Dansk dating er udenlandsk

Ud af de 12 største datingudbydere er kun to danske

Det danske datingmarked er domineret af udenlandske spillere. (Foto: shutterstock.com)
Det danske datingmarked er domineret af udenlandske spillere. (Foto: shutterstock.com)

12 udbydere af online dating har over hver over 100.000 medlemmer. Men kun to af disse portaler er dansk-ejede, nemlig dating.dk og single.dk.

Det fremgår af nye tal fra netdating-eksperter.dk, som hvert år gennemgår datingmarkedet, der har haft et stigende omsætning gennem de seneste fem år - på trods af fremkomsten af gratis flirtetjenester/social dating som tinder og happn.

i 2010 var omsætningen i branchen 83,6 millioner kroner - i 2014 121 millioner. Og den omsætning kommer så klart mest fra de mere traditionelle sites som dating.dk, single.dk og match.com og fra voksendating som victoriamilan.dk og c-date.dk.

Ifølge pressemeddelelsen fra netdating.eksperter.dk er cirka 525.000 danskere hver måned online på jagt efter en partner. I 2014 var det tal 485.00. (Hertil kommer yderligere 295.000 brugere om måneden inden for voksendating samt ca. 30.000 brugere af gay-dating-services,).

De mange nye datere skyldes sociale dating-services som Tinder og Badoo, hvor helt unge datere og singler med indvandrerbaggrund fylder en del.

Se også: 7 typer du IKKE skal date

Mere statistik
En undersøgelse fra match.com har set nærmere på, hvor mange penge vi generelt bruger på dating i Danmark og i udvalgte europæiske lande. I gennemsnit gik de danske datere på 14 dates i 2014.

'I alt brugte de danske singler omkring 1,3 milliarder kroner på dating. I gennemsnittet blev det til 500 kr. per date. I løbet af 2014 brugte en single i gennemsnit 210 kroner på transport frem og tilbage, 2.480 kroner på underholdning, mad eller drikke, 150 kroner på en gave til deres date, 125 kroner på frisuren eller anden skønhedsbehandling, 50 kroner på kosmetik, 480 kroner på tøj og 67 kroner på prævention,' lyder det i pressemeddelelsen.

De britiske datere bruger til sammenligning 1112 kroner pr. date. De franske singler 328 kroner.

Tallene bygger på interview med 1001 danske singler, der i forhold til alder og køn afspejler befolkningssammensætningen, og er derfor forbundet med en relativt stor usikkerhed.

Se også: Her er dating-bagmændene

0 kommentarer
Vis kommentarer