45-årig mor til tre: Sådan fik jeg strammet op og gang i sexlivet

'Hvem vil ikke gerne have en ung-pigefisse, også selv om man er 45 år?' spørger den modne blogger Miss Robinson

Velkommen skedeæg, bækkenbundskugler, jadeæg og masser af træningsøvelser og yoga. Der skulle trænes. Der skulle trænes hårdt. Hver dag, flere gange om dagen, skriver Miss Robinson. Arkivfoto: colourbox.com.
Velkommen skedeæg, bækkenbundskugler, jadeæg og masser af træningsøvelser og yoga. Der skulle trænes. Der skulle trænes hårdt. Hver dag, flere gange om dagen, skriver Miss Robinson. Arkivfoto: colourbox.com.

Stram skede.

Det er emnet, for bloggeren Miss Robinsons første indlæg her på siderne.

For en kvinde på 45 med tre fødsler bag sig er en slap skede nemlig kilde til stor bekymring. Læs her, hvad hun gennem tiderne har gjort for at stramme op på sagerne og om hvordan det har påvirket hendes sexliv:

Kære læsere
Jeg er sikker på, da mange af jer så overskriften på indlægget, tænkte I sikkert 'Min skede står stram, no problemo', men tro mig, det bliver den ikke ved med. De af jer, der har født ét, måske flere børn, ved udmærket, hvad jeg taler om. Kroppen ændrer sig voldsomt og ikke kun efter fødsel, også med alderen.

Man har bare en tendens til at koncentrere sig om det, man kan se i spejlet, ikke det der skjuler sig. Vi går på skønhedsklinikker og bruger formuer på at få hudpleje af krop og ansigt, voksbehandlinger, permanent makeup, manicure, pedicure og kunstige det ene og det andet.

Men hvad med fissen? Husker vi den? Passer og plejer vi den, som vi skal?

Den bliver skrabet og trimme udvendigt. Vi kan alle stå skarpt og se møglækre ud, på hver vores måde, men når det kommer til stykket, og handyret er indfanget, så skal skeden jo virke. Det ydre er lokkemad, det indre er buffet. Det er den indre urkvinde/mand, flirt, scor og knald.

Men hvad hjælper det, hvis der ikke er en skid, der virker forneden, så kan det jo næsten være lige meget. Gearkassen skal også have olie engang imellem, så kører vi til mekanikeren. Hvad gør vi når vores dejlige fugtige hul trænger til service og vedligeholdelse?

I perioden efter min sidste og tredje fødsel var den helt gal. Prinsessen ankom på 69 (tsk tsk) minutter fra første ve, til hun var ude i fødekarret i stuen. Min krop og jeg kunne slet ikke følge med. Efter fødslen havde jeg det som om, at jeg havde løbet en maraton, jeg var helt flad. Alle muskler i kroppen var ømme, og det stod ud af mig forneden.

Normalt bløder man op til seks uger efter, så hvis man er sart eller har en sart mand, er der ikke mulighed for noget lagengymnastik i det hul. Der skal gummi på, og det er ren elendighed. Heldigvis kneppede vi som kaniner hele graviditeten, og specielt op til termin, for jeg var ganske enkelt pisse liderlig.

Se også: Kun ét trick virker mod slap bækkenbund

Da jeg så småt var ved at blive kvinde igen forneden, var det tid til første lægebesøg efter fødsel. Erfaringen fra tidligere fødsler havde lært mig, at knibemusklen skulle trænes. Niv tiståren over, knib flere gange om dagen, knib når du rejser dig, knib når du sidder og ammer eller ser TV. Knib knib knib.

Jeg bestilte ikke andet, for jeg kunne godt mærke, at den fungerede ikke helt som den skulle. Jeg tissede i bukserne, når jeg hostede, nøs og grinede. Bækkenbunden var total defekt, og når den ikke virker, er der intet, der virker.

Jeg kunne slet ikke finde musklen, når jeg prøvede. Jeg kunne ikke opnå orgasme, hverken ved onani eller sex.

Rædsel.

Så da jeg lå der med benene i bøjlerne hos lægen med to fingre i hullet, og han sagde 'Ja, så kniber du lige om mine fingre,' skete der ikke en skid. Intet.

- Den er helt gal, sagde han, trak fingrene ud og smed handskerne i skraldespanden, og jeg begyndte selvfølgelig at hyle, for hormonerne kørte rundt i kroppen.

Mit sexliv er slut, var min første tanke. Ikke mere pik til mig, ikke i det hul i hvert fald. Hvordan opnår jeg orgasme, når jeg ikke kan knibe? Hvordan kniber jeg om pikken, så Mr. Handy også får nydelse?

Mit liv er ovre, jeg kan lige så godt lægge mig til at dø! Var umiddelbart de første tanker, der fløj rundt i mit hoved. Men heldigvis er der jo råd og muligheder for at ændre på den lille detalje, så det var bare i gang.

Jeg røg ned i et hul. Mistede selvtillid og selvværd på et sekund.

Læs mere om hvem Miss Robinson er her

Onani
Det hele hænger jo sammen. Man føler sig i forvejen usexet, når man lige har født. Madfabrik med brysterne fyldt med mælk og man lugter af gylp og ble. Men fanden tog heldigvis ved mig. Knaldehullet skulle stå stramt og skarpt igen, no matter how!

Jeg var sur på mig selv. Jeg havde sjusket. Det var straffen for, IKKE at pleje og passe mit indre mellem graviditeterne. Jeg havde ikke gjort, som jeg skulle. Ja ja, jeg kunne da knibe min tis-tår over, så det virkede jo fint. Mr. Handy brokkede sig ikke. Jeg kunne få orgasme uanset hvad, det virkede. Men åbenbart kun på nødbatteri. 

Velkommen skedeæg, bækkenbundskugler, jadeæg og masser af træningsøvelser og yoga. Der skulle trænes. Der skulle trænes hårdt. Hver dag, flere gange om dagen.

Tålmodigheden blev sat på en prøve. Første gang jeg satte kuglerne op, røg de ud. Der var INGEN muskelaktivitet. Jeg måtte holde dem oppe med mine fingre, mens jeg trænede knib og øvelser. Jeg forsøgte at onanere for at teste mig selv, det var den eneste måde, jeg kunne mærke, om musklerne var i gang. Det var op ad bakke.

Mr Handy var også god til at få mig til at knibe, når han var oppe i mig, og det blev bedre og bedre. I starten følte jeg mig som et plørehul. Jeg kunne ikke mærke Mr Handy, og han kunne ikke mærke mig.

Den første orgasme
Den første orgasme efter fødslen var en livsbekræftelse, en lettelse og forløsning. Jeg så ikke sol, måne og stjerner, men den søde kilden og muskelsammentrækningerne var der. Jeg var på vej mod toppen af Himalaya. Vi gjorde noget rigtigt, så der var lys forude.

Det er otte år siden, og selvfølgelig ender historien godt.

Men, og der er en men. Jeg træner stadig hver dag. Sidder med kuglerne i skeden nu, mens jeg skriver dette indlæg. Hver morgen når jeg skal i bad, i med kuglerne. Når jeg kommer hjem fra arbejde, i med kuglerne. Laver øvelser, når jeg træner, og kniber flere gange om dagen.

Piger! Det er SÅ vigtigt, at I passer på jeres skede og bækkenbund, også selv om den står stramt.

Plej jeres indre, som I plejer jeres ydre – hver dag! Det er ikke sjovt at skulle krydse ben, hver gang man skal hoste eller gå med indlæg i trussen, fordi man sjattisser, når man nyser.

Det næst værste er, når man får sig en god griner og må løbe til toilettet, for ellers tisser man i bukserne. Det værste er, når man ikke kan stramme godt om pikken ved samleje. Der er ikke noget mere lækkert og ophidsende, når jeg kan høre Mr. Handy stønne over, at jeg er stram og lækker omkring ham.

Hvem vil ikke gerne have en ung-pigefisse, også selv om man er 45 år.

Lumre knus fra

Miss Robinson

Indlæg udarbejdet i samarbejde med Missgrey.dk - et webunivers om følelser og sexliv.

Nogle gynækologer tilbyder forskellige former for laser- og ultralydsbehandling, som ifølge dem stimulerer dannelsen af collagen i skedevæggene.Mange kvinder vil dog med fordel kunne stramme selve muskulaturen i bækkenbunden med knibeøvelsre.

Sex & samliv - 5. jan. 2017 - kl. 22:00 Videnskabens 8 simple måder at få et bedre sexliv

Se også: Kugletræning godt for kvinders sexliv

Sex & samliv - 22. sep. 2015 - kl. 23:58 Denne træning går lige i missen

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen