Hologramporno skal sikre din spiller i fremtiden

Tunge spillere i sexbranchen er gået sammen for at udvikle ny teknologi, der skal sikre fremtidens porno

Hologramporno - altså pornofilm, som du kan bevæge dig rundt i og se den saftige action fra alle vinkler - skal redde den skrantende sexindustri.

Og du kan give en hånd med.

I dag - onsdag 9. september - er udvalgte spillere foran og bag kameraet inviteret til en særlig screening på branchebladet AVNs kontor, hvor et konsortium af pornofolk vil fremvise et koncept, som skal fremtidssikre pornobrachen.

Det lanceres med store ord: Konceptet vil gøre en ende på pirateri. Det vil lukke ulovlige tubesites. Og det vil skabe ekstra indtægter til modellerne.

Samtidig skydes kampagnen #givepornahand i gang, hvor almindelige brugere verden over - i samarbejde med branchen - opfordres til at crowdfunde denne revitalisering af industrien.

Der skal samles penge ind til udviklingen af avanceret virtual reality-porno.

Her kan du se video, hvor teknologien forklares og vises

Folkene bag slår på, at porno før har været drivkraften i udviklingen af teknologi: Fra videobåndet til dvd og siden internettet. Men nu er teknologien blevet så kostbar, at branchen må stå sammen for at udvikle den.

Og hvad vil de så udvikle?

Et Synthologram: Seeren kommer ind i pornoscenen. Han kan gå rundt og se hele baduljen i steroofonisk 3D i en 360 graders sfære. Se billeder herover. Som at være der selv. Den nuværende teknologi giver ikke mulighed for at bevæge sig rundt. Og selv med nuværende eksperimentelle teknik koster hvert minut mere end 30.000 dollars at producere.

Målet er at komme ned på et par hundrede dollars for et minut.

Den holografiske video er en mindre avanceret version af ovenstående. Her er det mere som et levende billede, du kan gå rundt om.

Den tredje del er, hvor man interagerer med den holografiske performer, en avatar, men det er meget langt fra at være udviklet. Man kan forestille sig, at man simpelthen kan knalde med en avartar. Men her er teknologien langt efter. Blandt andet skal man udvikle en helt dragt med såkaldt haptics-teknologi, hooket op med hologram-avataren, så brugeren kan føle avataren via dragtens diverse elektroniske outputs, vibrationer, tryk, varme etc.

Ægte simuleret sex, så at sige.

Tanken er, at det på grund af det avancerede teknologiske niveau vil være umuligt at kopiere/stjæle hologram-porno, hvilket vil give branchen mulighed for igen at tage fornuftige penge for deres anstrengelser. Samtidig forestiller bagmændene sig, at modellerne i hologrampornoen vil kunne få en slags royalties, så de også får indtægter baseret på salg og ikke kun et engangsbeløb for selve optagelserne som nu.

3D-porno, virtual reality-porno og porno på mobilen er de seneste par år spået afgørende roller i sikringen af fremtidens porno. Ingen af dem har indfriet de store forvetninger.

Den danske pornokender, Nicolas Barbano, ser store muligheder i teknologien:

- Potentialet er enormt, også økonomisk. Men det kræver både et teknologisk og æstetisk højt niveau, og jeg tvivler på, at amerikanske pornoproducenter fra det californiske swimmingpoolmiljø kan løfte udfordringen. Hvis dette kommer, bliver det fra en flok nørdede programmører i Tokyo.

Se også: Her er pornoens fremtid

Se også: Giv en hånd til pornobranchen

Sex & samliv - 4. mar. 2015 - kl. 07:36 Halløjsa: Vibrator sender LIVE fra underlivet

Sex & samliv - 8. sep. 2015 - kl. 21:52 Endelig: Den ultimative onanimaskine er kommet til Danmark

5 kommentarer
Vis kommentarer