Derfor er det åbne forhold frækt

Der er især tre ting, der gør det åbne forhold dejligt, har forskere fundet ud af

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Er det den skyldfri adgang til mere og mere varieret sex, der er så fedt med et åbent forhold?

Ja, det er det!

Også. Det viser nyt studie, publiceret i European Psychologist, hvor forskere fra USA ser nærmere på, hvad personer, der lever i åbne, samtykkende non-monogame forhold, ser som fordele ved forholdet.

De 175 deltagere i studiet skulle blandt andet svare på, hvilke fordele der er ved det åbne forhold. Svarene blev sammenlignet med resultaterne af en anden undersøgelse, hvor personer i mere traditionelle forhold svarede på, hvad der er dejligt ved et monogamt forhold.

Sex & samliv - 23. jun. 2017 - kl. 20:49 Sådan er de åbne forhold: Det ene styrker det andet

Forskerne kom frem til, at der er fem elementer, som personer i begge hold angiver som værende vigtige fordele ved at være i et forhold:

1. Familie, større socialt netværk, og man kan dele ansvar.

2. At have en person, man kan være ærlig og åben overfor.

3. Bedre og hyppigere sex.

4. Kærlige følelser og intim kommunikation.

5. Commitment – og det at kunne være støtte for en anden person.

Se også: Nu kan du komme på kursus i åbne forhold

Altså elementer, som alle, der har været i en varm og kærlig relation, kan genkende og værdsætte. Men forskerne fandt yderligere tre ting, som personer i de non-monogame forhold mente, var med til at gøre den slags relation dejlig. Og som altså ikke var blandt de monogames fordele:

- At man kan få mødt behov, der ellers ikke ville blive stillet. Idéen er, at en partner ikke kan tilfredsstille samtlige dine behov, især hvis de er i konflikt med hinanden – for eksempel behovet for tryghed overfor lysten til eventyr. Non-monogame forhold giver mulighed for at få mødt en bred vifte af behov uden at lægge for meget pres på en partner.

- Variation i ikke-seksuelle aktiviteter – non-monogame forhold giver fleksibilitet i forhold til, hvad man foretager sig med sin(e) partner(e). Det betyder, at man ikke kommer ind i en fast rutine, ligesom det er lettere at give og få mulighed for at have en hobby med en partner, som en anden partner ikke bryder sig om.

Lutter smil og glæde, da foreningen Polyamori i Danmark holdt stiftende generalforsamling sidste uge. Kys & kærlighed - 17. mar. 2017 - kl. 09:44 Ny forening vil gøre det cool at have flere kærester

- Personlig udvikling – man får mulighed for frihed og selvstændighed. Man har større frihed til at udvikle sider af sin personlighed, som man ellers ikke ville få i et traditionelt forhold. For eksempel hvis den ene er biseksuel, kan vedkommende udforske den side.

Med andre ord har åbne forhold en hel del tilfælles med almindelige forhold - men de altså også nogle mere unikke egenskaber, som de fleste ikke finder i traditionelle parforhold. Det betyder dog ikke, at den ene slags er bedre end den anden. Den danske sexolog Sara Skaarup har tidligere skrevet på sin blog, at der mangler nuancer i fremstillingen af de åbne forhold. Også disse har skyggesider:

Se også: Dansk forfatter: - Sex med mange kan gavne dine sociale evner

Sara Skaarup, der blandt andet har skrevet bogen 'Kærlighedskontrakten,' forklarer:’

- At nogle af os i virkeligheden er dybt grænseoverskredne mennesker, tilknytningsforstyrrede på grund af svigt i barndommen.

- At nogle af os ikke har en seksuel tiltrækning til vores faste partner længere, men udlever al vores ægte lyst uden for det oprindelige forhold.

- At nogle af os har et kæmpe stort hul indeni, som vi søger ikke bare ét, men flere menneskers bekræftelse for at fylde.

- At polyamori også kan bruges som en undskyldning for aldrig nogensinde at komme i dybden med én person med alt, hvad det kræver af hengivelse og forpligtelse.

Se også: Sådan er de åbne forhold

- At nogle af os lever i åbent forhold, selv om vores partner virkelig ønsker tosomhed - med gentagne krænkelser til følge - fordi ingen kan finde ud af at gå.

- At nogle af os, som kalder os polyamorøse, er afhængige af det rush, der er i at starte nye forhold op/have sex med nye mennesker, for at føle os levende.

- At nogle af os, der kaldes os polyamorøse, nok forelsker os i og begærer flere, men intet kender til at udleve den langsigtede pragmatiske kærlighed, hvor forelskelsen er ophørt, med flere.

- At polyamori og dynamiske forhold er en sport for eliten, man må være virkelig reflekteret og god til relationer i det hele taget for at få det til at virke - og at det er vi ikke alle sammen.'

Det kan være en farligt for et forhold lege at lege med polygami. (Foto: Colourbox.com) Sex & samliv - 17. dec. 2008 - kl. 14:00 Derfor er et åbent forhold frækt

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere