Ikke alle veje til orgasmen er ens

Ny undersøgelse viser, hvilken slags sex kvinder får mest ud af - og at mænd er mere villige til at give oralsex, end kvinder er til at modtage

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv: Det kan du lære af lesbiske --

Hvem får mest ud af hvilken slags sex?

Det - og mange andre ting - har canadiske forskere forsøgt at finde svaret på i en ny undersøgelse publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift 'Journal of Sex Research.'

De spurgte 806 hetero- og homoseksuelle kvinder og mænd i alderen 18 til 79 år om deres seksuelle vaner, stillinger, sexfrekvens, orgasmer og tilfredsheden dermed.

Og det viste sig, at der er visse markante kønsforskelle, som kan være værd at notere sig i omgangen med eget eller modsatte køn.

Mænd elsker f…
Først og fremmest fremgår det, at mænd - uanset seksuel observans - er mere begejstrede for penetrationssex og hyppigere får orgasme derved, end kvinder - uanset seksuel observans.

Desuden peger studiet på, at kvinder mindre hyppigt får orgasme ved parsex end mænd, hvilket især var tydeligt, hvis partneren var en mand. Kvinder får dog lige så nemt orgasme ved onani som mænd. Og samlet peger det på, at der er noget (galt?) i selve mande-kvindesamlejet, der medfører denne orgasmediskrepans.

Derudover indikerer undersøgelsen også, at der en sammenhæng mellem orgasmetilfredshed og sexhyppighed: Der var stor tilfredshed og høj sexfrekvens for kvinder, der har sex med kvinder. Samme tendens er ikke så tydelig i kvinder, der har sex med mænd.

Det kan ifølge forskerne skyldes, at der mangler noget i de heteroseksuelle kvinder sexliv. Måske skyldes det, at både mænd og kvinder har forestillinger (sexual scripts) om sex, hvor mandens nydelse trumfer kvindens, og at sex ofte er slut, når manden er kommet.

Disse kvinder får flest orgasmer

Flere slags sex

Kvinder, der har sex med kvinder, dyrker også flere forskelliges slags sex og får orgasme af dem. De heteroseksuelle kvinder angav mindre tilfredshed og færre orgasmer, når de modtager oralsex, end både heteromænd og homokvinder.

Måske er kvinder bare bedre til at stimulere kvinder, er en af forskernes forklaringer på dette forhold.

Når kvinder oplever stimulation af klitoris under penis-i-skede-sex, melder de dog lige så stor glæde og lige så mange orgasmer som mænd og som bi-kvinder. Med andre ord: HUSK NU KLITORIS!

Oralsex

Pudsigt nok melder heteromændene i undersøgelsen større lyst til at slikke deres kvinder, end heterokvinderne ønsker at blive slikket. Samtidig melder kvinder også om mindre lyst til at slikke deres mænd.

At kvinder angiver mindre lyst til at modtage oralsex kan, ifølge forskerne, skyldes bekymring over, hvordan deres kønsdele tager sig ud, deres partneres manglende oralsex-færdigheder, eller at de føler det som en del af en handel i et sexmanus, hvor han slikker hende for at få hende til at slikke ham. En slags noget for noget.

Og hvad kan du lære af det? Et udvidet sexrepertoire er ikke at foragte.

Husk nu klitoris


I de seneste år har vaginalorgasmen igen fået medvind og fokus som en lidt finere orgasme end den, der tager udgangspunkt i stimulation af klitoris-hovedet. Senest har vi for eksempel skrevet om fordelen ved cervix-orgasmen.

Nogle forskere har endda, med Freud i baglommen, fundet frem til, at kvinder, som får vaginale orgasmer, er gladere.

Men en række amerikanske sexforskere, med Nicole Prause i spidsen, har sat sig for at finde korrelationer mellem kvinders orgasmetype og mentale sundhed.

Prause og Co. mener nemlig, at det er en fejl, at klitoris-orgasmen på den måde er blevet en inferiør orgasme - ligesom hun påpeger, at man vedligeholder en falsk modsætning mellem de to, idet det ikke afspejler virkelige kvinders meget komplekse seksualitet.

88 kvinder i alderen 18 til 53 år deltog i studiet, hvor de skulle svar på spørgsmål om deres sædvanlige orgasme og om seneste orgasme, deres seksuelle historik samt om depressioner og angst. Deltagerne så også en række erotiske og non-erotiske filmklip. Kvinder skulle angive, om de blev erotisk opstemt.

64 procent af kvinderne angav, at stimulation af klitoris og vagina var de mest sandsynlige veje til orgasme.

Kvinder, der angav klitoris som hovedleverandør af orgasmer, rapporterede større lyst til at onanere, større sexlyst og udviste større kontrol over deres seksuelle ophidselse og var bedre til at øge deres liderlighed som reaktion på et erotisk filmklip. Der var ingen korrelationer mellem orgasmeform og angst og depression.

Heller ikke orgasmens intensitet hang sammen med dets udspring, ligesom tilfredshed med sexlivet ikke korrelerede med orgasmetype.

Forskerne konkluderer, at kvinder får orgasme på mange måder, der normalt overses af sexforskningen.

Helt overordnet påpeger sexforskerne, at man ikke entydigt kan skelne mellem de to orgasmer, idet de fleste kvinder, der fik orgasme af at blive stimuleret på klitoris, også meldte, at vagina var sekundært område for stimulation - og omvendt.

Desuden mener forskerne også, at man ofte ikke tager højde for den mere psykologiske side af ophidselsen og orgasmen - som fantasier og følelser.

HERUNDER SEXPERT-TV: Sådan bliver du en super elsker
:

Denne form for sex nyder vi mest

Disse kvinder får flest orgasmer

Sådan får kvinder orgasmer