Kardashian skyld i skede-skam

Ifølge gynækolog lider flere kvinder af genital fobi, fordi kendisser viser sig frem i forskellige grader af afklædthed

Mange kvinder lider angiveligt af genital fobi, fordi de hele tiden udsættes for kendte kvinder, som viser sig frem i hel- og halvnøgen tilstand.

Det mener den britiske gynækolog Ahmed Ismael:

På kvindesektionen på dailymail.co.uk, der om noget gør sig i kendte kvinder med meget lidt tøj på, definerer Ismael genital fobi som unødig bekymring om, hvorvidt ens kønsdele ser rigtige ud,

Det kan ifølge ham lede til, at kvinden undgår sex og at være nøgen sammen med andre. Det kan også føre til, at kvinden bliver promiskuøs i et forsøg på at blive bekræftet af andre. Eller at hun føler et stort behov for at søge andres anerkendelse ved vise sig frem i sexet tøj eller i det bare ingenting på fx sociale medier.

Se også: Her er verdens smukkeste k....r

Se også: Stram på 60 dage med vaginal lysbehandling

Lyder det en smule moraliserende? Svaret er ja: Hør blot her:

- Kvinder bliver nødt til at forstå, at less is more. Dette område burde holdes privat og personligt mellem hende selv og hendes partner. Bliver du mere attraktiv ved at være nøgen eller afklædt? Nej, så det pres, de kendisser lægger på kvinder, underminerer ikke kun deres selvtillid.

- Men de kendisser, som poster disse billeder, bruger det faktisk som en måde at styrke deres egen selvtillid og få anerkendelse for deres kroppe. Derfor lider de på mange måder måske selv at genital fobi, siger Ismail, der mener, at jo mere den slags indhold bliver udbredt, desto mere ændrer det offentlighedens forståelse af, hvad der normal social og seksuel adfærd og hvordan man skal se ud.

- Kvinder påvirkes ubevidst af, at jævnligt se andre kvindes vaginaer og høre om deres seksuelle eskapader, advarer den britiske gynækolog, der således også mener, at stigningen af kosmetiske operation i nogen grad kan tilskrives kendissernes hudfotos.

Se også: Kussefotos sunde for kvinder

Det er ikke en ny problematik. Helt tilbage i 2006 var der debat om intimkirurgi:

Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge ved gynækologisk-obstetrisk afdeling på Roskilde Amts Sygehus, vurderede overfor dagensmedicin.dk, at der også i Danmark er stigende efterspørgsel på intimkirurgi blandt kvinder. Ofte er det de indre kønslæber, som kvinderne vil have opereret mindre:

- Jeg synes, det er noget frygteligt noget, og det er på linje med kvindelig omskæring. Derfor synes jeg, man skal lade være med at få det gjort. Vi ved, at det giver problemer, for indimellem kommer der infektioner, blødninger og arvæv efter operationen, og det kan ødelægge en kvindes seksualliv for resten af livet, sagde Charlotte Wilken-Jensen.

Er det kun af kosmetiske årsager, burde man ikke give disse kvinder intimkirurgi. mente overlægen.

I princippet skal man have en henvisning fra en læge, før man kan få skåret i sine kønsdele.

Se også: Mænd vilde med alle slags k.....

I 2010 var Jeppe Hald fra foreningen Sex & Samfund også ude med en mulig forklaring på denne interesse i intimkirurgi. Pigerne ikke er klar over, hvor forskelligt kvinder ser ud mellem benene.

- Selv om de unge piger går i træningscenter eller svømmehallen, står de ikke og studerer hinandens kønslæber. De kigger i stedet på pornografiske billeder, og på den måde får de et forkert billede af, hvordan de skal se ud. Det er synd.

debatforummet på kosmetikguide.dk kan man forvisse sig om, at intimkirurgi og især reduktion af de små kønslæber er populært. Her deler kvinderne deres erfaringer og kommer med gode råd. Det fremgår, at de psykiske gener af følelsen af at have 'for store' indre kønslæber fylder mindst lige så meget som de eventuelle fysiske for mange af pigerne.

Porno får vanligvis skylden for en perlerække af den moderne verdens onder - penismisundelse, præstationsangst, skilsmisser og utroskab. Men nu er kendisser også kommet højt op på listen - ligesom medierne generelt heller ikke går fri:

At det så er de færreste kendte kvinder, der rent faktisk viser deres intime dele frem på fx Snapchat, Instagram og Facebook - samt alle andre medier - er vist ikke gået op for gynækologen Ahmed Ismail. Men derfor kan han selvfølge have en pointe i, at kvinder får et negativt kropsbillede af alle kendissernes bikinikfotos. Et nyt metastudie, der analyserede resultater af andre studier om effekterne af mediesex på kvinder, peger på, at et dårligt kropsbillede og selvobjektificering kan være konsekvenserne, at der er sex i medierne.

Se også: Danske kvinder: Mig og min f....

Kys & kærlighed - 31. mar. 2016 - kl. 13:52 Sådan tænker danske kvinder om deres bryster

Se også: Mænd lider af dårligt sædværd

 

28 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere