Ja, mænd er mere liderlige end kvinder

Og kvinder har flere hæmninger. Men med alderen bliver vi mere ens

Analyser og sindrige beregninger viste så, at mænd helt generelt har speederen trykket mere i bund end kvinder. (Foto: shutterstock.com)
Analyser og sindrige beregninger viste så, at mænd helt generelt har speederen trykket mere i bund end kvinder. (Foto: shutterstock.com)

Vi har en speeder og en bremser seksuelt set, ifølge sexforskere.

Speederen (sexual excitation) angiver, hvor nemt man bliver seksuelt ophidset. Bremsen (sexual inhibition) angiver omvendt, hvor hæmmet og begrænset man er i forhold til seksuelle stimuli.

Som navnet på teorien The Dual Control Model of Sexual Response antyder, drejer det sig om to parallelle mekanismer, der bestemmer, hvordan man reagerer seksuelt på visse stimuli.

Se også: Test dig selv: Bliver du let liderlig?

Nu har belgiske forskere forsøgt at se på, om disse to mekanismer ændrer sig gennem livet for mænd og kvinder.

1825 repræsentativt udvalgte beboere i Flandern, Belgien, blev interviewet om deres seksualitet, også i forhold til en version af The Dual Control Model spørgeskemaet (tag selv testen her).

Analyser og sindrige beregninger viste så, at mænd helt generelt har speederen trykket mere i bund end kvinder. De reagerer simpelthen kraftigere på seksuelle stimuli hele livet igennem. Den stiger indtil 30'erne - for begge køn - hvorefter den falder.

Mænd scorer generelt højere på sexual excitation livet igennem.
Mænd scorer generelt højere på sexual excitation livet igennem.

Forskerne mener, at forskellen kan have evolutionære grunde: Mænd har større evolutionsmæssig fordel i at blive let liderlige, så de kan få spredt så meget sæd som muligt,

Det kan også have kulturelle årsager, idet kvinder socialiseres henimod en mere restriktiv seksualitet.

Indlæring
At kurven for begge køn stiger op til 30'erne peger på en indlæringsproces: Man bliver simpelthen bedre til at opfatte signaler, der kan tolkes seksuelt. En anden forklaring, der ikke udelukker den første, er, at vores biologiske ur muligvis speeder op gennem 20'erne - som i: Få nu de unger.

At den falder fra slutningen af 30'erne for begge køn kan skyldes hormonelle ændringer (fald i testosteronniveau etc), men det også muligt, at psykosociale faktorer spiller ind: Sex er i vores samfund - især i medierne - lig med ungdom, hvilket kan få folk til se på sig selv og andre med mindre seksuelle øjne med alderen.

Sex & samliv - 18. aug. 2015 - kl. 23:22 Her er kvindens vigtigste erogene zoner

Bremser
Teorien foreskriver to forskellige bremser: Sexual inhibition due to the threat of performance failure og sexual inhibition due to the threat of performance consequences.

Den første drejer sig om hæmninger i forhold til præstation (fx impotens, smerte, manglende orgasme). De hæmninger har indflydelse på de seksuelle funktioner. Den anden drejer sig om konsekvenserne af sex (fx graviditet, kønssygdomme, at nogen uforvarende overværer sex, ens rygte).

Med tiden får mænd flere hæmninger, kvinder færre, i forhold til de seksuelle funktioner.
Med tiden får mænd flere hæmninger, kvinder færre, i forhold til de seksuelle funktioner.

Også i forhold til bekymringer om konsekvenserne af sex bliver forskellene mindre med alderen.
Også i forhold til bekymringer om konsekvenserne af sex bliver forskellene mindre med alderen.

For mænd kommer der mere tryk på bremsen med alderen, og det drejer sig langt hen ad vejen om stigende sandsynlighed for og ikke mindste frygt for impotens. Hvilket tyder på en fysiologisk forklaring, idet potensen typisk falder med aldren. Samtidig ligger der også en vis læringseffekt: Jo ældre manden bliver, jo mere erfaring har han med og viden om, at det kan gå galt.

Se også: Det her virker på kvinders manglende sexlyst

Kurven er anderledes hos kvinder - et omvendt U med stigende pres indtil omkring 40, hvorefter så falder igen.

Det kan forklares evolutionært. Kvinder har foden på bremsen på grund af de større omkostninger ved en graviditet, og at det peaker mellem 30 og 55 kan skyldes, at kvinden har fokus på børnenes opdragelse og er på vagt overfor signaler fra dem. Efter de 55 er ungerne store, og ansvarsfølelsen daler, hæmningerne falder tilsvarende.

Forskerne efterlyser flere undersøgelser fra andre kulturer, så man kan få belyst, hvor meget der er evolution og hvor meget der er socialisering i forhold til speeder og bremser.

Før vi kammer helt over i firkantede kønsgeneraliseringer, er det vigtigt at huske, at tidligere studier har vist, at der er større intraseksuelle variationer end interseksuelle. Altså: Der er større forskel på speeder og bremser mand og mand imellem og kvinde og kvinde imellem, end der er mellem mænd og kvinder generelt.

Se også: Klar til børn? Så læs lige det her først

7 kommentarer
Vis kommentarer