Danske ægtepar bag nyt sexspil

'Forspillet' skal sætte gang i løjerne for par

Janne og Kim har arbejdet med spillet i tre-fire år og optræder selv i pressematerialet. PR-foto
Janne og Kim har arbejdet med spillet i tre-fire år og optræder selv i pressematerialet. PR-foto

I aften toner ægteparret Janne og Kim frem i programmet 'Løvens hule', hvor de præsenterer deres nye koncept, et sexspil for par.

Om det lykkes swingerparret fra Ballerup at få iværksætterpenge ud af dommerne, kan vi ikke røbe her, men vi kan fortælle, hvad Forspillet går ud på.

Janne, 52, og Kim på 57 har kendt hinanden siden 1990, hvor han ansatte hende i sit firma, hvorpå de kort efter blev kærester og senere gift. I 2003 skred Janne så med en anden mand, og både hun og Kim blev gift med andre - men i 2011 fandt de sammen igen - og blev swingere.

- For at komme vores utroskab til livs, som Kim fortæller.

'Forspillet' er et parspil med 69 handlingsanvisende kort samt tilhørende sexlegetøj. Man kan spille det som par og sammen med andre par som en slags icebreaker.

Sex & samliv - 26. maj. 2016 - kl. 18:10 Dansk erotik-app for fræk til Apple

Sjovt
- Hvordan kom I på ideen med spillet?

- Det kan faktisk være lidt kompliceret at komme igang med de frække lege, når man møder et par, selv om alle er der for det samme. Så kan man sidde i ro og mag og under stor fnisen og moro trække kort på skift, hvorefter man skal skal gøre dette og hint. Det er ikke noget voldsomt - faktisk står der kun en gang pik og fisse. Og samtidig er det heller ikke noget med følelser, som kan være svære at arbejde med.

- Så det handler ikke om, hvad og hvem du bedst kan lide. Det er et handlingsspil. Som sandhed og konsekvens - bare uden sandhed, siger Kim, der sammen med sin hustru har arbejdet på spillet i tre-fire år, hvor det er blevet til forskellige versioner.

- Nogle handlinger var for voldsomme i de første udgaver, men vi har ikke lavet et pornospil, vi har lavet et erotisk spil. Vi har dog overvejet en hardcore udgave og en light udgave, hvis dette slår an.

PR-foto
PR-foto

  Se også: Få bedre forhold med dansk sex-app

Vinder
- Hvordan vinder man så?

- Hvis du ikke ved, hvordan man vinder, har du ikke forstået spillet, griner Kim. Meningen er, at man spiller, til man ikke kan koncentrere sig om spillet mere... Så på den måde vinder alle.

Kim og Janne fik ideen, da de legede med et andet par, hvor fyren havde nogle spillekort med handlinger med.

- Og det viste sig at være en god og sjov måde at åbne ballet på. Og derfra gik vi så i gang at tænke og prøve tingene af. Vi har leget med mange par, helt op til fire par ad gangen, hvor vi er kommet tættere og tættere på den endelige version. Noget virkede ikke, fx meget hardcore handlinger a la ‘stik din pik i…’ og andet virker godt såsom ‘kys hende med de største bryster.’

Kim fortæller, at man har ret til at melde pas, undtagen på kort, hvor man skal tage noget tøj af:

- Og da man selv skal læse kortet højt, kan den hurtigt tænkende måske godt ændre opgaven en smule, uden at nogen opdager det, siger Kim, der fortæller, at 'Forspillet' sagtens kan spilles af et par, for kortene foreslår alternative handlinger, hvis det ellers kræver andre par tilstede.

Læs mere om Janne og Kims swingerliv her.

Forspillet med de 69 kort kan både spilles af par og sammen med flere par. PR-foto
Forspillet med de 69 kort kan både spilles af par og sammen med flere par. PR-foto

Tantra
Parret indledte deres swingerliv ved at tage på tantrakursus i swingerklubben City Swingers på Amager, og så blev de hængende efter kurset og fandt ud af, at de både kunne lide stemningen og livsstilen.

I dag er de i klub på månedlig basis og swinger privat et par gange om måneden, mest med andre andre par, men også med singlemænd og singlekvinder.

- Hvad med jalousi?

- Det er mest mig, der lider af det, siger Kim. Det kan ikke undgås, ja, jeg vil nærmest sige, at det ville være mærkeligt, hvis man ikke blev jaloux. Det sker typisk i selve sexsituation. Så kan Janne mærke eller se, den er lidt gal med mig, og så holder vi lige en pause og taler lidt om det. Og derpå går det over igen, siger Kim, der aldrig er sammen andre alene, hvilket Janne heller ikke er.

Planen er at sælge 'Forspillet' via deres hjemmeside og i butikker og ikke i sexshops på nettet. De ligger i forhandlinger med en supermarkedskæde og håber på at oversætte spillet for at gå ind på det tyske marked.

De arbejder i dag i servicebranchen, men begge er uddannede kokke, hvilket forklarer, hvorfor de også gør en del af mad på deres hjemmeside.

Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere