Denne slags kvinder faker orgasmer

Forskning viser, at kvinderne har forskellige grunde til at fake - og at det har med personlighed at gøre

Sexologen forklarer: Mysteriet om kvindens orgasmer.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Her sidder kvindens orgasme --

Har du en tendens til at fake orgasmer, når du er sammen med en mand, og du ikke helt kommer i mål?

Så siger det givetvis noget med din personlighed at gøre.

I hvert fald peger ny videnskabelig undersøgelse i den retning.

348 ungarske kvinder mellem 18 og 59 år deltog i studiet. De udfyldte blandt andet spørgeskemaet Faking Orgasm Scale for Women, som består af 61 spørgsmål om at fake orgasme under sex og under oraslex.

Desuden skulle kvinderne angive, hvor enige de er i udsagn om, hvorfor de faker, fx: ‘Fordi jeg skammer mig over, jeg ikke kan komme, ‘fordi jeg vil gøre min partner glad, ‘for at øge min egen sexlyst,’ ‘fordi jeg ikke nyder det og derfor gør det for fremskynde afslutnning,’ ‘fordi min partner virkelig har gjort en indsats, så jeg belønner med orgasme,’ ‘fordi jeg skammer mig over at modtage oralsex.’

Stil
Deltagerne lavede personlighedstest, som belyser deres såkaldte tilknytningstil med vægt på sider af utryg tilknytning: ængstelig/ambivalent og undvigende og ængstelig/afvisende tilknytning.

Helt overordnet havde kvinderne, som faker orgasme, en utryg tilknytningsstil.

Utryg tilknytningsstil

Psykoterapeuten Holger Spanggaard giver denne defenitíon af to utrygge tilknytningsstile:

Undvigende/afvisende tilknytningsstil
Er dit tilknytningsmønster undvigende/afvisende, har du tendens til at se parforholdet som en trussel mod din uafhængighed. Du prioriterer generelt alenetid og aktiviteter uden din kæreste, fordi du sjældent involverer 100% i forholdet. Det er som om, du altid har en mental distance overfor din partner.

Du forveksler ofte selvtilstrækkelighed med selvstændighed, dvs. du foretrækker at klare dig selv, uden at involvere din partner – hvilket er med til at bevare afstanden mellem jer.

Ikke overraskende er mennesker med undvigende/afvisende tilknytningsstil overrepræsenteret blandt singler.

Ængstelig/ambivalent tilknytningsstil
Har du dette tilknytningsmønster hungrer du efter intimitet og nærhed, og derfor har du overdrevet fokus på dit parforhold. Du bliver stresset, utryg og ængstelige, hvis du fornemmer, at forholdet er truet.

Mønstret har to udtryk. Nogle gange viser det sig om nervøs og omklamrende adfærd. Men det findes også i en variant, hvor ængsteligheden bliver til vrede, hvorfor stilen også kaldes for ambivalent: På den side er du desperate efter kontakt, men alligevel afviser du nogle gange din kæreste, når du endelig får opmærksomhed.

Denne tilknytningsstil, er på mange måder det modsatte af den undvigende/afvisende tilknytningsstil. Du vægter således parforholdet over din egen uafhængighed, og har det bedst med at være i et stabilt parforhold med megen nærhed og kontakt.

Skam
For kvinderne i undersøgelsen var orgasmefaking altså forbundet altså med de to tilknytningsstile. Snydeorgasmene havde således til formål at undgå negative skamfulde følelser.

Undersøgelsen peger også på, at kvinder, der faker orgasme jævnligt, er mindre tilfredse med deres sexliv og har mindre sexlyst.

Kvinder med den undvigende tilknytningsstil fakede primært orgasmer for at hurtigt afslutte sex, mens de ængstelige mere fakede for at øge ophidselsen og give partneren mere selvtillid.

Forskerne konkludrer, at kvinder som generelt undviger intimitet, har større sandsynlighed for at fake orgasme under sex for at undgå de negative følelser, som er forbundet med manglende ægte orgasmer - og altså for at hurtigt at få afsluttet samlejet. De samme kvinder fakede også orgamser under oralsex for for at undgå de negative følelser forbundet med fx at ikke give den forventede seksuelle respons.

For kvinder, som er mere ængstelige i tilknytningsstilen og har mere intens separationsangst, har større sandsynlighed for snyde med orgasmer under samleje for at rose mange partnerens indsats - og for at undgå de negative følelser ved at ikke få orgasmer.

Under oralsex fakede de også for at booste partnerens selvtillid og for at undgå at fiksere på negative føelser forunder med oraslex, for at selv blive mere ophidsede ved at fake og for at undgå negative følelser, fx i form af bekymringer, om der er noget galt rent gynækologisk.

For forskerne har undersøgelsen betydning for terapeuter og kvinder, idet de får indsigt i kvinders adfærd og følelser:

‘This may help clinicians guide women to work within their attachment style to maximize sexual pleasure and minimize psychological discomfort associated with sexual activity and orgasm. Without an accurate and informed understanding of sexual decision making, such as faking an orgasm or the frequency at which one chooses to have sex, providers are in danger of further pathologizing common sexual behaviors that may be serving an important psychological and relational function.’

Diverse undersøgelse peger på, at 60 og 80 procent af alle kvinder har faket orgasme, men det er færre, som gør det mere eller mindre konsekvent.

Se også: Du kan ikke presse orgasmen frem

The Faking Orgasm Scale for Women
De fleste kvinder har faket en orgasme, og mange har gjort det ofte. Det er også gået op for sexforskerne, der derfor har sat sig for at udarbejde et sindrigt spørgeskema, 'The Faking Orgasm Scale for Women,' som skal afsløre, hvorfor kvinder snyder i sengen - under penetrationssex og oralsex - hvilket fx sexologer og parterapeuter vil kunne bruge i deres arbejde.

481 kvindelige studerende deltog i undersøgelsen.

Forskerne kom frem til fire hovedårsager til, at kvinder lader, som om de får orgasme:

1. Altruistisk snyd: Snyder for ikke at såre partneren.

2. Frygt og usikkerhed: faker orgasmen for at undgå negative følelser, der forbundet med den seksuelle oplevelse.

3. For at booste liderligheden - kvinden forsøger at gøre sig mere liderlig ved at fake orgasmen.

4. Orgasmefaker for at få afsluttet sexseancen.

I forhold til at orgasmesnyde under modtagelse af oralsex identificerede psykologerne bag studiet fire motiver:

1. Altruistisk snyd.

2. Snyder for at undgå usikkerhedsfølelser.

3. For at booste sin egen liderlighed.

4. Snyder af frygt for at være unormal.

Herunder er de mest anvendte grunde til fake orgasme:

 

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere