Promiskuøs?
Så har du måske en ubalance i hjernen.
Det er en af konklusionerne i et nyt amerikansk studie, hvor hjerneforskere MRI-scannede en række mænd og kvinder, ligesom man spurgte ind til antal sexpartnere.
De fokuserede på to områder i hjernen: Amygdala, der håndterer frygt og forsvarsreaktioner, og ventral striatum, der blandt andet håndterer lykkefølelser. Kort sagt overvåger amygdala trusler, mens striatum søger nydelse.
Og det viste sig, at mænd, der havde høj aktivitet i ventral striatum og lav i amygdala, havde flere sexparterne end dem, hvor der var balance mellem de to områder.
For kvinder så det lidt anderledes ud: Høj aktivitet i begge områder var markør for promiskuitet.
Hjernebølger afslører dine sexlyster
Hvorfor det forholder sig således er uklart, men hovedforfatter Elizabeth Victor fra Duke University forklarer ifølge sciencedaily.com, at det kan skyldes, at amygdala gør forskellige ting i mænd og kvinder:
- Amygdala styrer måske en generel opmærksomhed, ophidselse og modtagelighed, som i kombination med høj aktivitet i belønningscentret i ventral striatum fører til flere partnere. I modsætning til mænd, hvor amygdala-aktivitet er mere fokuseret på farer.
Et parallel-studie viste, at mænd og kvinder med ubalance mellem aktiviteten i de to omtale hjerneområder har større risiko for at udvikle et alkoholproblem. Lav aktivitet i amygdala/høj i ventral striatum og omvendt var markører for problematisk alkoholadfærd.
Forskerne mener, at man på sigt vil kunne hjælpe folk med at opdage deres mønstre, før problemerne opstår.

Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.