Porno er ikke bare porno.
Det forklarer femipornografiens frontfigurer i denne 'minidokumentar.'
Candida Royalle, Tristan Taormina. Ms. Naughty, Ovidie, Courtney Trouble, Jiz Lee og danske Goodyn Green samt en række andre alternative porno-pinger forklarer, hvorfor de laver porno og hvorfor det er vigtigt, at netop kvinders perspektiv er vigtigt i en ellers mandsdomineret branche.
Pornobranchen er bedre end sit ry: Der er langt flere kvinder bag pornoproduktioner end i Hollywood - for eksempel var hver tredje i de nominerede i kategorien 'bedste instruktør' ved XBIZ Awards 2016 kvinder. Til sammenligning havde kun 7 procent af de 250 bedst sælgende film fra Hollywood en kvindelig instruktør i 2014.
Ser du porno, er du... feminist
Men der stadig noget at kæmpe for, mener pionererne, som ikke kun slår et slag for, at kvinder skal kunne føle sig repræsenteret i pornofilm, men også for, at queer-seksualitet skildres autentisk, ligesom produktionsforhold har relevans for både producent og modtager.
- Hvis du går op i, hvordan din mad bliver produceret, burde du også gå op i, hvordan din porno bliver lavet, siger Tristan Taormina.
- Jeg vil arbejde på en anden måde og vise noget andet end det, man gør i mainstream, så meget af det, man ser i mine film, er ganske usædvanligt, siger Ms Naugthy, der har sammenklippet de mange soundbites, der går tilbage til 2009 og fem til i dag.
Mange af deltagerne fortæller, hvordan de søger at bringe autentisk sex og ægte orgasmer ind i pornoen, ligesom de gerne vil afspejle seksualiteten på en mere rummelig, alsidig måde
Ns Naughty står blandt andet bag hjemmesiden brightdesire.com, der er tilegnet intelligent porno med kant og autencitet.
På femaleporndirectors.com kan du se gratis porno, der kun er lavet af kvindelige instruktører, som du også kan læse om.
Pornogiganten MindGeek, der står bag verdens største tubesites som pornhub.com og tube8.com, lancerede i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts en ny sektion på youporn.com, der er helliget kvindelige pornoinstruktører. Herunder kan du se reklamen for den sektion: