Dansk parterapeut: Denne ‘hemmelighed’ burde alle kvinder kende om manden

Manden tror, at kvinden kender den - men det gør hun ikke

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Dette burde kvinder vide om mænd.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sexologen afslører mændenes frække hemmeligheder --

I mange parforhold går man rundt med små ‘hemmeligheder’ om behov, man har - som man tror, at kæresten faktisk kender.

Men det gør kæresten ofte slet ikke.

Det fortæller den danske parterapeut Mikael Hoffmann. Gennem mere end 25 år som psykoterapeut og coach har han arbejdet med par samt skrevet bøger og lavet workshops, hvilket har givet ham indsigt i, hvordan mænd og kvinder er forskellige.

Desværre tror de fleste så også, at kæresten er ligesom dem selv, hvilket fører til misforståelser og frustrationer.

Mænd og kvinder har hver deres hemmelighed(er). Som de går ud fra, kæresten kender.

- Jeg har mange gange i min terapeutpraksis oplevet, at henholdsvis manden og kvinden er ved at falde ned af stolen af forbavselse over det modsatte køns ‘hemmelighed’. Til gengæld tager de deres egen hemmelighed for givet og forventer, at det burde partneren da vide.

- Ofte har ingen af dem været gode nok til tydeligt at udtrykke, hvad de gerne vil have, og det er derfor, at det kan forblive en slags hemmelighed mellem dem år efter år.

- Hvad er så mandens ‘hemmelighed', som han tror, hun kender, men som hun altså er uvidende omkring?
- Manden vil anerkendes af en glad kvinde. Mange kvinder er ikke klar over, at et smil, et kærligt blik og et sødt ord betyder alverden for manden, når det kommer fra hans kvinde. Hvis hun viser ham, at hun er glad og tilfreds, bliver han selv glad. Det får ham til at vokse og føle sig stærkere og mere som en maskulin mand - hvilket giver kvinden endnu mere grund til at smile.

- Hvis kvinden er glad, tror han, at det er ham, der har gjort hende glad, og det gør ham stolt og mere maskulin med selvtillid og højere selvværd, forklarer Hoffmann, der peger på, at det omvendte sker, når kvinden er sur:

Så føler manden, at han skal løse endnu et problem i sit liv. Eller han kan føle, at det er hans skyld, at hun er sur. Mænd er fixere.

Med andre ord, påpeger Hoffmann, er det ren win-win for kvinden at være i godt humør:

- Det er dejligt at være glad, manden bliver glad og føler sig og er mere mandig, hvilket hun jo drømmer om. Derfor skal hun i første omgang selv tage ansvar for at blive i godt humør.

Se også: Syv ting mænd bare ikke fatter om kvinder

Urimeligt
- Er det ikke et lidt stort og urimeligt pres at lægge på kvinden: Hans humør afgøres af hendes - så hun har faktisk ansvar for begges?
- Grunden til, at det er vigtigt for manden, at hans kvinde er glad og tilfreds, er noget i ham, der stammer helt tilbage fra ur-tiden. Han kan nemlig groft sagt kun gøre en ting ad gangen, til forskel fra kvinder, som kan have mange bolde i luften på en gang, hævder Hoffmann,

- Hvis mandens kvinde er utilfreds eller sur, føler han, at han skal løse hendes problemer, inden han kan gøre noget andet. I urtiden var dette at gå ud og jage. Hvis hun derimod er glad, kan han i stedet koncentrere sig om jagten og bringe mad hjem til hulen.

'Manden er ikke kun ude på at stikke pikken i noget varmt og omsluttende. Han er faktisk interesseret i det, der er udenom.' Foto: shutterstock.com. Sexperterne - 12. mar. 2013 - kl. 20:17 8 ting alle kvinder burde vide om mænd

En anden grund er, at han i sin naivitet tror, at det er HAM, der har gjort kvinden glad, og det får ham som sagt til at føle sig mere maskulin, overskudsagtig, rummelig og positiv, påpeger coachen.

- Efterfølgende vil kvinden have god grund til at blive glad og tilfreds, fordi han bliver den mand, hun ønsker sig. Så for at kvinden grundlæggende kan blive glad, kan hun med fordel selv gøre en indsats for indledningsvis at blive det.

Hvis hun derimod bare venter på, at manden skal gøre hende glad, kan hun risikere at komme til at vente længe, siger Mikael Hoffmann.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 27. mar. 2018 - kl. 20:49 Derfor dyrker vi sex: Her er forskellene på mænd og kvinder

Fortælle
- Hvordan skal manden fortælle kvinden den hemmelighed?
- Ingen mænd er desværre i stand til selv at fortælle deres kvinde om deres ‘hemmelighed', ligesom kvinder heller ikke kan fortælle mændene om deres ‘hemmeligheder', siger Hoffmann.

Det svarer til, at vi ikke kan fortælle vores teenage-børn noget som helst fornuftigt, uden at de med stor sandsynlighed vil reagere negativt, mener coachen. Men hvis andre siger nøjagtigt det samme til ungerne, forstår og accepterer de det overraskende hurtigt og let.

- Hvis manden alligevel vælger at fortælle sin kvinde om sin ‘hemmelighed’ eller bare viser hende denne artikel, i håbet om at hun så vil være glad, kan han blive slemt skuffet. Det kan have samme negative effekt som med børnene, hvor hun kan føle, at det bare er hans dovenskab, eller at han forsøger at fralægge sig ansvaret i parforholdet.

- Hvis de begge to derimod bliver enige om at få en tredje person udefra til at sige det til dem på et ligeværdigt og respektfuldt grundlag, vil resultatet erfaringsmæssigt blive et helt andet og meget bedre.

Sexperterne - 23. maj. 2016 - kl. 19:44 Dette burde alle mænd vide om kvinder

Hendes hemmeligheder

Udover hjælp udefra kan manden med fordel sætte sig grundigt ind i kvindens mange ‘hemmeligheder', forklarer pyskoterapeuten Mikael Hoffmann:

- Primært handler det om, at hun ønsker at føle sig som nummer 1 i hans liv. Hun vil feteres og begæres, så hun er sikker på, at han er der for hende og beskytter hende (mod vilde dyr, andre mænd, sult og lignende). Hendes ur-instinkt har brug for den tryghed, så familien ikke går til grunde.

- En anden af kvindens ‘hemmeligheder’ er, at hun vil have, at manden kan rumme hende og hendes følelser, også når hun går amok i en emotionel blodrus. Hvis han kan stå som KLIPPEN uden at løbe sin vej, eller gå til modangreb, eller diske op med alt sit rationelle vås, falder hun relativt hurtigt ned og bliver tryg igen.

Endnu en af kvindens hemmeligheder er, at hun hellere vil høre dårligt nyt end intet nyt.

- Hvis manden bare lukker i som en østers, bliver hun utryg og går løs på ham, og så har vi en negativ skrue kørende.

Endnu flere af hendes hemmeligheder er, at hun ønsker, at blive støttet, accepteret og respekteret præcis som hun er:

-  Hun vil også gerne have kontakt med sin mand i løbet af dagen, så hun kan mærke ham. Og så vil hun udforske og udforskes - resten af livet.

Hoffmann mener, at alt dette og lignende skal manden gøre, for at kvinden bliver glad:

- Og det er en stor indsats, der skal gøres. Desværre er alt for mange mænd ikke klar over dette. I stedet forsøger de at give kvinden det, de helst selv vil have. Når kvinden så også giver manden, det, hun helst selv vil have, får ingen af dem deres ønsker og behov opfyldt.

12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere