Dansk sexmesse for udviklingshæmmede

Alle har ret til et tåleligt sexliv, mener fire seksualvejledere, der hjælper udviklingshæmmede

Marianne Sørensen ved Fnis-af-væggen, der er med til at bryde isen. (Foto: SPUC)
 
Marianne Sørensen ved Fnis-af-væggen, der er med til at bryde isen. (Foto: SPUC)  

Fire seksualvejledere tager nu landet rundt med en 'rejsende' sexmesse for voksne udviklingshæmmede. Personer med særlige støttebehov, der fx søger råd og vejledning omkring brugen af sexlegetøj.

SPUC (SocialPædagogisk UdvilkingsCenter) afholdt tirsdag i Helsingør deres egen lille sexmesse for udviklingshæmmede. En mini-sexmesse med kun fire specialdesignede stande, der blev rigtig pænt besøgt af personer med særlige støttebehov fra næsten alle dele af Sjælland.

Fremadrettet kan den nu 'rejsende”'sexmesse med fire fast tilknyttede seksualvejledere bookes til at tage rundt i alle dele af landet for at komme udviklingshæmmede til seksuel undsætning.

Vi har alle seksuelle lyster og behov
- I februar besøger vi Bagsværd, og 1. marts tager vi med den rejsende sexmesse til Glostrup. Det er dog muligt at få messen rundt til alle afkroge af landet, hvor behovet nu engang er til stede, forklarer Marianne Sørensen, talskvinden for de fire seksualvejledere, som selv er at finde på sexlegetøjsstanden. 

- Når det komme til det seksuelle, så er vi alle ens. Vi har alle lyster og behov. Men er man udviklingshæmmet og samtidig måske også fysisk handicappet, hvor man fx skal have hjælp til at blive klædt af og af en hjælper placeres på en bestemt måde i sengen for overhovedet at kunne dyrke sex, så har man helt naturligt en række noget større udfordringer end de fleste.

- Et helt almindeligt spørgsmål vi får på messerne er fx, hvordan man som kvinde leger med sig selv – og/eller hvordan man bedst opnår orgasme. Hvordan får man en kæreste, spørger en del besøgende også til, fortæller Marianne Sørensen.

Når de fire SPUC-piger afholder sexmesse, så foregår det i en hyggelig og varm stemning via lys, billeder, musik og indbydende stande – og alle tager det helt stille og roligt. Så vi er altså meget langt fra de kendte og noget større sexmessers larm og ofte meget lumre stemning.

- Vi forsøger at sikre, at de besøgende ikke får en uhensigtsmæssig lummer fornemmelse og oplevelse, men at stemningen og atmosfæren giver mod og lyst til at spørge ind til nogle af de erotiske og seksuelle udfordringer, man nu tumler med.

Alligevel kræver det ofte en smule mod at komme frem til de ting, man rigtig gerne vil spørge ind til. De fleste besøgende skal lige et par gange rundt om standene, inden de har fået mod nok til at stille de lidt mere personlige og måske 'pinlige' spørgsmål. Så heller ikke på det område skiller de udviklingshæmmede sig ud fra de fleste af os andre.

Fnise-af-væg og specialdesignet sexlegetøj
Den rejsende sexmesse består af fire stande.

Stand 1 er med en 'Fnis-af-væg' med sjove og semifrække billeder. Blandt andet af kvinder med meget store bryster. Der helt naturligt vækker mest glæde og begejstring blandt de mandlige besøgende.

På stand 2 vises et bredt udvalg af handicapvenligt sexlegetøj. Her kan man få en grundig instruktion i brugen af de forskellige produkter.

På stand 3 er fokus på lingeri, prævention og hygiejne i forbindelse med seksuel aktivitet. Her er også mulighed for at lære at give og modtage massage.

På stand 4 introduceres man til seksualvejlederens rolle og funktion.

- Kvinderne er som regel de mest nysgerrige og spørgende. Imens mændene helt generelt er lidt mere he-he-agtige, ikke mindst over for sexlegetøjet og de frække billeder på 'Fnis-af-væggen' mv.

Så heller ikke på det punkt er udviklingshæmmede så meget anderledes skruet sammen end alle andre, slutter en smilende seksualvejleder hos SPUC, Marianne Sørensen.

Læs mere om SPUC her

Herunder kan du se en video fra sexmessen i Helsingør i 2014:

Her viser Bumle sin swingerklub, der snart også tager imod handicappede (Foto: Kristian Hansen) Sex & samliv - 10. okt. 2015 - kl. 21:52 Kom med i swingerklubben for handicappede

Se også: 'Jeg smider benet, når jeg knalder'

Når man ikke har arme, må man bruge fødderne istedet... (Arkivfoto: colourbox.com) Sex & samliv Ingen arme, men masser af sex

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere