Danske eksperter: Kvinder er dobbeltmoralske

Tre danske mandeeksperter støtter forfatter bag ‘sexistiske’ udtalelser om, at kvinder på 50 er for gamle til sex og kærlighed med ham

Sexologen fortæller, hvorfor modne mænd er de bedste i sengen.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet. Derfor skal du vælge en moden mand --

- Jeg foretrækker unge kvinders kroppe, sådan er det bare, længerere er den ikke. En 25-årig kvindes krop er ekstraordinær. Det er en 50-årig kvindes krop ikke.

Sådan sagde den franske forfatter, journalist og instruktør Yann Moix i et interview i damebladet Marie Claire. Han sagde også, at han foretrækker kvinder fra Asien, og at han ikke kan elske en kvinde over 50.

Og så kan det nok være de sociale i især Frankrig og England gik amok:

Moix er blevet kaldt en kvindehadsk, sexistisk, grim og endda semipædofil mand, som fortjener at være alene resten af sit sølle liv.

Men er det ikke i orden at give udtryk for sine dating-, kærligheds- og sexpræferencer, også selvom de ikke er er i overensstemmelse med den politisk korrekte smag - eller er det sexistisk at gå efter meget yngre kvinder?

Fransk forfatter foretrækker frække femmes på femogtyve. Foto: Ritzau Scanpix
Fransk forfatter foretrækker frække femmes på femogtyve. Foto: Ritzau Scanpix
 

Vi tog fat tre danske eksperter, der alle er over 50: Mandeterapeut Tomas Friis, sexolog Bastian Larsen og seksualrådgiver Michael Loua for at høre, hvad de mener om sagen.

17.000 likes
For Loua er historien på de sociale medier hovedelementet:

- BBC bringer historien på deres Facebookside, hvilket på få døgn har givet 32.000 likes og 13.000 kommentarer. Primært vrede eller ironiske, og primært fra kvinder. En Angus Benson har fået 17.000 likes for sin kommentar om, at Yann Moix har et fjæs, der ligner rynkede nosser efter en tur i mikrobølgeovnen og Debbie Nassey har fået over 5.700 likes for sin kommentar om, at kvinder foretrækker yngre mænd. Sådan er debatniveauet!

- Forfatterens udtalelser må brandbrøleme have gjort ondt, siden det sætter så meget vrede, ironi og sarkasme i gang.

- Når jeg tager sexologbrillerne på, er det trist, at vi kommer i stormvejr, når vi prøver at sætte ord på vores seksuelle præferencer. På nær enkelte undtagelser har jeg ikke mødt mænd, som ikke kigger - i det skjulte eller direkte - når en ung kvinde med blød hud viser ben.

Loua vil ikke gøre sig klog på, hvorfor så mange reagerer voldsomt på at høre om en mands tiltrækning til unge kvinder:

- Mandestripperne The Chippendales lever af, at kvinder bliver opstemte af at se deres smækre kroppe. Skulle jeg blive tilsvarende forarget? Det er et biologisk faktum, at vi tiltrækkes af det, som bedst kan bringe arten videre. Hannerne søger de bedste hunner, og hunnerne søger de bedste hanner.

Se også: Ung pige: Jeg er vild med modne mænd

- I vores kultiverede verden, hvor vi lever dobbelt så længe, som vi er skabt til og lever så længe i parforhold, at vi er nødt til at justere undervejs, er vi nødt til at opføre os pænt og holde fast i partneren, som godt nok er blevet både stor, rynket og slap mellem benene, men vi holder fast, fordi vi er civiliserede og har fundet udmærkede kvaliteter ved det lange forhold. Uanset vi kan have lyst til at kaste os frådende over de forbipasserende lamseben. Men nej, så er vi cougars eller gamle grise.

- Vi kan ikke gøre for, hvem eller hvad vi tænder på, og det er sgu synd for menneskene, at det er så svært at få udbredt samtalen om den livgivende men også vanskelige seksualitet på en ordentlig måde. Det rammer os alle.

- At den franske forfatter tænder på unge kvinder og tiltrækkes seksuelt af deres ungdommelige kroppe, er ligegyldigt. Det mest interessante er, at så mange ikke kan tåle at høre det, og at debatklimaet er så indeklemt. Det har Yann Moix fået demonstreret med sine udtalelser til det franske kvindemagasin, siger Loua.

Se også: Mænd vil både have sex med unge sild og gamle koner

Dobbeltmoral
For sexolog Bastian Larsen er sagen udtryk for den dobbeltmoral, der eksisterer for mænd og kvinder, og som kommer rigtigt til udtryk, når en mand stiller sig op og siger, hvad han f.eks. godt kan lide ved en kvinde.

- De sidste par år er det blevet mere og mere almindeligt for kvinder at gå ud og sige, at de faktisk bedst kan lide unge mænd. Der er sågar et helt begreb som cougars og cougardating, der betegner ældre kvinder, der kan lide unge mænd. Og det er der ikke rigtigt nogen, der har udtrykt forargelse over.

- Der er masser af eksempler på forargelse, når en ældre mand i dag finder sammen med en meget yngre kvinde, men da Anne Linnet f.eks. sidste år fandt sig en 38 år yngre studine som partner, var der ikke rigtigt nogen, der havde noget negativt at sige om det.

- Sexturisme for kvinder er også vokset massivt de sidste tyve år, men er et emne, man meget sjældent hører om, og listen over emner, hvor der gælder forskellige standarder og regler for mænd og kvinder er lang.

- Måske er det værd at arbejde med ligestilling som udtryk for gensidig respekt og accept mellem kønnene, i stedet for at sidde fast i de efterhånden fortærskede mønstre omkring, hvem der må sige hvad.

Forlanger
Tomas Friis, mandeterapeut, har mest hovedrysten tilovers for kritikken af Yann Moix, når kvinder ellers til stadighed stiller krav til Den Perfekte Mand:

- Kvinder har ret til at ‘forlange’ - prøv at finde en kvindelig datingprofil, der søger en mand, der er lavere end hende.

Ifølge Friis er mænd er ‘the expendable sex’:

- Mænd er evolutionært designet eller rollesat til at ofre sig - for Gud, Konge, fædreland og ikke mindst kvinder og børn. Derfor kommer mænds smag og ønsker i anden række forhold til kvinders ønsker og smag. Og når kvinder nu selv kan tjene deres eget levebrød, behøver de ikke at sælge deres ungdom/skønhed for social sikkerhed.

- Og når de så gerne VIL vælges, bliver de mugne over, at de fleste mænd stadig tænder mere på skønhed end socioøkonomiske statusparametre. Grundlæggende er det bare forkælet hykleri og ‘jeg vil selv bestemme, hvem der skal tænde på mig.’

Sex & samliv - 2. feb. 2017 - kl. 21:04 Modne mænd bliver ved at have lyst til yngre kvinder

Mænd er til yngre modeller

Mænd er til ungt kød. Kvinder tager gerne en lidt ældre mand.

Klicheer, ja, men som mange klicheer bygger de på virkeligheden.

I hvert fald hvis man skal tro på konklusionerne af en omfattende finsk undersøgelse, hvor mere end 12.000 deltog.

Af studiet, publiceret i tidsskriftet 'Evolution & Human Behavior', fremgår det, at kvinder er interesserede i mænd i samme alder som dem selv eller  ældre. Og det gælder gennem hele livet.

For mænd viser det sig, at de seksuelt foretrækker kvinder, som er i midten af 20'erne. Det gælder både, når mændene er yngre eller meget ældre end 25.

Desuden fandt forskerne ud af, at kønnenes seksuelle aktivitet i højere grad afspejler kvindernes seksuelle interesser snarere end mandens. Forskerne konkluderer, at kvinder har mere fleksible seksuelle strategier, og at mænd er begrænset af kvindernes valg.

Og den historie har man vist hørt før: Kvinden som det selektive køn, og manden der går efter den mest fertile kvinde.

Hvad mener du?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen