Derfor bliver nogle mænd aggressive efter en afvisning

Det er åbenbart et spørgsmål om ære

Sexperten får scoretricks af orgasmeekspert.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Lær at score på tantramåden --

En ting er, at nogle mænd har svært ved at navigere i samtykke både før og efter  #metoo - en anden anden og mere overset del af dette felt, er mænd, som bliver aggressive, når de afvises af en kvinde

- Hej hej, vil du have en drink?

- Nej tak.

- Fuck dig, din luder!

Hvorfor kan en mand have meget svært at tackle, når en kvinde ikke falder for hans åbenlyse charme?

Det har et hold forskere fra Kansas State University, USA, set nærmere på

Som titlen ‘What, I′m not good enough for you? Individual differences in masculine honor beliefs and the endorsement of aggressive responses to romantic rejection’ antyder, handler det for mange af disse mænd om stolthed og ære.

Se også: Derfor bliver du afvist af kvinderne i byen

Ære
6o mandlige og 60 kvindelige studerende deltog i studiet, hvor de udfyldte spørgeskemaet ‘Masculine Honor Beliefs Scale.’ Det handler om at afsløre, om man mener, at maskulin ære skal forsvares. Fx skal man angive, hvor enig man er i udsagn som ‘fysisk aggression er altid beundringsværdigt og acceptabelt,’ og ‘hvis man krænker eller fornærmer en mand, krænker eller fornærmer man hans maskulinitet.’

Dernæst læste deltagerne en beskrivelse af en mand, Tom, der til en fest får øje på en kvinde, han synes er lækker. Efter et par forgæves forsøg på øjenkontakt går han op til hende og introducerer sig selv. De taler lidt, hvorpå han Tom spørger, om han må få hendes nummer. Hun siger nej.

Herefter er der flere forskellige handlingsforløb. I et ene går Tom derfra, glad for at han i det mindste tog chancen. I et andet bliver han fornærmet og kalder hende en kælling, i et tredje er han endnu mere aggressiv og tager fat i hendes arm og giver hende en sviner.

Deltagerne i studiet skulle så fortælle, hvad de mente om Toms forskellige reaktioner, og hvor krænket han har følt sig som følge af afvisningen.

Tøjte
Forskerne fandt så ud af, at de deltagere, som generelt abonnerede på idealer om mandlig stolthed og ære, også forventede, at Tom ville føle sig krænket og som mindre mand som følge af afvisningen - og de syntes også, at det var passende, når Tom reagerer aggressivt ved at tage fat i kvindens arm eller kalde hende en tøjte.

Det var flere mænd, som havde dette generelle verdensbillede om maskulin ære. men køn var faktisk ikke afgørende for, om deltagerne mente, at Toms aggressive reaktion på afvisningen var upassende eller passende.

Studiet viste også, at deltagerne synes, at en afvisning, som andre kunne overvære, var mere krænkende for mandens ære.

De amerikanske forskerne kan ikke afgøre, om de aggressive reaktioner primært er for at straffe kvinden eller om det er en måde manden, genskaber sin ære.

Roller
Vi har tidligere spurgt sexolog og datingekspert Bastian Larsen om, hvorfor nogle mænd bliver så aggressive ved en afvisning:

- Nogle gange kommer mandens reaktion efter en lang serie af afvisninger. Det er naturligvis aldrig i orden at reagere aggressivt og truende uanset, hvor mange gange man bliver afvist, siger Larsen.

Datingeksperten mener, at mænds frustration mange gange stammer fra den rolle, han føler sig presset ned i:

- Der er nemlig desværre stadig ingen ligestilling omkring initiativet på hverken online eller live datingscenen, så hvis der skal ske noget, falder ansvaret i 99 procent af tilfældene tilbage på manden. Og mænd i dag er mange gange opdraget til, at de ikke må tage initiativet, fordi det virker for mandet eller aggressivt.

- Samtidigt bliver mænd også gjort nar af for ikke at være mere som Mr. Grey og tage kontrollen. Der er utroligt mange modsatrettede signaler, mener Bastian Larsen, og for  mænd, der er opdraget med kvindelige værdier og samtidig er fyldt med maskuline følelser, er det svært ikke at føle sig forkert:

- Det betyder tit, at man enten giver op eller drikker sig mod til, når man skal vove at tage initiativet, for de fleste mænd ved godt, at de bliver skudt ned 99 procent af gangene, fordi vi som mænd ikke henvender os på ‘den rigtige’ måde.

Når man som mand til stadighed bliver afvist, kan man let ende i en bitter tilstand af evig frustration, forklarer Larsen:

- For selv om vi mænd også får at vide, at hvis bare vi tager initiativet, så går alt godt, erfarer man hurtigt, at det ikke er virkeligheden. Det er den samme kedelige historie, som ikke har udviklet sig i tusindvis af år.

62 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere