Kugletræning godt for kvinders sexliv

Dansk bækkenbunds-undersøgelse peger på fordele ved at lave knibeøvelser

Ja, indrømmet, billedet snyder lidt, for det er en anden slags kugler denne historie handler om... (Foto: shutterstock.com)
Ja, indrømmet, billedet snyder lidt, for det er en anden slags kugler denne historie handler om... (Foto: shutterstock.com)

Mindre inkontinens, færre smerter ved menstruation og et generelt forbedret sexliv, er blandt resultaterne af at træne bækkenbund, viser dansk undersøgelse.

91 kvinder i alderen 21-65 år har netop gennemført en tre måneder lang proces, der havde fokus op, i hvor høj grad det gavner at træne sin bækkenbund med bækkenbundskugler.

Undersøgelsens overordnede konklusion er, at selv en lille trænings-indsats har en positiv indvirkning hos langt de fleste kvinder. 

Se også: Kom med på sexskole - for kvinder

Det var disse to slags kugler fra Fun Factory, som kvinderne i undersøgelsen brugte.
Det var disse to slags kugler fra Fun Factory, som kvinderne i undersøgelsen brugte.

Aktiverer sexlysten
Bækkenbundskugler kan benyttes til træning og som et decideret stykke sexlegetøj - og selv om man kun har træning for øje, så kan kuglens/kuglernes bevægelser i skeden stimulere i sådan en grad, at man 'risikerer' at blive mere eller mindre ophidset.

Dette skete dog så langt fra for alle kvinderne, der trænede med kugler, fortæller undersøgelsen.  

Cirka hver tiende kunne fortælle, at træning med kuglerne gjorde dem lettere opstemte - og/eller vedkommende fik decideret lyst af at træne.

Lidt flere, 28 procent, fik af kugle-træningen mere lyst til sex helt generelt.

Blot en enkelt kvinde kunne melde tilbage, at kugle-træningen for hende havde haft en decideret negativ indvirkning på sexlivet.

Se også: Fræk træning giver bedre orgasmer

Inkontinens
En af de mest almindelige fysiske gener i forbindelse med en mindre stærk og fleksibel bækkenbund er inkontinens. Efter 12 ugers træning med bækkenbundskugler oplevede langt de fleste af undersøgelsens kvinder, at lige netop inkontinens i forbindelse med sport og anden fysisk aktivitet, nyse, hoste mv. var blevet væsentligt minimeret eller helt forsvundet.

Ud af de 91 kvinder, der gennemførte undersøgelsen, kunne 82 efterfølgende fortælle, at de havde haft god gavn af træningen og generelt opnået de mål, de satte sig inden de begyndte at træne med kugler. De resterende ni kvinder oplevede ingen eller en meget ringe positiv indvirkning af træningen.

Se også: Denne træning booster dit sexliv

Fælles for gruppen af personer, der oplevede kun meget lidt gavn af træningen var, at de trænede en-to gange om ugen, mens de, der havde god gavn af træningen, trænede tre eller flere gange om ugen. Som med alle andre muskler gælder det altså også for bækkenbundsmusklen, at jo mere intensiv indsats, jo bedre resultater.

Danske Knib.dk, der i samarbejde med webshoppen Lovejoy.dk, står bag den unikke undersøgelse, skriver:

'Konklusionen må derfor være, at antallet og intensiteten, som med alt anden træning, har rigtig stor indflydelse på resultatet. Vi er dog samtidig opmærksomme på, at en del kvinder har ekstra svært ved at aktivere musklerne i bækkenet. Enten fordi musklerne i området er blevet for slappe, eller fordi vedkommende simpelthen ikke har evnet at aktivere musklerne ordentligt.

Læs test af bækkenbundskugler her

Træning mindsker menstruationssmerter
Et andet resultat af undersøgelsen er, at meget tyder på, at træning af bækkenbunden mindsker smerter og ubehag i forbindelse med menstruation.

'Mere end 50 procent oplevede slet ingen smerter i forbindelse med menstruation, når de trænede bækkenbunden, yderligere 30 procent oplevede mindre smerter end ellers ved menstruation. Tallene er naturligvis relative i forhold til hvor mange kvinder i testen, der forsat menstruerer, og/eller som oplevede smerter i forbindelse med menstruation inden undersøgelsen gik i gang, skriver Knib.dk.

Undersøgelsens overordnede konklusioner er, at det er vigtigt for kvinder at træne bækkenbunden, og at man hurtigt opnår positive resultater, hvis man tager sin træning seriøst - tre-fire gange om ugen.

Læs flere resultater samt baggrunden for undersøgelsen her:

http://www.knib.dk/100-danske-kvinder-konkluderer-baekkenbundstraening-er-noedvendig-og-giver-oeget-livskvalitet/

Se også: SEX-TV: Sådan får du strammet op

 Se også: Jo hårdere jeg klemmer, jo mere vibrerer den

0 kommentarer
Vis kommentarer