Kan du ikke give dig hen under sex? Så prøv THS

- Du får en sexualitet, der vibrerer. Du får din power og vitalitet tilbage. Din krop bliver åbnet for at opleve meget dybere intensitet og større nydelse, siger sexologen

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

De fleste sexologer taler med deres klienter. Måske kombineret lidt vejrtrækningsøvelser og lidt meditation. Samtaleterapi er godt og fint - men det er ikke altid den rette medicin.

Det mener sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen, som i sin praksis - og i sit privatliv - er begyndt at kombinere sin klassisk terapeutiske tilgang med Tantric Healing System (THS).

Og hvad kan man så bruge det til?

- Det er oplagt at bruge Tantric Healing System, hvis du fx oplever, at du ikke helt kan finde ud af at give dig hen og give slip, når du har sex. I THS kan vi undersøge, hvad der sker i dig, når du bare skal tage imod. Måske ligger der en frygt for at fejle eller ikke være god nok. Måske er der modstand, fordi det er svært for dig at stole på, at andre kan tage sig af dig og vil passe på dig. Så har du måske brug for at give den modstand og give den plads.

- Jeg hjælper med at sætte lyd på og hjælper dig til at bevæge kroppen, måske slå hårdt i en pude og få vreden frem, så den kan blive set og anerkendt, siger Signe V. Bentzen, der i en hel del år har bevæget sig i det danske og internationale tantramiljø, hvor hun der har stiftet bekendtskab med terapiformen.

Se også: Her virker sexterapi

Frygt
Bentzen forklarer, at frygt for at gå ind i forhold eller en oplevelse af at tiltrække 'de forkerte' kan også sidde i kroppen:

- Hvis du ikke kan mærke både følelser, krop, tanker og det, som er dig inderst inde, så lukker du dig omkring dig selv, fastfrosset i en overbevisning om, at DU er forkert, at du ikke KAN tiltrække det, du har brug for.

- Ved at tillade den sorg og frustration, der ligger i det, få plads, kan du opleve, at du kan transformere dem til energi, der kan løfte dig og gøre livet mindre småt eller trangt. I THS kan du råbe og skrige - både med og uden at andre kan høre dig, for jeg har gode shamanistiske værktøjer, som kan hjælpe dig til at turde give de store, svære følelser plads, til at rumme dem.

- Der ligger ofte en guldgrube af frihed gemt under ting, der føles trangt eller farligt. Du skal bare mærke og erfare, hvordan du frigør kraften.

Se også: Sexproblemer? Prøv med terapi

Vaginisme
Sexologen har også kvinder med vaginisme, der har gået i terapi, både fysio- og samtaleterapi, i årevis uden det rigtigt har rokket ved noget:

- I THS kan vi arbejde med de fastgroede overbevisninger, med fysiske øvelser OG med blid massage. Det siger sig selv, at det er ikke det første, der sker, men hen ad vejen kan det være, at der sker ganske let berøring udenpå og indeni yoni (tantrisk navn for vagina, red.).

- Denne type berøringer handler jo ikke om, at klienten skal levere noget. Men på den lille rede af tålmodighed og tillid, som kommer af en tryg relation mellem klienten og mig, efter at have arbejdet med hele kroppen og med følelser, stemme etc., så slapper hun af og kan måske oven i købet begynde at nyde at blive rørt, som hun har lyst til, siger Bentzen, der også arbejder med par.

Par
Mange par har lyst til at lære, hvordan de får mere nydelsesfuldt og nærværende intimitet ind i deres relation:

- Nogle gange kan der være forhold, der har gjort det kringlet og måske lidt for sårbart/svært for dem at komme videre i deres fælles udvikling. Det kan være der har været jalousi eller utroskab, som har fået den ene af dem - eller begge - til at trække sig både emotionelt og fra den fysiske intimitet. Det 'sidder' både i den verbale kommunikation, i de små uudtalte tegn og i deres sexliv.

- Du får en sexualitet, der vibrerer. Du får din power og vitalitet tilbage. Din krop bliver åbnet for at opleve meget dybere intensitet og større nydelse, siger sexologen Signe V. Bentzen.

Se også: Denne sexterapi virker på otte ud af ti kvinder

Sådan er Tantric Healing System:
Ifølge Bentzen fungerer THC således:

I Tantric Healing System er jeg din guide. Jeg er med og bruger min viden og et stort arsenal af værktøjer og teknikker samt stemme, hænder og krop – din i samspil med min – alt efter hvad der er brug for og i det omfang, du ønsker det, og er klar til det. Derfor kan sessionerne se meget forskellige ud fra person til person og fra gang til gang.

Nogle gange er arbejdet fint, ømt og tantrisk, andre gange arbejdes der mere med dybe samtaler og/eller med noget, der er fysisk krævende som fx kraftfulde gestaltlignende værktøjer, der kan hjælpe dig til at bruge fx din vrede eller angst aktivt til at opnå det, du ønsker. Nogle har brug for intim de-armouring for at afvikle blokeringer, måske i kombination med de næsten non-verbale sessioner med blid massage, stræk, stemme- og lydvibrationer eller andet kropsarbejde. Der kan også arbejdes mere spirituelt med shamanisme, drømmerejser etc. for at belyse tingene fra et helt andet perspektiv, end du plejer.

- Hvis du har mod på og lyst til at dykke dybere ned i din seksualitet eller gå på opdagelse i din 'indre kriger'. Hvis du har brug for mere livslyst og glæde i dit liv. Hvis du har brug for mere kraft, større gennemslagskraft, at være skarpere og mere fokuseret. Eller for at bevæge dig fri af angst og stress. Tænk at vågne og føle sig helt rolig og uden tunge bekymringer. Tænk at føle sig stærk og tro på sig selv. Forestil dig at have det rigtigt godt med dig selv, med din seksualitet og med din partner.

Se også: Nu kan du få sexterapi på Facebook - af en bot

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Dagens frække fra Side6.dk
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen