analt brug, så findes der i dag flere gode og effektive produkter end nogensinde:

- Men læg for gud skyld lige så forsigtigt fra land - med en ikke så voldsom stor  dildo eller buttplug. Senere hen, når man bedre evner at slappe mere af med at modtage, så kan man jo altid gå op i størrelse, hvis man lyster, siger JoanB.

- Og brug altid rigeligt med glidecreme. Spar endelig aldrig på glidecremen. Slet ikke når det kommer til at penetrere analt.

Læs her JoanB’s store test af vandbaserede glidecremer.

- Hvis man, som fx Rune, også tænder på at blive taget analt med en påspændingsdildo, en såkaldt strap-on-dildo, så findes der rigtig mange varianter af disse i dag - og som regel er der mulighed for at bruge forskellige størrelser af dildoer i forbindelse med de her strap-on-produkter.

- Om det i fremtiden bliver endnu mere accepteret og udbredt, at den heteroseksuelle mand modtager analt, det er jeg næsten 100 procent sikker på. For heldigvis lever vi i en tid, hvor ikke kun sexologer og andre eksperter skriver og fortæller om emnet. For når mænd som Rune vælger også at tage bladet fra munden og sige tingene meget lige ud, bliver det mindre fyfy. Når han kan . og samtidig får stor glæde og fornøjelse ud af at modtage analt - hvorfor skulle andre mænd med samme type af lyster så ikke også springe med på vognen? siger den danske sexblogger. 

Sexshop: Stor stigning
Vi tog kontakt til landets største sexshop sinful.dk for at høre, hvordan salget af anallegetøj til ser mænd ser ud:

De har kigget på tallene de sidste to år - i perioden fra 8/8-15 til 8/8-16 og fra 8/8-17 til 8/8-18. Salget er faktisk steget med 183 procent på bare to år. I forhold til den generelle vækst er det en stigning på 29 procent. De har udelukkende kigget på produkter til anal- og prostata-stimulation til mænd. Dvs. alle unisex-produkter er sorteret fra.

Sinful.dk's medstifter Mathilde Mackowski siger:

- De sidste par år er kunderne virkelig begyndt at efterspørge produkter, som målrettet stimulere mandens prostata – eller P-punktet, som det også kaldes. Analleg og prostatastimulation er simpelthen blevet mere acceptabelt og almindeligt. Vi kan i hvert fald se på vores tal, at mænd helt generelt og uanset seksualitet er blevet meget mere åbne og nysgerrige på at udforske deres lyster og fantasier,  siger Mackowski og påpeger, at netop sidste måneds største sællert på det område er en begynderpakke til prostata-stimulation.

- Der sidder et sted imellem 10.000-12.000 nerveender ved P-punktet, og det lader til, at flere og flere har fundet ud af, at hvis man bliver stimuleret dér, så føles orgasmerne meget dybere og kraftigere, end de ’almindelige’ orgasmer. Og det er næsten synd, hvis man snyder sig selv for sådan en oplevelse.

Rigtige mænd ta’r den i røven


Den danske seksualitetsdebattør Lucy Vittrup har flere gange på disse sider udbredt sig om analsex med manden er den modtagende part:

‘De heteroseksuelle mænd, der har haft analsex som modtagere, og som ikke er panisk angste for at få noget op i deres røv, er tværtimod generelt mænd, jeg oplever som stærke, maskuline mænd, der hviler uhyre tungt i deres seksualitet. Ikke på en hø-hø-hø-agtige teenage måde. Men på en moden og seksuelt sikker måde. Måske er det ikke så mærkeligt. Fordi måske kræver det også et mod at udforske sin 'analseksualitet,' som mange ikke er i besiddelse af.

Mænd, der har prøvet at have analsex som modtagere, er mænd, der har gjort sig umage med at lære sig selv at kende. Mænd, der tør stå ved sig selv,’ skriver Vittrup om analsex.

Hun går dybere i emnet i en helt ny podcast #udenfilter, hvor analsex med kvinden som modtager også vendes.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere