Konference om sexrobotter truet af censur

Analsex med robotter er for stærk kost...

Den sexede robot AVA fra filmen 'Ex Machina.'
Den sexede robot AVA fra filmen 'Ex Machina.'

Sex mellem menneske og maskine er blevet så relevant, at nogle forskere advarer mod det, fordi de angiveligt kan gøre mennesket afstumpet. Andre ser store muligheder i forhold til prostitution og ensomhed - og så er der dem, som holder konferencer om robotsex.

Sidstnævnte skal mødes i Iskandar, Malaysia 16. november, hvor Advances in Computer Entertainment afholdes. Men myndighederne i det sydøstasiatiske land er mildest talt ikke begejstrede:

- Der er ikke noget videnskabeligt ved sex og robotter. Jeg advarer organisatorerne bag - hold ikke sådan en konference i Malaysia, lød det på en pressekonference fra politidirektøren Khalid Abu Baka, der ikke er bange for at rulle hele det juridiske maskineri ud:

- Vi kan tage mange love i brug. Det er ulovligt at dyrke analsex i Malaysia - og endnu mere med robotter.

Aadrian Cheok, leder af konferencen, er overrasket, ifølge mashable.com:

- Vi ved ikke, om vi alligevel vil afholde kongressen - vi har ikke nogen plan b.

Temaet på årets Love and Sex with Robot, den anden i rækken, er blandt andet at udforske de mere personlige aspekter af menneskelige relationer med kunstige partnere. Den første konference fandt stedt i Portugal sidste år.

.Se også: Sex-robotter: Derfor bliver de en succes

Sexperterne - 22. nov. 2014 - kl. 20:24 TV: Sådan virker blowjob-robotten

Se trailer til science fiction-filmen 'Ex Machina,' der blandt andet handler om kærlighed og robotter, her

Er du interesseret i robotsex, teknologi og erotik, er sitet futureofsex.net, er der mange interessante artikler at dykke ned i.

29 kommentarer
Vis kommentarer