Denne app redder dit forhold

Berømt kærligheds-guru har lavet en app, som gør dig bevidst om dit og kærestens kærligheds-sprog

Sexpert-tv Classic: Styrk din seksuelle IQ

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Hvad er din sex IQ - og hvordan booster du den? --

Hvis du vil booste dit forhold, kan du sætte forventningerne ned, skrue op for nysgerrigheden og de dybe samtaler, slukke din mobil, gøre noget spændende sammen eller gå i parterapi - du kan også bare downloade appen Love Nudge og følge anvisningerne der.

Love Nudge er udviklet af den berømte forfatter bag bestselleren ‘Kærlighedens 5 sprog', Gary Chapman. Bogen beskriver de fem måder, man helst vil give og modtage kærlighed på.

Idéen er så, at man skal lære sit eget og kærestens primære og sekundære (og tertiære) kærlighedssprog at kende. For så bliver man bedre til at give udtryk sine behov samt opfylde partnerens.

Og det er da også hele formålet med Love Nudge. Som fungerer lidt som en fitness-tracker for dig og dit forhold.

De fem kærlighedssprog er: Anerkendende ord, tid til hinanden, fysisk berøring, at modtage gaver og tjenester.

Se også: Fem ting du kan gøre for at redde dit forhold - allerede i aften  

Sådan virker den
Første svarer du på en række spørgsmål, som hjælper appen med at identificere dit kærlighedssprog. Så inviterer du din kæreste til at gøre det samme. Herpå kan du plotte en masse mulige kærlighedshandlinger ind i appen, der også dagligt vil nudge dig/give dig tips til, hvad du kan gøre, som vil glæde din kæreste i forhold til hendes/hans kærlighedssprog.

Nogle af de spørgsmål, som findes i appen, er disse, hvor du stilles over for en række udsagn, hvor du skal angive, hvilke du er mest enig i:



Så i stedet for fitnessmål har du kærlighedsmål. For eksempel husker dig den på at lave en frokostaftale med kæresten, slukke mobilen, have øjenkontakt, udføre den der huslige pligt, som din kæreste virkelig hader, alle mulige små og store udtryk for kærlighed.

 

Antagelsen er, at de fleste er ret ubevidste om eget kærlighedssprog og endnu mere om kærestens, og det hører til sjældenhederne, at begge taler det samme sprog. Derfor er det hensigtsmæssigt at finde ud af, hvad man hver især har brug for og giver udtryk for.

F.eks. er det muligt, at du føler, at en massage er en kærlighedsgave at få, og derfor vil du også gerne give det som tegn på kærlighed, men måske ser din kæreste ikke massage som kærlighed. Hun føler sig måske mere elsket, når du maler hendes kælder.

Så lær at tale din kærestes sprog. Det er vejen til et langt og lykkelig forhold.

Når du har taget hele testen, får du det færdige resultatet, der kan se sådan ud:

 

Appen garanterer ikke, at den gør jeres forhold bedre eller redder det fra undergang. Men den er gratis.

Kærlighedens 5 sprog

Mindfulrich.com har disse forklaringer på, hvad de fem kærlighedssprog går ud på:

Anerkendende/værdsættende ord: Hvis dig og/eller din partner scorer højest på anerkendende/værdsættende ord, så kan I med fordel skrue op for ros, opmuntrende, venlige og ydmyge ord.

Ligeså vigtigt er det at skrue ned for bebrejdelser, kritik og skænderier, idet de på det følelsesmæssige plan kan oversættes til 'Jeg elsker dig ikke'.

Tid til hinanden/kvalitetstid sammen: Hvis dig og/eller din partner scorer højest på tid til hinanden, så giver det mening at få sat tid af i kalenderen løbende. Nogen gange nogle timer og nogen gange en hel weekend.

I hverdagen kan det også blot være 15-30 minutter, hvor I prøver at være nærværende sammen. Det er også vigtigt at få en dialog om, hvad kvalitetstid er for jer hver især.

Fysisk berøring: I nutidens samfund tales der rigtig meget om sex, og der ligger næsten et pres om, at man altid skal have lyst til sex.

Samtidig har I en travl hverdag, stress og manglende nærvær er en ugunstig indflydelse på sexlysten. Men fysisk berøring behøver jo ikke kun være sex. Bliv kreativ med hensyn til typer af fysisk berøring og kommuniker, hvad du kan lide og drømmer om. Spørg din partner, hvad han/hun drømmer om.

At modtage gaver: Udfordringen ved gaver er, at det ofte er tanken bag gaven, der betyder noget. Det gør det særligt svært idet, man sjældent er tankelæser. Det gælder derfor om at gøre sig umage med at finde ud af, hvad ens elskede sætter pris på og finde ud af ønsker løbende.

Tjenester: Tjenester kræver tanke, planlægning, tid, kræfter og energi. Hvis man gør det på en kærlig og positiv måde, kan de være et udtryk for kærlighed, med mindre det blot bliver vaner. Det, der er virkelig vigtigt at vide om tjenester, er følgende.

Hvis man anvender tjenester som et udtryk for kærlighed, så skal det være en tjeneste den anden part ønsker sig, og udført på den måde modtageren ønsker sig det. Ellers vil det ikke være et udtryk for kærlighed.

Se også: For mange mænd er sex et andet ord for omsorg

Test
Der findes et hav af tests på nettet, hvor du kan finde dit sprog. Helt grundliggende kan du stille dig selv disse tre spørgsmål:

1. Hvad sårer dig dybest af det, din ægtefælle gør eller undlader at gøre?

Det modsatte af det, der sårer dig mest, er sandsynligvis dit kærlighedssprog.

2. Hvad har du oftest bedt din ægtefælle om?

Det, du oftest har bedt om, er sandsynligvis det, der vil få dig til at føle dig mest elsket.

3. Hvordan giver du i almindelighed udtryk for din kærlighed til din ægtefælle?

Den måde, du gør det på, viser måske, hvordan du selv føler dig mest elsket.

Se også: Ved du hvordan din kæreste vil elskes?

Færre bliver skilt, flere kæmper

Tal fra Danmarks Statistik viser, at færre bliver skilt end de seneste fem år: 19.387 i 2014 og 14926 i 2018.

Til dr.dk fortæller paterapeuter, at faldet kan skyldes, at flere kæmper for forholdet end tidligere:

Mattias Stølen Due fra Center for Familieudvikling siger:

- Flere indser, at parforholdet er noget, man aktivt skal tage hånd om, og at vi ikke bare kan forlade os på, at de gode følelser varer ved.

Due påpeger også, at flere forsøger at gøre noget, før det hele brænder på;

- Derfor kan vi også konkludere, at der er flere der tager den forebyggende tanke til sig og som indser, at de nære relationer ikke bare er afgørende for vores trivsel, men at det også er afgørende, at vi lægger noget energi i dem, siger han.

3 kommentarer
Vis kommentarer