Ingen får ondt i røven over årets mandeluder

For niende gang kåres verdens bedste escortmand. Dansk seksualpolitiker synes, det er kønsdiskriminerende, at vi ikke har en tilsvarende for kvinder

-- Over artiklen kan du se reklamevideoen for The Hookies --

Når den store prisfest hostes af superdrag'en Alaska Thunderfuck og arrangeres af det verdensomspændende escortbureau rentboy.com, har man fået et par tydelige vink med buttplugen om, at The Hookies ikke er helt straight awardshow. Her får de bedste og mest populære mandeludere og homoseksuelle pornostjerner nemlig priser.

For niende gang afholdes 9th Annual International Escort Awards Show, denne gang i New York fredag 20. marts. Priser i 17 kategorier, der alle afgøres ved afstemninger på thehookies.com, uddeles.

Du kan blandt andet stemme på best pornstar escort, best bottom (modtager), best bear (bamsede herrer med fuldskæg), best dressed, best ass, best cock og ikke mindst hovedprisen: Mr. International Escort 2015.

Sex og samliv Victor er gigolo: Kvinderne er mest til oralsex

Sidste år vandt Boomer Banks den ærefulde titel, som ni nominerede, fem fra USA, resten fra Canada, Frankrig, Storbritannien og Spanien, kæmper om i år.

Prisen på en time for en mandlig escort er omkring 250 dollars og kan være helt op 3000 dollars for en nat. Officielt er det kun selskab, man får for den pris, men rygterne siger, at flere ydelser kan komme på tale.

Et lille udvalg af de nominerede.
Et lille udvalg af de nominerede.

Efterhånden som selv Enhedslisten har opgivet tanken om at indføre et forbud mod køb af seksuelle ydelser, er tiden måske moden til at lave en dansk pris for kvindelige sexarbejdere: Vi spurgte Steen Schapiro, talsperson for Seksualpolitisk Forum, der selv var til stede ved semifinalen i The Hookies:

- Jeg var på rejse i San Francisco, da jeg så annoncen for en af semi-finalerne for kåringen af årets bedste mandlige escort-mand. Der var fest og øl og strippende muskelbundter på bardisken - det skulle da opleves! Og sandt nok, det var lidt en fest, med både lækre piger og mænd, der nød mandestripperne og konkurrencen. Konferencieren var en glamourøs drag-queen, og publikum stemte jublende og hylende om, hvem som bedst kunne vise krop, blow, dildoer, m.m. En frisindet, queer og god stemning.

Selv i et relativt puritansk samfund som det amerikanske er der åbenbart plads til en jublende fejring af mandlige sexarbejdere?

- Amerikanerne elsker sex, porno og lir, lige så meget som de er forargede over det, undertrykker og moraliserer. Det er virkelig paradoksalt. Men vi i de vestlige kulturer er for tiden meget puritansk forskrækkede over porno og andet sexarbejde, og glemmer ofte, at sexarbejde også fejrer seksualiteten, dyrker mangfoldigheden!

- Både mænd, kvinder og mellemkøn skaber erotik, giver gode oplevelser til andre, inspirerer publikum, dyrker og virkeliggører fantasier, lyst og lir. Når porno og erotik er bedst, nedbryder det tabuer og skam - og opdyrker glæde, lyst, mangfoldighed og forløsning.

Se også: Så godt bliver sexåret 2014

Kan det have noget at gøre med kønnet i det hele taget?

- Det er jo sigende, både derovre og herhjemme, hvor få som er forargede eller bekymrede over sexsalg, når det handler om MÆND og homo’er. Lovgivere, politikere og kristne redningsorganisationer taler altid om KVINDER som sælger sex - og oftest med en fordom om, at kvinderne må være ofre, stakkels, presset og tage skade.

- Det er enormt kønsdiskriminerende og kvindeundertrykkende, at man automatisk ser kvinder, der skaber erotik eller tjener på at sælge ydelser, som ofre der skal reddes fra dem selv. Men når det drejer sig om MÆND, er der ikke rigtigt nogen, der har ondt i, ja, røven… siger Steen Schapiro fra Seksualpolitisk Forum.

Her kan du se Alaska Thunderfuck på slap line:

Se også: Årets bedste... sexarbejder

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere