Kvinde kræver erstatning af orgasmeleverandør

Gemmer denne g-punktsvibrator brugernes orgasmer?

Foto: PR
Foto: PR

Den fagre nye sexverden kommer også med en slagside, som både forbrugere og producenter skal lære at begå sig i.

De mange nye slags sexlegetøj med IT i, som kommunikerer med apps og via wifi, giver forbrugerne nye måder at lege med sig selv og andre.

Men der er en pris at betale.

For eksempel står producenten Lovense overfor et potentielt meget dyrt søgsmål i USA.

Det skriver side6.dk.

En anonym kvinde har lagt sag an mod firmaet, fordi hun hævder, at Lovense har indsamlet onanidata fra hendes brug af den interaktive g-punktsvibrator Lush, der herhjemme koster 849 kroner.

Kvinden, der blot går under navnet S.D., vil have erstatning, idet hun mener, at Lush indsamlede og lagrede data om hendes forbrug, som hvornår og hvor længe hun har brugt den - uden hendes informerede samtykke.

Angiveligt behøver kvinden på dette tidspunkt i forløbet ikke at bevise, at Lovense bevidst har samlet eller lagret data.

Det fremgår ikke af søgsmålet, hvordan kvinden opdagede 'forbrydelsen' - men i november 2017 fik det stor mediebevågenhed, da en redditbruger fandt en lydoptagelse på sin Lush, som han ikke regnede med, ville være der:

'Appen havde lov til at bruge mikrofonen og kameraet, men det var meningen, at det skulle understøtte app-funktionen, der tillader mig at sende lydklip på kommando. Jeg havde aldrig forestillet mig, at applikationen ville optage hele sessionen,' skrev han.

Lovense beklagede og kaldte det en bug, som de straks fiksede og oplyste i øvrigt, at de filer IKKE blev lagret på deres servere.

Om kvinden SD opdagede denne historie og tænkte 'hm, måske kan jeg score kassen?', eller om hendes onani-data reelt er blevet lagret imod hendes vilje, vides ikke.

Joan har testet en lang række effektive gadgets. Foto: joanb.dk Sex & samliv - 8. dec. 2017 - kl. 20:45 Sådan får du flest orgasmer for pengene

Problem
Anders Kjærulff, der er vært på Radio 24syv-programmet Aflyttet, som ofte behandler problemer omkring registrering af personfølsomme data, mener, at er et stort problem, at man putter internet i sexlegetøj:

- Man bruger typisk de billige dele med dårlig sikkerhed - plus standard passwords, der er nemme at hacke. Jeg opfordrer brugerne til at tjekke de der ApPs meget grundigt og lave eget password, før man sætter i gang. Det er jo stærkt kompromitterende data, der er i spil.

Er det ikke to forskellige ting: Den ene at andre kan hacke sig ind - og den anden, at udbyderen gemmer data uden brugerens viden?

- Jo, det er de to standard-sikkerhedsproblemer: hacking og persondata, der gemmes ulovligt - måske med salg for øje? Hvilket giver yderligere risiko for hacking af data hos udbyderen.

PR-foto Kys & kærlighed - 14. okt. 2017 - kl. 22:11 Humpus giver dig en hjælpende hånd

Følsomt
Thomas Bundgaard Jensen fra Skandinaviens største sælger af sexlegetøj sinful.dk oplyser, at de har kontaktet den europæiske distributør bag Lovense for at høre, hvad der konkret er sket i sagen:

- Og indtil vi ved mere, har vi stoppet salget af Lush. Men jeg tror bestemt ikke, forbrugerne skal være bange. Generelt i branchen er der meget stor respekt for, at vi arbejder med noget følsomt, siger Jensen, der anbefaler, at man i stedet køber We-Vibe Jive.

Sidste år måtte producenten bag en lignende sexgadget We-Vibe 4 betale 30 millioner kroner i erstatning til amerikanske brugere, fordi de indhentede private oplysninger, når kvinderne brugte apparatet.

9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere