Kvinde - bliv superelskerinde med disse fem tricks

Sexolog fortæller, hvad manden drømmer om i sengen...

04:37
SEXPERT-TV: Bliv god til at slikke pik

Anerkendelse, kreativitet, tydelighed, initiativ og opmærksomhed.

Ja, det lyder måske ikke umiddelbart så sexet, men det er den kliniske sexolog Michael Louas overskrifter på de fem råd til kvinden, der vil være en super elskerinde.

Vi kan godt love, det bliver lidt mere saftigt længere ned i teksten. Og mænd må gerne læse med.

Michael Loua har tidligere givet råd til manden, der vil blive bedre i sengen: Sex & samliv - 29. jan. 2015 - kl. 09:41 Bliv superelsker med disse fem tricks

Ud fra mit kendskab til mænds seksualitet - gennem samtaler og interviews - har jeg en fornemmelse for, hvilke egenskaber mænd efterspørger hos en sexpartner. Det kan give et fingerpeg, men er ikke universelle sandheder, for mænd er forskellige, har forskellige kroppe og forskellige drømme og skal tændes og forløses på forskellig vis.

Se også: Smil med kussen og pikken vil smile til dig

Den gode elskerinde er ikke bare en dygtig tekniker; hun skal anerkende mandens evige rumsteren og samtidig kunne udfordre ham på hans ukendte sider. Hun skal fremkalde hans seksualitet og sætte ham fri. Hendes modsætning er 'søstjernen', der lægger sig med spredte arme og ben og forventer at blive forkælet.

Den gode elskerinde formår at favne modsætningerne i mandens seksualitet: Hans trang til at være konstant ’på farten’ og hans vanskeligheder ved at slippe gashåndtaget og kontrollen. Ingen mand vil kaldes en dårlig elsker. Manden lever med et forventningspres, hvor han skal tage hende og sørge for hendes orgasme. Han kender rollen uendeligt godt; det er hans hjemmebane, men den kulturbestemte rolle er både hans nydelse og hans begrænsning.

Omsat til seksuelle færdigheder er det: Anerkendelse, kreativitet, tydelighed, initiativ og opmærksomhed.

Sex & samliv - 20. aug. 2015 - kl. 21:09 Sexguru: Sådan bliver du en super elsker

Seksuel anerkendelse
Selv om rollerne hele tiden er under forandring er det stadig udbredt - i heteroseksuelle relationer - at manden inviterer og kvinden svarer. De vante roller giver en relativ tryghed; uanset at mange kvinder i dag savner at blive inviteret, og mange mænd glemmer at invitere. Gennem den kulturbestemte rollefordeling er det kvindens lod at skulle give den svære afvisning og mandens lod at skulle modtage og rumme afvisningen.

Seksuelle afvisninger er særligt smertefulde, fordi seksualiteten er meget tæt på vores identitet som mennesker. Der er stor forskel på at invitere i biografen eller invitere med i seng. Et afslag på biografturen er noget lettere at bære.

Under tykke lag af såret stolthed, mindreværd eller selvperfektion rammer den seksuelle afvisning mandens skamfølelse. Han bliver ganske enkelt flov over at have vist sin lyst. Ikke alle bliver flove, naturligvis, men skammen kan forklare mange mænds kejtede - eller aggressive - reaktioner på en seksuel afvisning.

Foto: shutterstock.com Sex og samliv Mandens tre værste vaner

Den gode elskerinde kender mandens skamfølelse og kommer ham derfor i møde. Hun anerkender hans seksualitet, eller afviser hans invitation med ynde.

Den gode elskerinde bruger ordene ’jeg har noget til dig’ eller tager hans hånd og viser den vej, fordi hun dermed tager ansvaret og dermed fratager manden sin skam. Når skammen tages bort kan manden gå ind i sin egen liderlighed.

Nogle sexterapeuter har foreslået, at en kvinde skal røre mandens pik mindst én gang om dagen. Uanset formuleringerne, så tror jeg de har ret! Den kvinde, der forstår at møde og anerkende mandens seksualitet, får ham til at slappe af og får dermed status som en god elskerinde, næsten uanset hvad hun gør.

Sexperterne - 19. dec. 2014 - kl. 22:03 TV: Sådan undgår du den farlige sexfælde

Seksuel kreativitet
Det burde være så enkelt, men et godt håndjob er meget mere end to ryk og en aflevering. Den gode elskerinde ved, at manden har store dele af sin nydelse i pikken og giver ham gerne dette. Hun ved, hvad fugt og olie kan gøre og kender forskellen mellem langsomme og hurtige bevægelser, mellem fjerlet pirring og faste klem.

Hun er dygtig og kreativ med sine hænder og med sine åbninger, hvor det kan være dejligt at blive omsluttet, klemt og masseret. Hun er også opmærksom på, at især pikhovedet, glans, kan være ekstremt følsomt og at direkte stimulation kan opleves smertefuldt.

Se også: Her er det perfekte håndjob

Den gode elskerinde ved, at manden har flere følsomme steder end pikken. Med mod og opmærksomhed undersøger hun partnerens reaktioner og sætter sin vilje igennem for at give ham ro til at opleve hele kroppen. Mange mænd er enten skræmte over eller ubevidste om deres erotiske reaktioner på andre steder end pikken. Omkring 40 procent af mænd kender til deres brysters følsomhed men ifølge undersøgelser beder kun 7 procent om at blive stimuleret på brysterne under sex.

Mænds og kvinders bryster er indtil puberteten udviklet ens. Kvinder har følsomme bryster. Det har mænd også! Piercinger i mænds brystvorter er ikke kun et udtryk for macho. Det er også et signal om opmærksomhed.

Området omkring anus og frem mod pungen er fyldt med følsomme nerveender, men det kan være svært at modtage pirring der, fordi eventuel bøsseforskrækkelse og tvivl om seksuel identitet står og banker på. Den gode elskerinde tager styringen og viser ham kroppens legepladser.

Se også: En rigtig mand ta'r den selv bagi

Den gode elskerinde overrasker ved at bruge olie og pirringsredskaber - fra hampehandsker til en sammenrullet perlekæde –-og ved at bruge forskellige bevægelser, tryk, klem og hastighed.

 Mænds muskler og knogler er større end kvinders, og mænd har generelt brug for mere kraft i påvirkningen. En kvinde siddende overskrævs er sjældent et problem, hvor manden kan give slip på styringen og nyde tyngden af den elskedes krop.

Den gode elskerinde ved, at mandens største længsel er at trænge ind og eksplodere i hende. Den viden bruger hun tillokkende, fordi manden vil gå langt for at komme ind i varmen. I den dårlige udgave bliver det til en handel, hvor seksualiteten bliver gidsel.

SEXPERT-TV: Lær at elske hånd- og blowjobs

Seksuel tydelighed
Mange mænd tænder max på kvindens seksuelle udtryk, når de kan se, høre og dufte, at hun er tændt. Den gode elskerinde er tydelig i sit kropssprog. Hun viser med bevægelser, mimik og lyde, hvad der er dejligt og viser med usentimental fasthed, hvad der ikke duer.

Manden skal have tydelige tegn, da han ofte kan være uvidende om hendes krop og hendes reaktioner og derfor være usikker på sin egen formåen. Hans usikkerhed viser sig som kejtede kærtegn og manglende fasthed i bevægelserne. Det er ikke tilfældigt, at kvinder i pornofilm vrider sig og stønner, spiller med tungen og viser sig frem med stereotyp, overdrevet tydelighed.

Seksuelt initiativ
Den gode elskerinde viser, at hun har lyst, og at hun har lyst til HAM. Både når det blot er en anerkendelse af hans tilstedeværelse, og når det er en invitation til sex. Nogle mænd forveksler anerkendelse med seksuel invitation og skal have det tydeligt fortalt.

Den gode elskerinde gør sig umage for at kende mandens erotiske drømme, husker dem, og hun gør sig anstrengelser for at komme hans drømme i møde; i virkeligheden eller gennem leg og rollespil. Mange erotiske drømme kan udleves i leg.

Seksuelt initiativ er at tage skammen bort, for mange seksuelle ønsker er forbundet med skam. Når kvinden tager initiativet, kan hendes partner til en vis grad slippe de blufærdige tanker og gå direkte ind i det erotiske univers.

Seksuel opmærksomhed
Seksuel opmærksomhed handler om nærhed. Mænd er generelt gode til at være nærværende i forbindelse med arbejdsopgaver og sport, men i seksuel kontakt har mænd ofte meget travlt, og så forsvinder nærværet.

En hyppig klage i konsultationen er, at sex går for hurtigt. Manden skal have den udløsning NU, eller han kommer meget hurtigt, eller han skal sørge for kvindens udløsning, og så forsvinder opmærksomheden på det som sker.

Den gode elskerinde hjælper manden til at blive nærværende, både over for elskerinden, og i forhold til sig selv, så han kan mærke sin egen krop og sin seksualitet.

Det siges ofte, at ’mænd tænker med pikken’. Den gode elskerinde hjælper manden med at ’tænke’ (sanse) med resten af kroppen. Det betyder, at elskerinden tager styringen en stund, hvilket nogle mænd kan have svært ved, men det kan man jo aftale sig til. For eksempel ved at aftale, at ’i dag er det din tur’.

Nærhed er også leg. Sport og hobbies er leg for voksne, så mange mænd er allerede på banen. Den gode elskerinde kender mandens ønsker om at konkurrere og hævde sig og evnen til at være fokuseret og kan inddrage det i seksualiteten: Tyve pushups og du får lov til at…, blindebuk i stuen, slåskamp for sjov, find fjernstyringen etc. Der kan være højt til loftet, når fantasien bliver sluppet løs.

Få gode råd om sex- og samliv af Michael Loua på lystentillysten.dk

Læs også om Lous råd til den gode elsker.

Sexperterne - 24. nov. 2015 - kl. 19:57 Drop de frække fantasier i sengen og find nærværet frem

Se også: Zen og kunsten at vedligeholde et sexliv

Se også: Zen og kunsten at vedligeholde et sexliv

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen