11 tegn på at du har forholds-OCD

Besat af kærlighed: Du kan bekymre dig alt for meget om dit forhold - så du ødelægger det

Tag testen: Er det true love?

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Er det ægte kærlighed? --

Der er altid grund til at bekymre sig og gå tvangsmæssigt op i eller andet på en uhensigtsmæssig måde. For eksempel kan du nu bekymre dig hudløs over, om du mon lider af ROCD - Relationships Obsessive COmpulsive Disorder. Er du så besat af dit forhold i en grad, at du faktisk ødelægger det.

Du kan lide af parforholds-OCD på to måder: Du stiller hele tiden spørgsmålstegn ved din egen kærlighed til din partner og/eller du er konstant  optaget af, om din partner elsker dig.

Det forklarer psykologen Steven Brodsky, der som specialist i diverse varianter af OCD har lavet en OCD-hotline.

Sex & samliv - 29. sep. 2015 - kl. 14:02 29-årig kvinde har tvangstanker om sex: Jeg har seksuel OCD

Tvang
Brodsky oplyser, at tilstanden kommer til udtryk ved, at man konstant og ufrivilligt får tanker og bekymringer og derpå tvangsmæssigt udfører handlinger på baggrund af disse tanker.

Ikke nok med, at det ingen vegne fører, men for dem, der virkelig lider under det, kan det være svært at koncentrere sig om jobbet - og i sidste ende ødelægge den relation, man bekymrer sig om.

Se også: 10 tegn på du lider af sexanoreksi

Tag testen
Selvfølgelig er det helt normalt at tvivle på sig selv og sin partner, men når disse tanker bliver destruktive og tvangsmæssige, er det på tide at gå til psykolog. Eller i hvert fald tage en alvorlig snak med sig selv.

Så tag denne test og find ud af det. Hvis du sætter flueben ved alle, er der grund til bekymring.

  1. Tjekker du hele tiden, hvor tiltrukket du er til din kæreste? Det kan komme til udtryk ved, at du mærker efter, om du er tiltrukket af venner, kendisser, ekskærester og fremmede på bagen.
  2. Fokuserer du altid på kæresten fysiske fejl? Irriterer du dig over hans store næse, hendes mavedeller, eller ønsker du at han var stærkere og hun var tyndere. Det er ikke kun det at ønske det anderledes, det er også det, at du stiller spørgsmålstegn, om den og den fysiske ting nu er også helt rigtig.
  3. Brokker du dig konstant over din kærestes personlighed? Bekymrer du dig over, om han er kedelig, for ubegavet, for genert?
  4. Tør du ikke committe dig helt? Er du uvillig til at tage næste skridt i jeres relation, fordi du fokuserer på manglerne?
  5. Er du hele tiden usikker på, om du er i det rigtige forhold? Tænker du monomant over, om der måske er en bedre kæreste derude og venter på dig.
  6. Er du endeløst optaget at finde ud af, hvor meget du egentlig elsker din kæreste? Tænker du, ‘hvorfor savner jeg hende ikke mere,’ når I er adskilt, tænker du på, om I er virkelig oplever samhørighed?
  7. Sammenligner du hele tiden tid dit forhold med andres? Bekymrer du for, om venners og familiens forhold er meget lykkeligere.
  8. Har du hele tiden brug for at bekræftet i, at du har valgt den rigtige kæreste?
  9. Sammenligner du altid dit forhold med dine tidligere? Tænker du på, om dine andre var sjovere og mere sexede for at mærke efter, om de føler det samme i dit nuværende
  10. Tjekker du evig og nettet for svar på ovennævnte spørgsmål?
  11. Synes du sex er en sur pligt? Virker sex som en angstpræget pligt, fordi du ikke kan lade være med at fokusere på egne og partners fejl?

NB: Selv om du har sagt ja til alle de ovenstående spørgsmål, lider du ikke nødvendigvis af ROCD: Det kan være, du bare er i det forkerte forhold…

Du kan tage en mere omfattende og nuanceret test her.

Sexanoreksi

Nu vi er ved angst- og tvangslidelser, der har med sex- og samliv at gøre, henleder vi opmærksomheden på sexanoreksi, som psykologen Douglas Weiss har opfundet. Begrebet handler om den skadefulde måde, man trækker sig væk fra sin partner på ved at holde igen på følelsesmæssig, åndelig og seksuel intimitet. Han kalder det også intimitetsanoreksi.

Her er 10 tegn på, at du eller din partner lider af intimitetsanoreksi:

1. Travlhed: Det først tegn er, at man har for travlt til at være sammen med sin partner: arbejde, huslige pligter, fokus på børnene, projekter af alle slags.

2. Skyld med skyld på: Hvis der opstår et problem i forholdet, giver sexanorektikeren sin partner skylden, så anorektikeren ikke fremstår som mindre end perfekt.

3. Holder igen på kærlighed: Sexanorektikeren ved udmærket, hvordan partneren vil elskes. Ellers var det ikke lykkes dem at blive et par i første omgang.

4. Holder igen på ros: Vi har alle positive sider. Men sexanorektikeren fokuserer mindre på det gode og er hele tiden opmærksom på partneres fejl, mangler og svagheder.

5. Holder igen på sex: Den mest tydelige adfærd. Weiss har haft par i sin konsultation, som ikke har haft sex i 20, selv om de sov i samme seng.

6. Holdet igen på følelser: Have svært ved at dele følelser, nægter at tale om håb om, planer med og tanker om forholdet.

7. Kritisk: Sexanorektikeren vil hele tiden kritisere sin partner, udpege de svage sider; Vedkommende vil lynhurtigt være i stand til at lave en liste over, hvad der er galt med partneren. Til gengæld vil han/hun have svært ved at lave en positivliste.

8. Distance: Bruger vrede eller tavshed til at skubbe partneren væk. Nogle kan gå uger uden at tale med partneren.

9. Penge som våben: Kan bruge penge som i: 'Jeg køber ting til dig/finansierer husholdning, så drop dine klager om mangel på intimitet, sex eller kærlighed.'

10. Sambo: Føler du, I er mere samboende end kærester, så er det også et tegn.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen