I dag er det national klamydia-dag

Rekordmange unge bliver smittet med klamydia. Derfor er dagen i dag national klamydia-dag, hvor Sex & Samfund vil have fokus på den udbredte sexsygdom

I dag er det national klamydia-dag, hvor Sex & Samfund sætter fokus på vigtigheden af at blive testet for den udbredte sexsygdom. Foto: Polfoto
I dag er det national klamydia-dag, hvor Sex & Samfund sætter fokus på vigtigheden af at blive testet for den udbredte sexsygdom. Foto: Polfoto

Sommeren går nu på hæld, og de mange festivalers tid er forbi. Er du en af de mange unge, for hvem det glippede med kondomet i løbet af sommeren, så er det nok en god idé at blive testet for klamydia.

Det foreslår i hvert fald den private organisation Sex & Samfund, der i en pressemeddelelse skriver, at i dag, 1. september, er national klamydia-dag.

Ifølge organisationen blev 34.132 danskere i 2016 testet positive for klamydia, hvilket er et rekordhøjt tal. Bliver man ikke behandlet for infektionen, kan det have alvorlige konsekvenser. Eksempelvis bliver omkring 500 kvinder sterile hvert år, skriver Sex & Samfund.

Se også: 'Én gang utro, altid utro' - den er god nok, siger forskere

Frygter du, at du har klamydia, lyder anbefalingen, at du bliver testet hos din egen læge.

Hvad er klamydia?

  • Klamydia er en meget almindelig sexsygdom i Danmark. Klamydiabakterien smitter let og spredes derfor hurtigt.
  • Klamydia smitter ved kontakt mellem slimhinder, og du har bl.a. slimhinder i endetarm, skede, penis og mund. Det kan smitte ved kontakt mellem kønsorganer samt ved oralsex og analsex.
  • Piger og kvinder kan få underlivsbetændelse, som kan gøre dem sterile (ude af stand til at få børn), hvis sygdommen ikke opdages og behandles.
  • En dreng eller mand kan få betændelse i bitestiklerne, hvis han er smittet og ikke bliver behandlet. Dette kan også medføre sterilitet.
  • 5 procent af alle unge i Danmark er smittet med klamydia.
  • Der findes over 30.000 nye tilfælde af klamydia om året, men Sundhedsstyrelsen regner med, at antallet af smittede på et år er dobbelt så højt.
  • 50 procent af kvinder, der er smittet med klamydia, får ikke tegn på smitten. Det samme gælder for 75 procent af mændene.

Kilde: blivtestet.nu / Sexlinien for unge

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen