Kvinde - her kan du fortælle om dine sexlyster

To kvinder inviterer til casting på ny dokumentarfilm om den kvindelige seksualitet

Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen har modtaget Nordic Talents Hovedpris til udviklingen af 'Erotic Memory'-projektet.
Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen har modtaget Nordic Talents Hovedpris til udviklingen af 'Erotic Memory'-projektet.

Vi er filtret ind i netporno, netmedierne svælger i saftige antydninger og hentydninger, og de medier, som ikke fylder siderne med gør det selv-sexartikler, beskriver og problematiser seksualiteten i større samfundsmæssig kontekst.

Og et af de aller mest centrale områder er den kvindelige seksualitet, som åbenbart er så fin, at den kræver særlig bevågenhed.

Et af de seneste eksempler på det er den film, ’Erotic Memory,' som Lea Glob, 32, og Mette Carla Albrechtsen, 34, går i gang med nu.

'Gennem en lang række interviews med kvinder om deres selvbilleder og erotiske fantasier søger projektet med humor og nysgerrighed at nå ind til en ny indsigt om kvinders seksualitet. Et forsøg på en genskrivelse af den kvindelige seksualitets fortælling,' skriver de to instruktører i en pressemeddelelse.

Professionelle Sanna Rough med glade amatører - og Porno-Lasse. (Foto: Mikael Beckman) Sex og samliv Dansk porno-dokumentar hitter

Glob og Albrechtsen håber, at filmen kan være med til at skabe et nyt sprog omkring det kvindelige begær, som de mener før har været domineret af det mandlige blik:

'Jeg har savnet at se kvinders psykologi portrætteret i rigtige fortællinger, som jeg kan spejle mig i,' lyder det fra Lea Glob, mens Albrechtsen er interesseret i skammens betydning for køn og seksualitet:

'Jeg interesserer mig for den som en menneskelig drivkraft og benspænd. Jeg har fra barn været meget interesseret i alt, hvad der havde med køn og seksualitet at gøre.'

For begge instruktører gælder det, at projektet er dybt personligt funderet.

Lea, der blandt andet har lavet 'Olmo & The Seagull,' som vandt prisen for bedste nordiske film på CPH:DO, fortæller, at seksualiteten og hvordan vi forholder os til vores drifter, er et af hendes hovedmotiver:

'Seksualitet og erotik er tæt forbundet til både mystik, glæde, sorg og smerte og at turde stille sig overfor dette emne, er berigende inspirerende og utrolig skræmmende. Jeg føler, at det er vigtigt at vi tør beskrive denne del af livet med et modsvar til den stemme, som kommercielle kræfter og velmenende kampagner tilbyder. Hvordan oplever og ser vi kvinder os selv, og hvilke billeder skabes, hvis vi begynder at tage det alvorligt?'

Se også: TV-serie om pornoens beskidte guldalder på vej

Nuanceret
Mette, der tidligere har lavet prisvindende hybriddokumentar ‘XY Anatomy of a boy,’ forklarer, at hendes film kredser om kampen mellem det ekstremt sårbare og sorgfulde i seksualiteten og det smukke og det vilde ved den:

'Mit håb for dette projekt er at skabe et stærkt visuelt, feminint og nuanceret værk, der tillader kvinder (og mænd) at opleve tyngden og spændet i vores erotiske og seksuelle liv og måske minde os om at kvindekroppen er endnu mere strålende, mystisk og levende end vi selv går og tror. Jeg glæder mig til at kaste mig ud i denne kunstneriske og kollektive filmiske undersøgelse som helt sikkert stiller flere spørgsmål end den nogensinde kan besvare.'

Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen har modtaget Nordic Talents Hovedpris til udviklingen af 'Erotic Memory'-projektet.

Filmen bygges op omkring interviews med kvinder. Og lige nu kan man komme til casting på filmen. Man skal være mellem 18 og 40. Der stilles ingen særlige krav til færdigheder andet end lysten og modet til at medvirke. Og så skal man være klar til at svare på spørgsmål af intim karakter. Som disse:

Hvor mange har du været i seng med?

Hvad vil du gerne sige til den første fyr, som du var i seng med?

Tror du, at du har mere lyst end gennemsnittet?

Har du et ukompliceret eller kompliceret forhold til seksualitet?

Går sex og kærlighed hånd i hånd?

Læs mere på eroticmemorydoc.dk

 eroticmemorydoc.dk

Se også: Danske kvinder: Mig og min f....

Se også: Det vil mænd og kvinder have ud af sex

Lystforskelle kan hurtigt føre til en ond cirkel af pres og afvisninger. (Foto: shutterstock.com) Sex & samliv - 12. aug. 2014 - kl. 21:13 Sådan er pigernes sexstrategi

18 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere