Insta til kamp mod pornostjerner

Mindst 1300 sexmodeller har fået lukket deres konti på Instagram

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Sexstjerner lever i højere og højere grad af deres indtægter som cammodeller. Og her er kvindernes brug af sociale medier altafgørende for at komme i kontakt med potentielle kunder.

Derfor gør det ekstra ondt på disse sexarbejdere, når en vigtig spiller som Instagram pludselig sletter modellernes profiler eller blot ikke tillader dem at lave reklame.

Det tager tid at opbygge en følgerbase på eksempelvis Instagram. Som med et slag fjernes.

Ifølge BBC har over 1000 sexarbejdere (i bred forstand) oplevet det de seneste års tid.

Alana Evans, der er direktør pornomodellernes forbund, Adult Performers Actors Guild, fortæller, at de har en liste med flere end 1300 performere, som har fået lukket deres instagram-konto, selvom der ikke har været hverken nøgenhed eller sex.

- De diskriminerer imod os, fordi de ikke kan lide vores job. Jeg burde kunne modellere min insta-konto efter Sharon Stones eller en anden bekræftet profil, men i virkeligheden er det, hvad jeg laver, der får mig slettet, siger Evans.

Se også: Danske Alicia og Elvira til kamp imod insta-censur

Flere modeller oplever også, at selv helt uskyldige posts bliver rapporteret som upassende. Og de mener, at der ligger en koordineret kampagne bag, hvor nogle personer systematisk melder sexmodellernes profiler til det givne sociale medie med det formål at få dem lukket. Blandt andet skulle en anonym person, kaldet Omid, være ansvarlig for flere hundrede slettede konti.

Omid hygger sig gevaldigt med at få lukket modellers profiler:

Sexaktivist og model Ginger Banks var en af de første, som oplevede denne chikane.

- Når du bruger tid og kræfter på at opbygge en konto med 300.000 følgere, føler du dig besejret, når den slettes. Selv hvis du følger reglerne, bliver din konto slettet. Det er derfor, det er så frustrerende, siger Banks, der mener, at det er endnu en måde at marginaliserere pornomodeller og sexabejde.

- Folk, som melder os, forstår ikke, at vores indtægt påvirkes, eller også er de ligeglade. De mener ikke, at vi burde have disse job eller at disse jobs burde eksistere.

Ginger Banks er meget aktiv på twitter, der endnu ikke har slået ned på sexindhold:

Kredsløb
Som vi tidligere har skrevet, tjener sexmodeller færre og færre penge på at optræde i regulære pornofilm, mens de til gengæld kan hive en fornuftig indkomst ind ved at optræde på cam eller sælge små film og fotos direkte til fans. Og en vigtig del i dette kredsløb er altså kontakten til fans og potentielle kunder på de sociale medier.

Sidste år lukkede platformen tumblr for sexindhold, og siden er for eksempel Facebook, som ejer instagram, gået langt hårdere til værks over for adfærd, der støder mod fællesskabsværdierne.

Strip
Herhjemme har stripperen Jessica Sky oplevet dette i mindre voldsom grad. Hun må ikke booste sine instagram-opslag. Og det selv om der hverken er nøgenhed på billederne eller links til hendes stripperagentur.

- Det provokerer mig, især fordi mandlige instaprofiler, der også viser lidt bar hud, gerne må booste opslag. Desuden eksisterer der et hav af fitness- og bikinibabes, som optræder på måder, der kan betragtes som erotiske. Men de har altså ikke et job, der er ugleset.

Dette er et af de opslag, som Jessica Sky ikke må booste på Instagram. Screenshot
Dette er et af de opslag, som Jessica Sky ikke må booste på Instagram. Screenshot
 

Jessica Sky har klaget til Instagram, men har endnu ikke fået svar.

6 kommentarer
Vis kommentarer