Denne korte sætning kan tage brodden af alle skænderier og redde jeres forhold

Måske du skulle prøve det næste gang bølgerne går højt

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Bliv gode venner efter skænderiet.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Det gode skænderi --

Så kører møllen igen. Uenigheden udvikler sig til en diskussion og ender med et skænderi.

Du forstår ikke, hvorfor I så ofte kører i samme destruktive spor, hvor I bebrejder hinanden forholdets dårligdomme.

For I elsker jo hinanden.

Men heldigvis findes der en lille hemmelige sætning og tankegang, der kan tage brodden af de værste skænderier, få jer tilbage på ret spor og i sidste ende forhindre et brud:

'Husk, vi er på samme hold.'

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 2. nov. 2017 - kl. 22:46 Derfor skændes I altid om det samme

Sætningen, der minder jer begge om at lægge trykket på hold i et forhold, kan lave et højspændt skænderi om til en problemløsende samtale.

- Ved at sige ‘vi er på samme hold', siger du også, at selv om jeg ikke ønsker den her situation eller denne her uenighed, vil jeg gerne stadig dig, os og dette forhold. Det kan i sig selv få forsvarsværkerne til at falde og give plads til ordenlig problemløsning, lyder det fra den amerikanske psykolog Marie Land.

Se også: Dette ord må du aldrig bruge når du skændes med kæresten

Falde ned
Derudover kan sætningen også sætte det aggressive skænderi på pause et øjeblik, hvilket får pulsen til at falde, så I begge falder lidt mere til ro.

Og det virker endda bedre og bedre med tiden, for når I har opdaget, at ‘vi er på samme hold’ virker konfliktneddroslende, vil den minde jer om, at I tidligere har fundet kompromisser og forståelse.

Ifølge parterapeut Jennifer Marsh virker sætningen, fordi den får sat perspektiv på følelsesmæssigt højspændte samtaler. Når vi skændes, foregår det på to planer: Emnet for selve diskussionen og måden, vi diskuterer.

- Ofte udvikler simple diskussioner sig til skænderier på grund af måden, vi kommunikerer.

Foto: Shutterstock Kys & kærlighed - 4. mar. 2018 - kl. 22:57 Her er grunden til at dine parkonflikter kører af sporet

Vinde og tabe
Marsh påpeger, at det er en fejl, når samtalen som udgangspunkt er sat op i en dig imod mig-ramme. Man kan muligvis vinde skænderiet, men man har mistet det egentlige formål af syne: At løse selve emnet for diskussionen - sammen.

- Ved at sige 'vi er på samme hold', får man sagt, at følelserne har taget overhånd, og så får man afbrudt den onde cirkel, hvor det handler om at vinde.

Når I så er faldet til ro og har indset, at I er på samme hold, er det tilrådeligt at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til kæresten.

Hvad er det vigtigste for dig her? Hvad er det, der gør dig utryg, vred, ophidset? Hvad er det, du gerne vil have, jeg forstår?

Prøv det i stedet for at bare gentage dine argumenter.

Holdtankegangen kan med fordel spredes ud til andre daglige interaktioner med kæresten.

Se også: Vi skændes 2455 gange om året

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere