Høvl løs med god samvittighed: Streng moral er skyld i pornoafhængighed

Igen viser videnskabelige studier, at såkaldt pornoafhængigig slet ikke findes, men at det snarere handler om, hvad brugeren mener om porno

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra det gamle arkiv: Derfor ser mænd porno --

Medier, terapuet-verdenen og bekymrede tankter M/K elsker begrebet pornoafhængighed: En enkel og forståelig term, der sætter porno i skammekrogen. Og som derved flytter fokus fra en egentlig forståelse af både porno og misbrug.

Men poronoafhængighed findes ikke som officel diagnose - og kommer heller ikke til det, hvis man skal tro på konklusionerne i et nyt såkaldt meta-studie.

Her har amerikanske forskere analyseret tidligere undersøgelser, 15 styks, samt gennemgået et utal andre, omkring problematisk pornoforbrug med deltagerne fra både USA og Europa.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 9. dec. 2017 - kl. 22:29 Sex- og pornoafhængighed er en myte

Moral
På den baggrund har de udviklet en model, der viser, at personer, som angiver, at de har et problematisk stort forbrug af porno, eller føler som pornoafhængige, ofte ikke har et objektivt stort forbrug - snarere har de i forvejen en meget fordømmende holdning til porno. Deres moralske og ikke mindst religiøse anskuelser omkring pornografi er skyld i, at de føler sig som misbrugere.

Med andre ord: Det er ikke pornoen i sig selv, der er problemet, men deres indstilling til porno. Eller som det hedder på fagsprog:

Pornoforbrug er ikke en markør for problemer med porno, men religiøsitet og streng moral er.

Hvis man er opvokset med strenge moralske rammer og forestillinger om pornografi som noget snavs, får man simpelthen skam og dårlig samvittighed, når man så bruger porno, og man bliver derved vred på sig selv og sine pornolyster.

Forskerne forklarer endvidere, at hvis ideen om pornoafhængighed var sandt, ville pornorelaterede problemer stie, når forbruget øges, uanset moral. Men det har de ikke kunnet finde belæg for:

Faktisk viser flere af de analyserede studier, at selvom man føler, man kæmper med sit pornoforbrug, har man ikke nødvendigvis er stor forbrug - man har det bare dårligt med sit forbrug.

Skader
Den amerikanske psykolog David J. Ley, som ikke har med studiet at gøre, forklarer, at problemet ved begrebet pornoafhængihed er, at det skader mere end det gavner;

Ved at man med begrebet fokuserer på pornoen i stedet for på den bagvedliggende problematik omkring brugerens egne konflikter med egne seksuelle lyster.

Ekstra Bladet tog fat i David J. Ley for at få ham til at uddybe:

- Nogle personer onanerer jo til porno i et omfang, som giver dem problemer med fx job eller kæresten - er porno så en flugt en måde at takle dybere problemer?
- Masser af studier viser, at en overvældende stor del af disse hyperaktive masturbatører har mentale problemer, psykologiske udfordringer: Overdrevent pornoforbrug er et symptom, typisk på angst, OCD, autisme, depression, forklarer Ley, der peger på, at parafilier ser ud til have betydning i helt op til 60 procent af tilfældene med såkaldt sex- og pornoafhængighed.

- Hyperseksuel adfærd eller tvangspræget seksuel adfærd er typisk et symptom for en parafili, som vi burde diagnosticere og behandle i stedet. Det svarer til at sige til nogen, at han er nyseafhængig, når han i virkeligheden er allergisk eller har en infektion.

Se også: Så ond er din porno

Gateway drug
Ley forklarer, at det en udbredt påstand, at ‘pornoafhængighed førte dem til at se børneporno. I den tankegang ligger en en forståelse af porno som et gateway drug:

- Påstande er, at porno fungerer som alkohol eller stoffer, og at folk har brug har stærkere tabuporno for at blivee ophidsede, hvilket så fører til børneporno. Men det er ikke hvad fakta viser.

- Forskning peger jævnligt på, at brug af børneporno er en nøgleindikator for pædofili, og at ikke-pædofile ikke reagerer seksuelt på det.

Ley påpeger endvidere, at forskning, herunder dansk, viser, at selv storbrugere af ekstrempornol reagerer med normal ophidselse på almindelig porno. Glidebaneeffekten eksisterer ikke:

- Der er således ingen beviser for, at man oparbejder en øget tolerance, siger Ley og påpeger, at man ikke skal behandle en person, der ser børneporno for ‘pornoafhængighed,’ men derimod tackle vedkommendes pædofili.

- På et mere generelt niveau kan man se, at nogle mænd med særlige feticher for sko, urin, whatever, opfylder deres seksuelle lyster i intens grad i porno, fordi de skammer sig over lysterne, er afvist af partneren eller ikke tør indrømme den.

David Ley henviser også til et studie fra 2015, som så på adfærds-afhængigheder, herunder ‘pornoafhængighed.’ Det viste sig, at langt de fleste kurerede sig selv i løbet af et års tid, hvilket peger på, at det handler om livsjusertinger og ikke om en sygdom. en lidelse,

Historisk
Psykologen Ley ser begrebet sex- og pornoafhængied i et histrosk perpektiv:

- I USA har vi en flerehundredeårig historie med at forsøge at undertrykke og behandle og sygeliggøre onani. selvom det er den sundeste og sikreste form for seksualitet. ‘Ekstremt pornoforbrug’ er i det fleste studier mindre end en time om dagen, mens den gennemsnitlige amerikaner ser tv fem timer om dagen.

- Porno er kun ‘ekstremt’ på det niveau, fordi der er seksuelt og involverer onani. Det udløser en moralsk frygt og forbud imod det. Det er fint, at moralsk gå imod visse former for adfærd, men det er ikke i orden for lægevidenskaben er diagnosticere og behandle på basis af moral.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere