Både Jonas på 41 og Anna, 35, havde været gennem skilsmisser, da de mødte hinanden i 2012.
De besluttede sig for at arbejde meget bevidst på at få det perfekte parforhold for at ikke gå igennem endnu et brud.
I dag har lever de sammen med delebørn i lejlighed på Frederiksberg og har lavet en portal, der skal hjælpe andre danske par til at undgå skilsmissen.
Lovecast.dk er en blanding af artikler om kærlighed og parforhold og guide til, hvordan man finder en god parterapeut - for de vil gerne slå et slag for parterapi:
- En ting er at antallet af skilsmisser ligger ufatteligt højt - men det sørgelige er rigtig mange parforhold i Danmark kunne reddes med de rette værktøjer, den rette hjælp eller den rette personlige indsigt. Det er netop det, vi forsøger at give mennesker, udtaler iværksætter og partner i virksomheden Lovecast, Jonas T Werner i en pressemeddelelse og refererer til en ny undersøgelse, som Berlinske har fået foretaget hos Gallup, der viser, at kun 18 procent af fraskilte par forinden havde forsøgt at redde ægteskaber med parterapi.
- Vores mål er både at få udbredt parterapi, gøre det nemt at finde en parterapeut man føler sig tryg ved, men i den grad også at aftabuisere parterapi. Mange mennesker i velfungerende par drager også stor nytte af at arbejde med deres kommunikation, eller at tage potentielle konflikter i opløbet, udtaler Jonas, 41.
På Lovecast kan man finde parterapeuter, man kan sammenligne priser på parterapi, terapeuternes uddannelser og baggrunde, og man viden om parterapi og hvordan et terapiforløb foregår og hvad man kan forvente.
Fem tegn på du i virkeligheden er træt af din kæreste
Fem tips tip til et bedre forhold
Vi har fået Jonas og Anna til at komme med fem bud på, hvilke fejl de begik i det deres tidligere forhold - og hvilke 'rigtige' ting de nu gør i stedet:
- Vores tidligere parforhold var meget forskellige og vores skilsmisser var på mange måder også meget forskellige. Men helt overordnet har vi begge lært mange ting om os selv og om parforhold af de skilsmisser vi har været igennem:
1. Et parforhold tager skade hvis begge parter ikke gør nok for at pleje parforholdet og holde relationen ved lige. Begge parter skal prioritere parforholdet og bidrage til at fylde det op.
Der vi gør: Vi forsøger hele tiden at pleje parforholdet og gøre nye og spændende ting sammen. Vi har eksempelvis aftalt at vi skal overraske hinanden hver måned. Det behøver ikke at være dyre gaver eller middage, men det kunne være at planlægge en tur til en kunstfernisering, et foredrag, en koncert eller en lækker overraskelsesmiddag derhjemme. Det er super vigtigt for vores forhold at vi begge bidrager med noget nyt, så det hele ikke bare bliver rutine.
2. Dårlig eller manglefuld kommunikation er også en ting, vi begge har prøver i tidligere parforhold. Når begge parter – eller kun den ene, er meget stædige omkring egne synspunkter og har travlt med at blive hørt, får kommunikationen det svært. Det ender ofte i en ond spiral, hvor begge parter bliver meget stædige og fastlåste.
Det vi gør: Vi forsøger at lytte - og spørge ind til hinanden og virkelig forstå det den anden siger og mener. Det er vigtigt at respektere hinandens holdninger - også nå de er forskellige. Vi kan sagtens blive vildt uvenner og skændes, men vi forsøger at holde det på egen banehalvdel og tale ud fra os selv og hvordan vi opfatter situationen. Hvis vi har været helt urimelige, skal vi kunne sige undskyld.
Dette burde alle mænd vide om kvinder
3. Når der er knas i parforholdet, er det vigtigt, at begge parter deltager i at ændre situationen - især når man har børn sammen. Det ser vi som en pligt.
Når den ene udtrykker problemer og usikkerhed omkring parforholdet, er det helt vildt vigtig at tage den andens følelser alvorligt og være villig til at arbejde helhjertet med tingene, også selv om man måske ikke selv har det på samme måde. Når man har forsøgt alt og det stadig ikke går, skal man kunne kigge sig selv i spejlet og vide at man har gjort det man kunne for at redde parforholdet – det mener vi begge vi kan.
Det vi gør: Et parforhold bliver i høj skadet, hvis man har en række umødte basale behov. Vi har derfor aftalt, at vi begge har et ansvar for egne behov – og et ansvar for at udtrykke dem. Det giver den anden mulighed for at i mødekomme dem, og vi skal ikke gætte på, hvad den anden har behov for.
Anna har eksempelvis behov for større fysisk kontakt end Jonas, og det fortæller hun løbende. Så kan Jonas forsøge at give hende mere af det, hun gerne vil have.
Nærhed er jo en af de vigtigste ting i et parforhold. Det er meget vigtigt at lytte og handle på det.
4. Ærlighed er altafgørende for et godt parforhold. Hvis den ene part har taget en beslutning om at afslutte parforholdet – eller har fundet en anden, uden at fortælle det, er det selvfølgelig et helt urimelig svigt og i den grad et udtryk for manglende respekt for den anden.
Det vi gør: Vi har aftalt, at vi SKAL kunne tale om alt. Også de svære ting. Vi må eksempelvis ikke pludseligt gå fra hinanden, men vi skal i tide fortælle og tale og de udfordringer, vi hver især oplever. Så kan den anden nå at agere på det og gøre noget ved det.
Det kunne også være, at den ene pludseligt føler sig tiltrukket af en anden, så har man pligt til at fortæller om det, så den anden kan forholde sig til det – ellers kan det ende helt galt.
Den anden har så omvendt også pligt til at reagere hensigtsmæssigt og ikke blive fuldstændig vanvittig, også selvom man ikke kan lide det, man hører.
5. De huslige pligter er nemme at fordele og lave aftaler om. Hvis man ikke gør det, kan det skade parforholdet. Især hvis den ene alene skal løfte ansvaret for det huslige, går det ofte galt. Det huslige arbejde gav anledning til mange konflikter hos os begge.
Det vi gør: Vi skal begge deltage i det huslige og vi har lavet en helt klar fordeling af pligterne i forhold til hvad vi begge bedst kan lide. Anna elsker at lave mad og handle, så det gør hun mest og Jonas har ikke så meget imod at støvsuge og vaske gulv, som Anna til gengæld hader. Så vi har forsøgt at fordele tingene bedst muligt efter hvad mindst bryder os om og det virker ret godt.
Har du også mistet lysten til sex? Sådan får du den tilbage
Test dit forhold: Skal I skilles - eller går det super godt?