Yoga-trenden har rullet henover den vestlige verden de seneste år, så selv i den mindste flække stretcher tightsklædte kvinder for at find indre ro og ydre smidighed.
De mange forskellige yogaretninger er især populære hos kvinder, men denne nye version spår vi stor udbredelse blandt mænd også. Og det skyldes ikke, at man er omgivet af smidige kvinder i kropsafslørende yogabukser.
Porn Yoga, der tilbydes af Orgasmic Yoga Institute, er nemlig i høj grad henvendt til pornobrugere:
'Hvis du har onaneret til porno på den samme måde i de seneste ti år, skylder du dig selv og dine elskere at udforske mulighederne,' hedder det på hjemmesiden, der er skabt af den tidligere jesuit Joseph Kramer, som i 1999 så et andet lys og stiftede The New School of Erotic Touch.
Millioner af mennesker bruger netporno for at få et hurtigt og nemt sexkick, men ifølge sitet kan den ensidige fokus få brugeren til at glemme at nyde sin sensuelle krop.
Porno-yoga handler simpelthen om at lære at nyde hele kroppen, mens man onanerer.
Krop
Og frygt ej - du behøver ikke slukke for din pornoskærm, og du skal ej heller lave traditionelle yoga-øvelser, mens du ser 'Anal Holocaust 6.' Næ, du lærer derimod praksisser, som øger din opmærksomhed på din krop, samtidig med du får dit pornofix.
Og det er ikke småting, porno-yoga vil gøre for dit liv: Det vil ændre din krop og dit liv, åbne dit hjerte og skabe mere nydelse. Det er også for dit forhold.
Hjemmesiden tilbyder demonstrationsvideoer, gratis såvel som betalte.
Umiddelbart virker porno-yoga tilgængeligt for de fleste. Man kan for eksempel lægge ud med øvelsen Leverage Practice.
Den går ud på, at du simpelthen rejser dig op, når du ser 'Big Tits & Big Dicks 42.' Her er det vigtigt, at du sørger, at din pornoskærm også kommer højere op. Brug eventuelt et hævesænkebord (måske i en pause på jobbet, når de andre er ude for at ryge). At stå op og onanere er en simpel måde at få bemærkelsesværdige seksuelle fordele ud af en enkelt ændring i masturbationsvanerne, forlyder det. Det anbefales, at man øver denne version ti gange. Mange får ekstra glæde ved at bevæge sig rundt i takt med, hvad der nu sker i 'Dirty Sluts 19.'
De 15 tilknyttede undervisere på Orgasmic Yoga tilbyder også mere traditionel yoga, men fokus er stadig en udvidet forståelse af det erotiske menneske med alt hvad det indebærer af tantriske praksisser, massage og analterapi.
Joseph Kramer, der har viet sit liv til at give sig selv og verden erotisk nydelse, har en ph.d i Somatisk Sexologi fra det alternative sexuniversitet Intitute for the Advanced Study of Human Sexuality.
Herhjemme tilbød en mand nøgenyoga i 2013, dog kun for kvinder. Men kort efter vi skrev om det, stoppede det desværre.
Mirakelmiddel
Skal man tro på diverse guruer, sexperter, yogier, og hvad har vi på yogabølgens overdrev, er yoga intet mindre end mirakelmidlet til Velvære, Visdom, tonede muskler, større sexlyst, bedre orgasmer samt øget intimitet med partneren og, nåja, smidighed.
For eksempel Sexycises by Sexperts - intimacy through yoga. Herunder kan du se se reklamen for hele universet, sexycises.com, som er lavet af hele 20 Sexperter, der har speciale i yoga og/eller sexterapi i bredest tænkelig forstand:
Herhjemme findes en frodig underskov af kurser, seminarer og retreats, hvor tantrikkere og terapeuter, kærlighedsshamaner og spirituelle healere med intimitetsfremmende gruppeøvelser, yoga og meditation også lover, at kunden/kursisten opnår alt fra dyb selvindsigt til et bedre sexliv.
Sexolog og parterapuet Signe V. Bentzen forklarer:
- Yoga er den nemme måde at komme i kontakt med sig selv og sin krop på igen. I modsætning til løb, styrketræning, crossfit osv., som handler om at kræve noget af sin krop, så handler yogaen om at lytte og virkelig mærke sin krop.
- Der findes mange retninger indenfor yoga, men find eventuelt en, der er yin-inspireret, da denne form for yoga arbejder meget med at genoprette balancen og afspænde. Kombinationer af afspænding og stræk af hofter og bækkenbund er guld værd for at komme i kontakt med sit køn igen.
- Jo mere åben og afslappet dit bækken og dit køn er, og jo mere opmærksomhed din hjerne sender i den retning, desto mere blodtilførsel og liv kommer der. Orgasmer kommer lettere og er dybere for folk, der dyrker især hofte-åbnende yoga. Positioner som 'frøen'. 'svanen', Kat/Ko etc. er simple, men meget effektfulde øvelser, som alle kan lave - selv hvis man er lidt stiv i det.