Dansk app hjælper dig med at score på sommerens festivaler

Krown kombinerer digital og analog dating

Dansk dating-app gør dig klar til sommerens scoringer. (Foto: shutterstock.com)
Dansk dating-app gør dig klar til sommerens scoringer. (Foto: shutterstock.com)

Datingmarkedet er i opbrud. Det, der begyndte med små rubrikannoncer i dagblade, udviklede sig til big business på nettet, hvor store aktører i hver sin ende af markedet scorede kunder og kassen - som dating.dk og scor.dk - og snart fulgte nichesites til alle tænkelige og utænkelige kundesegmenter.

Så kom Tinder for et par år siden og vendte op og ned på det hele med en gratis tjeneste, der i den grad appellerer til unge på jagt efter et hurtigt fix.

Siden har håbefulde entreprenører herhjemme og i udlandet prøvet at finde the next big thing:

Blume, der forsøger at kvalificere brugernes matches ved hjælp af smil og instant selfies, og Bump, som med ultrapræcis geo-tagging hjælper med at finde en mulig kæreste eller fest- eller bolleven indenfor en radius af få meter (eller kilometer, hvis man ønsker det), og senest SnugSpot, som satser på, at kunderne ønsker optimalt algoritme-kvalificerede matches.

Og nu lanceres så Krown.

Gennem Krown bliver du matchet gennem de events, du har tilmeldt dig på Facebook. Så hvis I synes godt om hinanden og skal til en begivenhed på samme tid - hvorfor så ikke mødes dér? lyder det i pressemeddelelsen:

- Fordelen ved Krown er, at det gør stævnemødet mere naturligt. App’en gør op med de akavede møder og samtaler, fordi man netop mødes over en fælles interesse, siger Anders Teglgaard, stifter af Krown. Med Krown tager du det bedste fra den digitale dating-verden og kombinerer det med at mødes i naturlige omgivelser. Og så lyder det også langt bedre, at I mødtes til en fest end via en dating-app.

Du kan læse mere om Krown på KrownApp.com og hente app’en gratis i Apples App Store.

Idemanden bag Krown er CBS-studerende Anders Teglgaard, der en sommerdag sad udenfor med nogle studiekammerater og funderede over, at de brugte alt for lang tid på online-samtaler og med hovedet bag skærmen.

Kys & kærlighed - 27. jan. 2016 - kl. 09:37 Sker der for lidt på Tinder? Så prøv uartig dansk dating-app

Se også: Smil og scor med dansk dating-app

Se også: Ny dating-app: Her betaler du pr. date

Se også: Fem måder at slippe væk fra den kiksede date

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere